Mig og Karen skulle i mødregruppe i dag, så jeg skulle også lige nå i bad inden vi skulle ud af døren. Karen lå inde i sengen og vågnede lige så stille og Ellen tullede rundt.

Da jeg så kom ud fra badet og ind i soveværelset så jeg bare en stor bunke dyner – SHIT! Og ganske rigtig – hivende efter vejret fandt jeg Karen liggende under to tykke voksendyner og sin egen babydyne. Heldigvis var der da ikke nået at ske noget – men tænk hvis jeg havde brugt et par minutter mere under bruseren…

Jeg gik ind og skældte Ellen ud og kom til at sige at Karen jo kunne have været død. “Lissesom den stakkels krage!” var Ellens svar.

Jamen, hvad pokker skal man gøre/sige? Hun ville jo bare lege gemmeleg med Karen, som vi så tit gør med hende. Og man kan jo heller ikke holde dem begge to under 100% opsyn hele tiden – jeg vil i hvert fald ikke. Men jeg tror nok Ellen forstod at Karen ikke er stor nok til at lege gemmeleg endnu.

Ellen har holdt os vågen hele natten og insisterede på at stå MEGET tidligt op i dag. Men til gengæld har hun mindre feber i dag.

Mormor har været nede for at hente deres computer, så Ellen har fået sin tilbage – den har virkelig været savnet! Det blev også til en lille, bitte geocachingtur sammen med mormor – og Ellen fortalte stolt, at hun havde tisset på bladene ved parkeringspladsen. 🙂

Ellen har været noget af en prøvelse de sidste dage, men har haft et rigtig hyggeligt bad med far i aften. Så der blev grinet lidt af følgende ordveksling:

Far: Du er sød.
Ellen: Nej, jeg er en møgunge.

Det er da selverkendelse der vil noget! Og det er altså ikke fordi vi kalder hende en møgunge – i hvert fald absolut ikke når hun hører det! (Men jeg indrømmer at det af og til sker når hun er gået i seng eller over Google Talk.)

I dag har vi for første gang rigtig oplevet lidt jalousi – Karen måtte i hvert fald IKKE låne noget af Ellens legetøj – en lille kaninrangle som Ellen for længst er blevet alt for stor til. Så vi snakkede lidt om at dele, men mon det bliver sidste gang? 🙂

Og Karen er begyndt at “lege” med ting – hun synes det er sjovt at skubbe til noget der siger lyde. Så det var godt jeg fik købt noget legetøj til hende.

I går aftes måtte vi smide Ellen i seng med 40 i feber klokken 18. Da vi hentede hende i børnehaven 1630 var der ingenting. Hun har hostet nogle dage, men ellers ikke noget. Og så klager hun over ondt i numsen igen – men denne gang ved urinrøret, så vi har mistanke om blærebetændelse. Men nu må vi se klokken 12 når vi skal til lægen med hende.

Men vi lå og hyggede inde i sengen i går aftes ved 22-tiden, Ellen, Karen og mig. Ellen siger “Karen stikkede sin tunge ud af munden.” Jeg retter hende og siger at det hedder “Karen stak sin tunge ud af munden.” Ellens kommentar: “Det er da et underligt ord.”

Vi snakkede også om det med at holde sig for munden når man hoster og hvorfor man skal gøre det, at det er af samme grund som man skal børste tænder og vaske hænder. Lidt senere var hun med Kåre på toilettet hvor jeg hørte denne kommentar: “Man må ikke tage en tissemand i munden, for der er bakterier på.”

Og i dag sad vi og lavede perleplader med bogstaver. Ellen ville lave et K og det skulle være blåt. “K som i Kåre” sagde jeg, hvorefter jeg fik svaret: “Nej, han starter med F.”

I går kom posten med en stor kasse med babylegetøj til Karen. Det var så billigt at jeg faldt for det, selvom det egentlig ikke er fordi vi mangler. Og Karen blev rigtig glad – det er lidt hyggeligt.

Eller i hvert fald begyndende tegn på det første spæde forår. 🙂

Ellen var lidt ked af at blive afleveret i dag. Muligvis fordi jeg var forsvundet både søndag og mandag aften og så måtte jeg ikke gå fra vuggestuen (som jo nu er børnehaven – men det skal man lige vænne sig til).

