Hesteejer

Ellen er nu en meget stolt hesteejer. Hun har nemlig fået en gyngehest i jule- og fødselsdagsgave af mormor og morfar. Og her snakker vi altså en gyngehest der er højere end en shetlandspony!

Hun er meget glad for den og har allerede været ved at prøve at stå på ryggen af den – men hun kan hverken komme op eller ned fra den selv. 🙂

At vi så er nødt til at finde et større hus er vel en mindre detalje, når nu ungen er glad.

Ellers har hun gået meget op i at “vorse” bil er i stykker og vi har lånt en bil. Men nu har vi altså fået vores egen tilbage med en ny bagrude og et nylakeret tag (godt man har en kasko!).

Hun er begyndt at lege meget med ord – både rim og ord der lyder som hinanden. Hun er begyndt at sidde lidt på potte og der har nu været gevinst to aftner i træk. Ugens ord er “selv” og hun er nu begyndt at fortælle hvad der er sket tidligere og hun snakker meget gerne i telefon. Men ellers sker der vist ikke så meget.

This entry was posted on Friday, February 26th, 2010 at 20:30 and is filed under Gymnastik, Hverdag, Jul, Legetøj, Mormor og morfar, Udvikling, Vuggestuen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply