I går aftes var Ellen en hund da hun kom for at sige godnat – hun kom kravlende og sagde vuf, vuf! I dag var hun et spøgelse. Fantasien fejler heldigvis ingenting! 🙂

I går var en stille og rolig dag. Vi var ude at geocache en lillebitte smule – der lå nemlig en mystery, hvor man kun skulle gå omkring 200 meter i alt. Ellen synes nu det var bedst at vi kom forbi en hyldebusk – hun elsker hyldebær. Og vi så en masse ænder.

I dag har ikke været stille og rolig – vi har nemlig alle tre været til event. Eller faktisk var det bryllup/barnedåb forklædt som event. Så Ellen har været med i kirken og det gik faktisk fint – pludselig kunne man dog høre Ellens klare stemme bekendtgøre gennem hele kirken at hun havde tabt bogen…

Hun var godt nok noget genert og var ikke helt med på det hele, men hun synes det var sjovt at puste med sæbeblobler. Og til buffeten var der oliven og så var Ellen glad – men det var også næsten det eneste fornuftige hun fik at spise. Til gengæld tror jeg at hun har spist mere slik i dag end resten af sit liv – men det er det der sker når man har to ældre kusiner og en farmor med. 🙂

Den anden aften skulle Ellen have vasket hår – og det skulle far altså også! Så Kåre vaskede Ellens hår og Ellen vaskede Kåres hår. Det så rigtig hyggeligt ud.

I går aftes bowlede vi – med en hæklet bold og en gang halvlitersflasker. Det var et stort hit. Og de flasker der ikke blev væltet af bolden blev væltet af bolden i Ellens hånd, når hun havde hentet den. 🙂

I dag har Ellen været til fødselsdag hos en af pigerne i vuggestuen. De var nu ikke ret mange, for der er Rotavirus i omløb – tirsdag var seks ud af 13 børn syge. Så mon ikke det var det Ellen havde en snert af i weekenden? Da hun kom hjem fra fødselsdag var beskeden at det havde været sjovt, at de havde fået flødeboller til frokost og at M havde fået et håndklæde i fødselsdagsgave. Senere kom det frem at de også havde fået pølsehorn. (Det er nu rart med nyhedsbreve fra vuggestue – det gør det nemmere at snakke med hende om hvad der er sket i løbet af dagen. Så vi ved at de har fået pizzasnegle, pølsehorn og flødeboller.)

Vi kørte hjem fra vuggestuen på scooteren og samlede kastanjer på vejen – Ellen var nu mere optaget af at hoppe i vandpytter. Og da hun så også havde fået en skærm med hyldebær, så var der ikke så meget at gøre. Hjemme igen lavede vi en krans af kastanjerne til at hænge på døren. Og så kørte vi ned for at hente far ved toget. Hun blev meget glad for at se far igen, men hun synes godt at toget kunne være blevet holdende lidt længere, så hun kunne se ordentligt på det.

I dag skulle der som sædvanligt smøres madpakke og i dag skulle jeg have åbnet et glas med pickles. Det kan jeg ikke gøre selv, så jeg måtte have fat i en glasåbner/glaspifter/jarkey eller hvad sådan en nu hedder (se billedet). Jeg fik smurt madpakken og pludselig hører jeg nogle “dunk, dunk”-lyde rundt omkring.

Det er Ellen der har taget dimsen og går og slår på alting – sådan en tre-fire gange og så videre til det næste. Huh? – tænker jeg indtil der går et lys op for mig. Hun har set Fragglerne – det afsnit, hvor der pludselig ikke kommer noget vand til Vembis svømmeopvisning. Der tilkalder de rørbankerne, som udfører et ritual, som går ud på at slå på alle rørene med en tang, mens de synger en sang: “Løb, kære vand”.

Mystery solved. 🙂

Så nu ligger “tangen” i Ellens kurv nede i vuggestuen og vi måtte lige diskutere lidt hvorvidt man måtte slå på bilen med tangen – det lød ellers godt. 🙂

Rørbankertang

I dag har Ellen været hjemme – hun er syg. Og det betyder at Kåre også har været hjemme. Så det har næsten været en søndag mere. Halvdelen af børnene i vuggestuen er også syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo være at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.

Men dagen er gået stille og roligt. Ellen og Kåre har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfrø i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvfølgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu Kåre der skulle skrive bogstaver.

Hun har også talt meget i dag. Så vi har gået og smågrinet af udsagn som:
– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”

Og i går aftes så Ellen Fragglerne for første gang. Kåre sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i løbet af dagen. Så moderen er glad. 🙂

Men vi satser stærkt på at hun er helt frisk i morgen, så hun kan komme i vuggestuen. Og så håber vi at det de andre har ikke smitter hende.

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

Far: Ellen – du er en umulius!
Ellen: Jeg er ikke Cornelius!

Og ja, Ellen er en frygtelig umulius i dag. Hun er simpelthen lige til at skrige over. Ekstremt opmærksomhedskrævende og alligevel gider hun ikke lave noget som helst sammen med os.

Bare et enkelt eksempel: Jeg sidder ved computeren og er ved at skrive en mail. Så kravler hun om bag skrivebordet, kigger udfordrende op på mig – og slukker computeren hvorefter hun griner.

Hvad pokker gør man? Curare?

I dag bliver måske en lidt hård dag for Ellen. I forvejen er hun i sådan lidt sidst-på-ugen-humør og så er det første dag bedsteveninden er kommet i børnehave!

Da vi kom var hun dog lige inde på besøg i vuggestuen og var på vej tilbage i børnehaven. Ellen var lidt sur og lå under bænken, fordi hun ikke ville have jakken af. Men veninden satte sig ned og aede hende på kinden og sagde “min Ellen” og spurgte om hun ikke ville med. Ellen sprang op og bad hende lige vente. Så Ellen fik tøjet af og inden jeg havde set mig om var Ellen smuttet med ind i børnehaven.

Så kunne jeg ellers stå der med alle mine talenter – jeg kan jo ikke hente hende i tiden og hun hørte i hvert fald ingenting. Så jeg måtte hænge hendes overtøj på plads og sætte madkassen i køleskabet. Om Ellen er kommet tilbage i vuggestuen eller tilbringer dagen i børnehaven vides ikke. Men det er dejligt at se at der allerede nu er så stærke relationer mellem ungerne.