Adventskransen blev til en dekoration, men blev naturligvis tændt og nydt med sang og æbleskiver.

Der var pakkekalender fra mormor, der mente, at det der LEGO fra City- og Friends-kalenderene var noget sølle noget, så der var blevet suppleret med alt muligt andet godt. Karen blev ellers særdeles lykkelig: Jaaa, små LEGO-klodser – lige det jeg ønskede mig! Og de har simpelthen leget så godt med det hver eneste dag.

Jeg var med Karen og børnehaven til julegudstjeneste – noget der vist er blevet lidt en tradition. Men det gør bestemt ikke noget, for det er da rigtig hyggeligt.

En chokoladejulekalender og et kalenderlys til hver fra farmor og farfar, var der også. Men så er det jo lidt et problem, for hvis lys skal tændes hvornår? Så vi har slået terninger om det hver morgen. Hvis der først kom en 3’er, så blev Karens lys tændt om morgenen og Ellens om aftenen og var det en 6’er først, så var det omvendt.

Og Ellen havde lavet en rigtig fin julekalender til os alle sammen i skolen/fritteren. Pigerne har også lavet til-og-fra-kort selv i år. Det der med at tegne gider de ikke, men de har skrevet dem selv.

Mormor var forbi til bedsteforældredag med forestilling og juleklip – og selvom de har fået en lillebitte bil, så var der heldigvis plads til et juletræ til os. Så lørdag var mig og Karen i Randers efter lidt julegaver og julelys. Kåre og Karen fik sat det op og det ser nu så hyggeligt ud!

Vi nåede også at have to besøg fra kommunen. Vi havde jo anket målgruppeplaceringen af Ellen og fik et bragende medhold, så vi havde besøg af en fra børnehandicapafdelingen og så af pædagogen og psykologen som hjælper os med vejledning og rådgivning.

Det største der skete i november var nok udvidelsen af familien. Vi har længe overvejet, men nu skulle det være.

Så en dag fredag efter skole/børnehave hentede vi Kåre i Langå og kørte ud til Dyrenes Beskyttelses katteinternat på Djursland. Der var mange katte! Vi aede og kælte (og blev lidt bidt og kradset), men oppe på loftet, liggende i en kurv, fandt Ellen vores kat. Vi ville egentlig have haft to, men hun var den der virkede til at passe bedst til os, så vi tog kun hende med os hjem.

Vi kender ikke hendes fortid, men hun er ca. halvandet år gammel. Første nat hoppede hun op i dobbeltsengen og sov ved vores fødder – og det har hun gjort lige siden. Hun sked på gulvet og tissede i sengen første morgen, men siden har der ikke været nogle uheld. Hun har ikke været ude endnu, men kommer det efter nytår. Hun er ikke helt tryg ved børnene endnu, men det kan jeg godt forstå, for børnene kan ikke finde ud af at være helt stille og rolig med hende. Specielt Karen kan godt være noget voldsom med hende. Men hun har ikke sagt ordentligt fra endnu. Til gengæld vil hun gerne ligge ved mig, når de andre ikke er hjemme.

Hun hed egentlig Camilla – men det er altså ikke et kattenavn. Så nu hedder hun Anyanka, opkaldt efter en hævndæmon fra Buffy the Vampire Slayer.