Archive for December, 2010

Kan efterhånden selv

Jeg synes der sker meget med Ellen lige i tiden. Hun vil selv meget og kan efterhånden også en hel del. Så er det bare at forældrene skal lade hende bruge tiden på det. 🙂

I går aftes ville Ellen gerne selv skære et stykke brød over. Det fik hun lov til – med en grillkniv. Det tog laaaang tid, men det lykkedes og hun var stolt. Senere ville hun så stikke kniven i brødet, som hun holdt i hånden. Enhver voksen kan jo regne ud hvordan det vil gå – og ganske rigtigt: Kniven gik igennem brøddet og ind i Ellens hånd. Hun kiggede lidt på det hele – og gjorde det igen. Suk…

En dag vi sad i Bilka spurgte hun hvor tisset kom fra og det prøvede vi så at forklare så godt vi nu kunne. I går aftes sad jeg så og kiggede i en reklame for Tena, der havde været i en af de mange babypakker og tænkte at den illustration kunne jeg da lige bruge til at forklare Ellen det med. Så nu har hun styr på de forskellige huller og hvad der kommer ud der og at blæren er ligesom en ballon, bare med tis i stedet for luft. Når det er noget hun gerne vil vide, så skal hun bare have det at vide en gang, så hænger det ved.

I morges opdagede jeg at hendes vanter og huer ligger i vuggestuen, så hun fik nogle af mine. Mine handsker er jo alt for store til hende, så de kom bare på som vanter – men det var ikke godt nok for den unge dame, så da jeg havde åbnet lågen, havde hun taget dem rigtigt på – en finger i hvert hul. Så det kan hun altså også nu.

Så hun blev afleveret i hallen og er pavestolt, for hun skal gå ned i vuggestuen med sin madkasse i rygsækken. 🙂

Adventssøndag

Vi plejer altid at være i Bjergby til adventskrans, gløgg og æbleskiver en adventssøndag og i år var det i går. Ellen glædte sig så meget, at hun vågnede klokken 7.30 – far var sød og tog sin dyne og pude med ind til Ellen, så jeg kunne sove længe. 🙂

Hun havde simpelthen så travlt med at komme afsted, at hun ikke var til at have med at gøre. Men da vi nærmede os Bjergby ville hun slet ikke med. Og hun kunne i hvert fald ikke lide farfar. “Jamen, hvorfor dog ikke det?” “Han har skæg!” Og taget i betragtning at hun hellere vil putte med mor om morgenen fordi fars skæg kradser, så er det ikke sikkert at Kåres skæg overlever så længe. 🙂

Hun kom dog med hjem til farmor og farfar. Men hun ville slet ikke snakke med nogen og ville helst bare hænge på fars arm. Og frokost ville hun da slet ikke have noget af – hverken suppe, frikadeller, kartofler eller oksekød.

Men hun ville gerne med ud og lege i sneen. Det endte i den helt store sneboldkamp – Ellen havde ikke noget mod at mig og Kåre kastede sne på hende, men blev genert hvis de andre gjorde det. Og hun fik selv en fuldtræffer ind på Kåre, ved at sige at hun ville kaste sneen på mig – så Kåre fik den lige i ansigtet. 🙂 Noget af det sjoveste var nu at skubbe mig ned af en bakke på en kælk. (Jeg kunne jo ikke lige lade være.)

Da vi kom ind klippede vi lidt julepynt og så var der ellers æbleskiver og gløgg og klejner – og det gik sjovt nok bedre end frokosten. 🙂

Hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og var lidt ved siden af sig selv da vi kom hjem – så aftensmad fik hun heller ikke noget af. Men en pakke fra pakkekalenderen og en chokoladejulekalender kunne hun da lige klare. I pakken var der et par strømper – de kom straks på hænderne og så var Ellen lykkelig. 🙂

Hun var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun heller ikke endnu – men efter en morputning faldt hun i søvn. Og vågnede halvt klokken 6 ved at hun havde fået vendt sig rundt, så hovedet faldt ud over sengekanten. 🙂

I dag var hun ikke meget for at jeg skulle gå fra vuggestuen – sikkert fordi jeg var gået fra hende i går aftes. Vi snakkede ellers om det inde i sengen i morges – men det var godt nok mest det at mor skal på sygehuset (til sygelægen i følge Ellen) og føde baby og så skal hun passes hos enten mormor og morfar eller farmor og farfar. Så vi må nok hellere snakke lidt mere med hende om det.

Honningkager

Fredag morgen var der forældrekaffe i vuggestuen fra 6.15 til 9.30 – så vi satte vækkeuret. Men når der er så meget sne, så skal man altså RIGTIG tidligt op for at der er mørkt, så da vi kom 8.30 var der helt lyst. Men vi gik en tur på legepladsen og løste de små opgaver. Ellen synes det var sjovt at tælle spøgelser (de kaldte dem godt nok reflekser, men vi ved bedre) og mandariner. Da vi kom ind var der boller og kaffe og kakao. Det er nu en hyggelig tradition.

Jeg var på sygehuset fredag og var et smut omkring Føtex på vejen hjem, så da Ellen kom hjem fra vuggestuen satte vi os ind i stuen med lys i adventskransen, berlinere, varm kakao med flødeskum og en pakkekalender. Det var hyggeligt. I pakkekalenderen var der en lyskæde med stjerner!

I morges var der igen en pakke – og denne gang var det et bagesæt med kagerulle, forme, handske, piskeris og det hele. Det var en lykkelig gøj. Så vi fik mere eller mindre ikke ro før der skulle bages honningkager her i eftermiddags. 🙂

Ellen lavede et par stykker og styrede ellers melet – for det er godt nok noget klistret stads, sådan noget honningkagedej! Men hun var særdeles aktiv da det kom til at spise dem. 🙂

2. december

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

1. december

Så blev det første december og kalenderlyset skulle tændes og pakkekalenderens første pakke skulle åbnes og der skulle spises et stykke chokolade fra chokoladekalenderen – jo, det er skam hårdt arbejde at være 2 år i december måned. 🙂

Hun kunne åbenbart ikke huske pakkekalenderen fra sidste år, men de havde haft lys i kalenderlyset i vuggestuen, så det var hun nogenlunde med på. Og chokolade kan man da kende når man ser det. 🙂

Dagens pakke var en fuglebog – arvegods fra oldemor, der døde i juni. Ellen skulle straks finde solsortehannen og solsortehunnen – og senere fik jeg lov til at låne den, så jeg kunne se at det var en træløber jeg havde set i Randers Dyrehave i dag.