Ellen har fået ny seng. Vi skulle alligevel have flyttet alting rundt for at få plads til min nye seng, så hun har fået en boksmadras – og hun er MEGET glad. Jeg tvivler bare lidt på om vi får lov til at sove i aften…

En lille video – 5MB.

Dagen har bestået af en tur på biblioteket og lidt hjemlig hygge og omflytning. Ellen har brugt lang tid på at lægge puslespil. Her er et par billeder.

I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).

Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.

I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…

I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂

I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.

I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂

I dag skulle der som sædvanligt smøres madpakke og i dag skulle jeg have åbnet et glas med pickles. Det kan jeg ikke gøre selv, så jeg måtte have fat i en glasåbner/glaspifter/jarkey eller hvad sådan en nu hedder (se billedet). Jeg fik smurt madpakken og pludselig hører jeg nogle “dunk, dunk”-lyde rundt omkring.

Det er Ellen der har taget dimsen og går og slår på alting – sådan en tre-fire gange og så videre til det næste. Huh? – tænker jeg indtil der går et lys op for mig. Hun har set Fragglerne – det afsnit, hvor der pludselig ikke kommer noget vand til Vembis svømmeopvisning. Der tilkalder de rørbankerne, som udfører et ritual, som går ud på at slå på alle rørene med en tang, mens de synger en sang: “Løb, kære vand”.

Mystery solved. 🙂

Så nu ligger “tangen” i Ellens kurv nede i vuggestuen og vi måtte lige diskutere lidt hvorvidt man måtte slå på bilen med tangen – det lød ellers godt. 🙂

Rørbankertang

I dag har Ellen været hjemme – hun er syg. Og det betyder at Kåre også har været hjemme. Så det har næsten været en søndag mere. Halvdelen af børnene i vuggestuen er også syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo være at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.

Men dagen er gået stille og roligt. Ellen og Kåre har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfrø i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvfølgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu Kåre der skulle skrive bogstaver.

Hun har også talt meget i dag. Så vi har gået og smågrinet af udsagn som:
– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”

Og i går aftes så Ellen Fragglerne for første gang. Kåre sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i løbet af dagen. Så moderen er glad. 🙂

Men vi satser stærkt på at hun er helt frisk i morgen, så hun kan komme i vuggestuen. Og så håber vi at det de andre har ikke smitter hende.

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

I går havde mig og Ellen en alternativ tur til Viborg. Til sidste bliver frustrationerne for meget for mig, så jeg udbryder “FOR FANDEN DA!” Så kommer det fra bagsædet:

Nej mor, det må man ikke sige. Det lyder ikke pænt.

Det har hun jo helt ret i og vi prøver også virkelig at lade være, men nogle gange så taler man altså før man tænker.

Men bortset fra det, så havde hun en hyggelig eftermiddag sammen med sine fætre og kusiner. Der blev leget med køkkenet og hoppet på trampolin og spillet musik og leget med balloner. Det er sjovt, som hende og hendes jævnaldrende kusine nu har glæde af hinanden. Højdepunktet var da Ann Kathrine lånte Ellen sin sut!

På vejen hjem faldt gøjen i søvn i bilen. Det havde også været en lang dag. Jeg bar hende ind i vores seng, så hun lige kunne nå at vågne inden der var aftensmad. Men da jeg kom forbi et halvt minut senere sov hun. Så jeg tog tøjet af hende og gik ind og puttede hende. Selvom hun halvsov på armen brokkede hun sig alligevel over at vi havde glemt at sige godnat til far (han snakkede i telefon).

Klokken 3.28 vågnede jeg så ved at hun råbte: “Der er nogen der har taget min drikkedunk.” Da jeg så stille og roligt havde fortalt hende, at hendes drikkedunk stod ude i køkkenet sov hun roligt videre. Lige indtil 3.57, hvor hun råbte at hun gerne ville have noget at drikke. Efter et helt glas vand kom hun så til at se at hun ikke havde nattøj på. Så nattøj på ungen og så hørte jeg heldigvis ikke noget til hende, før hun stod inde ved mig 7.45 og fortalte at hun havde slået knæet.

Så kommer man ind i stuen, hvor Ellen sidder hyggeligt og laver en perleplade. Eneste lillebitte problem er at alle perlerne svømmer rundt i potten – som er fuld af tis…

Så der skulle lige en gulvvask til og alle perlerne kom i en vaskepose og i vaskemaskinen ved 40 grader. Men Ellen synes det var en sjov leg at samle perler op i en pose…

Nu har Kåre fundet ud af hvorfor Ellen undersøger folks ører. Hun har en film med Malle Mus, hvor han er læge og undersøger Pandas ører!

Vi har haft en rigtig off-weekend. Ingen har rigtig gidet noget og Ellen har været meget højtråbende. Men vi har dog været ude at hilse på dyrene i dag – de ser ud til at have det godt. Vi så også en lille vandsalamander. Og spiste hyldebær og mirabeller – Ellen er ret vild med hyldebær.

Nu sidder hun ude i badekarret og plasker og i morgen bliver hun hentet i vuggestuen af Signe – det glæder hun sig til.

Det barn ønsker sig MEGET et lægesæt til jul!

I går var vi lige ude at gå en aftentur, hvor hun fik øje på “klokkerne” over knuderne på min jakke. De blev brugt som stetoskop mod hendes mave.

I morges kom hun så ind og bad om at se mit øre. Jeg vendte øret til hende og straks blev der proppet et eller andet ind. Det var pumpen fra sæbedispenseren i køkkenvasken! (Som heldigvis har været tom i flere år.)

Hun har ikke været ved lægen siden hendes 2-års-undersøgelse for et halvt år siden og da jeg spurgte i vuggestuen sagde de, at de ikke engang havde et lægesæt. Så det barn har altså en glimrende hukommelse!