Men hun har haft en fantastisk dag alligevel. De har været i Lyngbakkerne med lærred og pensler og spist frokost der. Så har hun været ved lægen med en rød numse, der ikke er blevet bedre med hverken zinksalve eller Brentan. Det tog hun i stiv arm og nu skal hun både have Brentan, Fucidin og Cortison en uge eller i hvert fald indtil på mandag, hvor lægen har fået svar på prøver og ved hvad det er. 🙂

Og så har vi været i haven. Vi har gjort fuglebade rene, fejet så man kan cykle, cyklet, leget i sandkassen og gynget. Og så var det moderen kom i tanke om at hun hellere måtte gå ind igen – blærebetændelse og kulde er ikke så godt sammen.

Ellen: Dumme, dumme, dumme…
Far siger et eller andet til hende.
Ellen: Jamen, jeg siger ikke at du er dum, jeg siger bare dumme, dumme, dumme…

Som de fleste børnefamilier nok ved, så er det fastelavn. Og Ellen har hele tiden sagt at hun ville være prinsesse. Og så blev hun naturligvis prinsesse.

Det var lidt stresset, for der skulle laves prinsessekrone her til morgen og Kåre var syg og vi skulle nå til lægen til 9.40 og der skulle smøres madpakke og rugbrødet var for gammelt. Men vi nåede det hele og det var skønt at se Ellen snurre rundt i sin prinsessekjole og være lykkelig.

“Er jeg ikke smuk, Karen?” – lød det fra bagsædet da vi kørte ned i vuggestuen. 🙂

Kåre: Er du glad for at være kommet i børnehave, Ellen?
Ellen: Ja, men ikke når jeg skal hjem.

Først var Karen forkølet – så fik jeg brystbetændelse og måtte have penicillin – så blev jeg forkølet og nu er Karen så forkølet igen. Så vi skifter igen sengetøj efter gylpning. 🙂

Weekenden har været noget hård – to forældre uden energi, en 2-årig med alt for meget energi og en baby, der foretrækker fysisk kontakt – det er ikke nogen god kombination.

I sidste uge kom Ellen hjem og sagde at hun gerne ville have kalo med i madpakken. Kalo? – undrede moderen sig. Det viste sig at Bente (yndlingspædagogen) havde haft kalo med i madpakken og Ellen var noget ked af at hun ikke ville dele. Så Bente havde sagt at Ellen måtte bede om at få kalo med selv. Så fredag fandt jeg kaloer i Bilka, så vi fik kalo til frokost søndag og Ellen fik med i madpakken både mandag og tirsdag. Hun var en glad pige. Og for jer der endnu ikke har regnet ud hvad en kalo er, så er det altså en avokado.

Mandag var det en meget stor pige jeg afleverede i vuggestuen – første dag uden ble! Der var et par småuheld mandag, men hun er faktisk god til at stoppe ige og så nå at komme ud på toilettet, så der kun kommer et par dråber i trusserne. Tirsdag gik det kun galt en enkelt gang – og det var fordi Frank (pædagog) lige var ved at skifte et andet barn og ikke kunne hjælpe. Så vores lille pige er ved at være stor – og nu vil hun faktisk lige så gerne bruge toilettet som potten. (Og hun kommer til at hade mig om 10-15 år når hun læser det her!)

I går klokken 17 bestilte jeg en cykelanhænger til ungerne over nettet – den kom klokken 13 i dag og jeg blev meget glad for GLS-manden: “Skal jeg ikke lige bære den ind for dig?” 🙂 Nu har jeg prøvet at samle den, men det har jeg simpelthen ikke krafter til – så må vi se om Kåre kan klare det når han kommer hjem.

Ellen har endelig fået styr på forskellen på bibliotek og apotek – bøger på biblioteket og medicin på apoteket. Så hun blev helt forvirret i går, da vi skulle gå fra biblioteket for at hente medicin – så skulle vi jo på apoteket. Men vi skulle bare ned til købmanden…

Ellen sidder inde ved min computer og snakker om kort og breve med far. Jeg hører så nogenlunde følgende ordveksling:

E: Det er et kort til min bedste ven.
F: Hvem er din bedste ven?
E: Det er mor.

Så smelter hjertet lidt, ikke?

I øvrigt var det mit visakort hun sad med.

