Mandag aften tog vi alle tre til Randers, for at geocache lidt. Vi havde madpakkerne med og havde en rigtig hyggelig tur. Ellen havde været i Jesperhus og havde også haft det godt.

Tirdag aften mødtes vi igen – til event i Randers. Vi tog en skovtur, som endte lidt galt.

Ved den sidste cache gad Ellen ikke så meget mere og jeg var ved at være godt træt i benene. Så vi ville bare gå direkte ned til bilen. Jo tak – det ville sikkert også være gået helt fint – hvis jeg ellers havde husket den rigtige vej…

Vi nåede RET langt ind mod byen, før det blev åbentlyst at vi var gået for langt. Og så gik vi tilbage og ned af nogle stikveje for at se om det var DER vi havde sat bilen. Til sidst så jeg et kendt navn på en postkasse og da der stadigvæk var lys i vinduerne gik vi ind og spurgte om vej til børnehaven vi havde parkeret ved. Ja, vi skulle bare lige til højre på vejen og så et godt stykke videre. Vi takkede og gik videre.

Men da vi nåede forbi der hvor vi var skiltes kunne det jo ikke være den vej, så vi gik tilbage igen. Ellen nåede at lære Bamse og Kyllings blevet-væk-sang og til sidst satte vi os op af en elboks ved vejen, i det håb at enten far eller farmor ville kommer kørende forbi for at lede efter os.

Og det gjorde far heldigvis også! Det viste sig at bilen faktisk stod nede af en af stikvejene – bare ca. en kilometer nede og jeg havde husket at det var et par hundrede meter. Og at der altså er to børnehaver i området…

Så kørte vi også hjem i seng – desværre nåede vi ikke afslutningen på eventet, men det var vist så rigeligt blevet sengetid.

Torsdag kom Post Danmark Rundt gennem Ulstrup og Ellen var nede og heppe sammen med et par stykker fra børnehaven. Hun var endda så heldig at få en keyhanger. Eller så var det Karen der var heldig, for hun er meget glad for den – hun elsker alt der kan klikkes. I går aftes da hun blev puttet, efter hun var faldet i søvn, sov hun med den om halsen og holdt den godt fast i hånden. Jeg nænnede ikke at tage den fra hende, så jeg spændte den bare op i halsen.

Lørdag var Kåre og pigerne alene hjemme – jeg var til 50-års fødselsdag. De havde vist hygget sig, men Ellen havde alligevel lige bedt Kåre om at bede mig om at komme ind og kysse hende godnat når jeg kom hjem. Og da jeg stod op søndag formiddag var der mange knus til mig. Så hyggeligt. 🙂

I morges gad jeg ikke stå op. Så jeg sagde til Ellen, at jeg nok skulle stå op, når hun havde dækket bord og fundet morgenmad. Og det gjorde hun så. Hun er meget stolt, for hun kan nemlig lige præcis nå mælken i køleskabet nu. 🙂 Og så var jeg jo ligesom nødt til at stå op…

Jeg har lige siddet og set Mr. Bean med ungerne. Jeg sidder med Karen op af maven. Pludselig vender hun sig rundt, kysser mig på kinden, smiler og vender sig rundt for at se videre. Mor smeltede totalt. Det er første gang hun har gjort det!

Søndag var vi på geocachinghyggetur til Bjerringbro – det endte med at blive lige langt nok for os tre piger, men det var nu hyggeligt alligevel.

Karen er begyndt at lægge puslespil. Hun har længe leget med dem der “et hul – en brik”, men den sidste uges tid er der sket meget. Hun lægger nu puslespil i rammer med op til 10 brikker.

I går aftes bad hun om at få bleen af og ville gerne på potten. Det fik hun naturligvis lov til og for første gang tissede hun på potten. Nå ja, tilfælde, tænkte moderen. Men i morges gentog hun det. Da vi havde puttet lidt i sengen bad hun om at få bleen af og jeg spurgte hende om hun ville på potten. Ja, sagde hun og gik ud og tissede. Det er vist sådan noget man skal være forælder for at forstå, men jeg er altså lidt stolt af min lille pige.

Der er computerproblemer, så jeg har ingen billeder. Og det betyder at jeg har meget svært ved at få taget mig sammen til at skrive.

Vi har været til fest hos Faster Katja og Onkel Henrik. Det hyggede begge unger sig rigtig meget med – der er masser af fætre og kusiner at lege med og specielt Ellen og Ann-Kathrine, som er jævnaldrende, nyder at være sammen. Og da alle de andre er ældre end Karen, så synes de hun er sjov at lege med.

I torsdags havde Ellen et sammenbrud da hun blev afleveret – hun prøvede fysisk at forhindre mig i at komme ud af lågen. Jeg blev enig med mig selv om at hun nok havde brug for lidt mortid, så jeg hentede hende lige efter frokost og tog hende med først til fys og derefter i Randers Regnskov. At høre hendes jubel da jeg kom og spurgte om hun ville med var det hele værd.