Hun har fået læst Sigurds Godnathistorier højt og en af favoritterne er den hvor bjørnen Bjørn klæder sig ud – bl.a. som postbud. Så hun har haft et brev med i vuggestuen i dag – en tom kuvert fra et julekort. 🙂

Farmor og farfar kom med Ellen i går formiddags og Ellen var glad for at komme hjem igen. Ikke fordi hun ikke har hygget sig, for det lyder det bestemt til at hun har. 🙂

Indtil videre er hun en meget omsorgsfuld storesøster: Karen skal have hue på, hun skal have en sut og gerne en dyne over sig. Men Karen vil altså ikke have nogen sut – og det kan Ellen ikke helt forstå. 🙂

Vi har flere gange spurgt om hun gerne ville sidde med Karen, men det vil hun ikke. Hun siger at hun er bange for at det gør ondt på Karen og selvom hun af og til kommer for at ae Karen, så foregår det MEGET forsigtigt – jeg tror ikke engang Karen kan mærke det. Og når Karen græder, så kommer Ellen for at puste på hende. 🙂

I dag var vi nede for at handle og vi skulle lige have noget luft på barnevognen. Vi havde ikke lige tænkt os om, så pludselig kunne jeg se at Ellen stod med ryggen til, hænderne for ørerne og skreg. Ups – høje lyde fra kompressoren… Nå, men jeg tog Siri og Ellen med mig og gik hjemad. Vi nåede ikke ret langt, før Ellen begyndte at sige at vi skulle vente på far og at han også skulle med hjem. Men ikke nok med det: Karen skulle også med hjem. Så hun er altså allerede en del af familien.

Karen er nok som nyfødte er flest: Spiser, sover og skider. I går aftes da vi skulle sove nåede vi at være oppe og skifte tøj på hende tre gange inden det lykkedes – hun kan altså gylpe så det vil noget. Da hun så endelig faldt i søvn tog hun omkring 4-5 timer før hun ville have noget at spise igen. Det tog en times tid, for hver gang jeg prøvede at skubbe hende ind under sin egen dyne begyndte hun at græde. Til sidst beholdt jeg hende hos mig og så sov hun 4-5 timer igen. Jeg indrømmer at jeg ikke rigtig fandt ud af hvad Kåre og Ellen gjorde, da de stod op – for jeg sov!

Vi er sådan lidt i tvivl om hvor meget Karen hører – hun reagerer i hvert fald ikke rigtig på noget som helst. Muligvis har der været en lille reaktion fra hende her i aften, men vi er ikke sikre. Første høretest på sygehuset lykkedes ikke – formentlig fordi hun ville sutte på en finger imens. Men vi prøver igen på onsdag, hvor vi også skal ind for at have taget blodprøve på hende.

Det er i øvrigt meningen at denne blog skal være fælles for de to tøser – vi skal bare lige have fundet ud af hvordan vi gør i praksis, så både www.karenkc.dk/blog og www.ellenkc.dk/blog peger samme sted hen.

Og så lige en sød historie, som måske kan støde nogen: Mig og Ellen skulle i bad her til aften og eftersom jeg fødte for fire dage siden, så bløder jeg stadigvæk. Det opdagede Ellen og jeg forklarede hvorfor – hvorefter hun straks bøjer sig frem og puster mig direkte mellem benene… Hun er altså sød!

I nat kom der pludselig en kravlende ind og op i sengen. Det er anden gang hun gør det og det vides ikke helt hvorfor. Hun havde godt nok snakket om nogle spøgelser i går aftes, men om hun havde haft mareridt eller ej ved jeg ikke.

Men hun er altså ikke ret godt til hverken at ligge eller tie stille, så det endte med at hun fik besked på at gå ind i seng igen. Sidste gang gik hun af sig selv. Desværre stod hun op til normal tid, så hun har været noget træt her i eftermiddag.

Efter aftensmaden gik mig og Ellen ind på hendes værelse – hun har været lidt opmærksom på maven i dag – måske fordi jeg har snakket med en af de andre fra vuggestuens mor i dag og hun er næsten lige så gravid som mig. Men i hvert fald skulle jeg ligge på Ellens seng, så hun kunne lege med en orm på min mave, så baby kunne høre og mærke den. Samtidig forklarede hun mig at baby måtte lege med ormen når den kom ud. 🙂 (Ny bliver så godt som konsekvent omtalt som “hun” af Ellen.)

I aften var det ikke Ellen der skulle puttes, men mor. Jeg lå jo allerede i hendes seng og så blev jeg ellers puttet efter alle kunstens regler: Tandbørstning, et glas vand, en bamse, dynen over mig, godnathistorie (som jeg dog selv måtte læse), godnatsang (som jeg selv måtte synge) og godnatkys. 🙂