Hun snakkede både sekretær og fys et øre af – som hun plejer – men opførte sig ellers ganske pænt. Fyssen imponerede hende ganske meget, ved at hive sin tommelfinger af og sætte den på igen. Det snakker hun stadigvæk om hvordan han kunne gøre.

I regnskoven nåede vi kun lige at gå gennem Sydamerika (Ellen nåede også ovenover) før vi gik ud i den nye Danmarkspark. Der er masser af ting at lege med, så det var ikke noget problem at få et par timer til at gå. Der er også lidt bondegårdsdyr, men det havde Ellen ikke tid til.

Lørdag vidste vi ikke lige hvad vi skulle bruge til – så vi tog i Randers Regnskov. 🙂

Af at være en lørdag i sommerferien, så var der ikke ret mange mennesker – men det gjorde nu ikke noget. Denne gang nåede vi også til Asien og Afrika.

Søndagens store udflugt gik på biblioteket.

Og nu er der kun en uge til sommerferien!

Ellen: Mor, må jeg tage en?
Mor: Hvad sagde far?
Ellen: Han sagde nej.
Mor: Nej, så må du ikke.
Ellen: ØV – jeg vidste jeg skulle have spurgt mor først!

Tirsdag var begge unger tilbage i børnehaven og det var business as usual.

Onsdag var der forældresamtale om Karen – og som forventet så trives hun godt og udvikler sig som hun skal.

Torsdag var der forældrekaffe hos Ellen – skønt vejr, så det foregik ude på terrassen.

Søndag kørte vi alle sammen til Biersted, hvor vi efterlod Karen og Ellen – første gang Karen skulle overnatte uden mor og far.

Bortset fra at hun ikke mente at hun skulle sove i en babyseng, så gik det helt fint – også uden mormælk. 🙂 Det lyder i hvert fald som om både bedsteforældre og børnebørn har hygget sig – god mad og traktorture er ikke at foragte.

Jeg var lidt spændt onsdag morgen – også ganske bogstaveligt – men Karen havde ikke glemt det der amning, så det kører fint igen, selvom der var blevet holdt to dages pause.

Lørdag var der 110-års jubilæum på Statsbiblioteket, men inden vi nåede så langt var vi til byfest her i Ulstrup, hvor der til Ellens store glæde var hoppeborge. Desværre var hun lige i mellemalderen, hvor den for de små var for “forsigtig” og den for de store var for vild – men hun hyggede sig.

På vejen var vi lige i IKEA efter endnu en høj stol – vi gider ikke blive ved med at flytte den vi har frem og tilbage mellem badeværelset og sommerbordet. Ellen fik lov til at lege lidt i deres børneopbevaring, så hun var glad.

På Statsbiblioteket var der tale, men heldigvis var nogle af computerne sat op med tegnefilm, så Ellen var pacificeret. Bagefter var der kage og frugt og tur i bogtårnet. Det var sjovt at lege med de smarte reoler og se udsigten fra 16. etage. Til sidst var der koncert med Copenhagen Drummers – det nåede vi desværre ikke at høre så meget af, for Ellen synes bestemt det var ALT for højt. Så vi gik på udforskning i kældrene i stedet for.

Bagefter besøgte vi en af Kåres kollegaer til kaffe og de to små hyggede sig gevaldigt og Ellen synes at Sigurd (8) var sej.

Søndag tog vi det stille og roligt – vi var lige ude for at tjekke adgangsvejen til en cache, men ellers dasede vi bare her hjemme.

Mandag havde Karen igen feber. Omkring 40 da hun blev puttet mandag aften, men tirsdag morgen var hun på 35,5. Så jeg tog i mødregruppe uden Karen.

Ellen er frisk igen – hun tager sin penicillin og bortset fra en gang diarre i går aftes på grund af lidt halvgiftige bær, så er hun helt som hun plejer.

Til gengæld skranter Karen. Hun var lige i vuggestue i går morges, men efter en tur til lægen, der konstaterede at hun ikke havde halsbetændelse, tog jeg hende med hjem. Og heller ikke i dag er hun frisk nok til vuggestuen. Hun er egentlig ikke syg – hun er bare heller ikke frisk.

Nu sidder hun og leger med sine byggeklodser og har tændt for Ramasjang. Så må vi se hvordan det går om halvanden time når jeg skal have skiftet dræn hos sygeplejersken – med Karen…

Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

2. pinsedag var mig og Ellen i Langå for at handle og vi fik taget teltet ned. Midt på eftermiddagen kom nabodrengen for at hente Ellen og så så vi ikke mere til hende før jeg hentede hende da vi skulle spise.

Fredag aften skulle teltet indvies. Karen blev puttet ude i opholdsrummet og Ellen i børneværelset. Det tog laaaang tid før de faldt i søvn. Klokken tre var jeg ude for at tjekke Karen og der lå hun helt sammenkrøllet og rystede af kulde. Så jeg tog hende med ind og så sov vi inde resten af natten. Kåre havde også frosset, men Ellen havde sovet godt.

Lørdag tullede vi bare rundt her hjemme – Ellen var på besøg hos nabodrengen og Karen var også lidt med. Vi var en tur i skoven og mødte hele tre stålorme.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”