Sidste uge inden sommerferien er gået ganske stille og roligt – primært i øsende regnvejr.

I børnehaven har Ellen blandt andet danset mavedans, men efter hvad vi har fået fortalt, så opgav hun meget hurtigt, fordi hun ikke kunne finde ud af det.

Onsdag aften cyklede mig og Ellen en tur i skoven for at se hvordan det gik med shelterne. Der sker desværre ingenting, så det ender med at det der er lavet bliver ødelagt af vejr og vind. Men vi fandt årets første mosebølle – to til Ellen og et til mig – og der duftede af våd skov og kaprifolier.

I går var Karen snottet, havde lidt feber og var noget pyldret. Faktisk så meget, at hun faldt i søvn, mens hun puttede sig ind til mig – noget der ikke er sket i noget der ligner et år. Så hun fik lige en time inden aftensmaden, men var klar til at sove igen da hun blev puttet 19.20. Så gik mig og Ellen ned for at handle – Ellen insisterede på at bære en liter mælk i hånden hele vejen hjem. Der var mange snegle på vejen.

I morges vågnede Karen så 5.30 – sikkert fordi jeg havde været ude på badeværelset for at tage piller. Hun blev holdt lidt hen, men kom så ind for at få mormælk. Lidt efter kom Ellen også, så jeg udnyttede børnehaven og spurgte om ikke de havde lyst til at spise morgenmad der nede. Øj, de blev glade. Så hurtigt i noget tøj og på cyklerne ned i børnehaven, hvor Ellen satte sig med en skål corn flakes og der blev lavet havregrød til Karen. Og så var en af de voksne endda kommet til at tage fastelavnsboller op i stedet for almindelige boller, så der var lidt ekstra lækkert her dagen før sommerferien. (Og jeg strøg direkte hjem i seng!)

Der er computerproblemer, så jeg har ingen billeder. Og det betyder at jeg har meget svært ved at få taget mig sammen til at skrive.

Vi har været til fest hos Faster Katja og Onkel Henrik. Det hyggede begge unger sig rigtig meget med – der er masser af fætre og kusiner at lege med og specielt Ellen og Ann-Kathrine, som er jævnaldrende, nyder at være sammen. Og da alle de andre er ældre end Karen, så synes de hun er sjov at lege med.

I torsdags havde Ellen et sammenbrud da hun blev afleveret – hun prøvede fysisk at forhindre mig i at komme ud af lågen. Jeg blev enig med mig selv om at hun nok havde brug for lidt mortid, så jeg hentede hende lige efter frokost og tog hende med først til fys og derefter i Randers Regnskov. At høre hendes jubel da jeg kom og spurgte om hun ville med var det hele værd.

Hun snakkede både sekretær og fys et øre af – som hun plejer – men opførte sig ellers ganske pænt. Fyssen imponerede hende ganske meget, ved at hive sin tommelfinger af og sætte den på igen. Det snakker hun stadigvæk om hvordan han kunne gøre.

I regnskoven nåede vi kun lige at gå gennem Sydamerika (Ellen nåede også ovenover) før vi gik ud i den nye Danmarkspark. Der er masser af ting at lege med, så det var ikke noget problem at få et par timer til at gå. Der er også lidt bondegårdsdyr, men det havde Ellen ikke tid til.

Lørdag vidste vi ikke lige hvad vi skulle bruge til – så vi tog i Randers Regnskov. 🙂

Af at være en lørdag i sommerferien, så var der ikke ret mange mennesker – men det gjorde nu ikke noget. Denne gang nåede vi også til Asien og Afrika.

Søndagens store udflugt gik på biblioteket.

Og nu er der kun en uge til sommerferien!

Ellen: Mor, må jeg tage en?
Mor: Hvad sagde far?
Ellen: Han sagde nej.
Mor: Nej, så må du ikke.
Ellen: ØV – jeg vidste jeg skulle have spurgt mor først!

Dagene går stille og roligt.

I weekenden var vi i Biersted hos mormor og morfar. Det var egentlig ikke meningen vi skulle have været det før jul, men de har besluttet sig for at lukke butikken i foråret, så hvis jeg skulle have en sidste juletravlhed, så skulle det være nu. De beholder dog webshoppen.

Efter en masse stress og skælden-ud om morgenen er der blevet lavet om på systemet. Nu får ungerne tøj på så snart vi står op og vi kører i børnehave/vuggestue lige efter morgenmaden. Det giver langt færre konflikter til glæde for alle. Og så har vi indført en lettere modificeret udgave af Tokes PlusPlus-metode. Vi bruger LEGO-klodser – de almindelige – og vi starter med 10 om morgenen og tager en fra når det er nødvendigt og så snakker vi om hvorfor. Vi diskuterer ikke om aftenen hvor mange dagen har udløst – det er hun ikke gammel nok til endnu. Men det virker altså – bortset fra at når hun først mister en eller flere, så bliver hun lidt ligeglad med dem, for så er det jo allerede gået galt og så er det “gratis” at slå bagefter.

Ellen var ikke så opsat på Nissebanden i starten og hun har heller ikke 100% ro til at se det hele endnu – men hun glæder sig til det. Til gengæld synes hun at pakkekalendere er sjove!

I går var vi til juleafslutning til gymnastik og mig og Karen kom også til at blive i hallen. Det er altså 300 kroner godt givet ud, sådan en gang gymnastik. Kors, hvor har de dog meget energi, så en flok 3-5 årige! Og Ellen er bestemt ikke nogen kryster – kravler gerne op i toppen af ribberne og hopper ned eller løber hen over balancebommen. Karen synes det var sjovt med luftslangen til Air-tracken, som man kunne klatre frem og tilbage over. 🙂

Ja, det er ikke blevet til meget blogning – har simpelthen ikke kunnet tage mig sammen. Men kort fortalt har vi holdt ferie og haft en del konflikter med Ellen, som VIRKELIG er kommet i trodsalderen. Bl.a. har vi kæmpet for at overbevise hende om at hun skal blive på værelset når hun er blevet puttet – og det lykkedes faktisk i går! Vi prøver også at lære hende at man ikke må spytte. Men sådan alt i alt, så tror jeg bare hun savner børnehaven.

Den anden dag snakkede vi i hvert fald om hvad de andre børn mon havde lavet i ferien. Ellen mente ikke de havde lavet noget. Om de bare havde kedet sig, ville Kåre vide. “Ja – fordi jeg ikke var der!” – var svaret. 🙂

Ellers har vi geocachet, været i Universitarium og Ellen har været på ferie hos mormor og morfar.

Nå ja, og Karen har lært at sidde op og kravle – og foretrækker nu mad med smag i bidder i stedet for grød – de bliver hurtigt store, de unger. I næste uge kommer hun sikkert og beder om bilnøglen.

Men her er en stak billeder, hvor jeg har prøvet at skrive lidt mere om hvad vi har lavet:

Kåre: Jeg går ud og hænger mig!
Ellen: Du må ikke hænge dig.

Kåre havde bare overset en indlysende løsning af en mystery og følte sig lidt dum. Men altid rart at Ellen trods alt kan lide ham – hun har været NOGET på tværs i dag. Sparket Siri, nægtet at tage tøj på, slået og råbt. Og hun har ellers fået en fin, ny cykel fordi hun har været så god til at sove uden sut.

I går vågnede hun 6.45! Kåre var på vej ud af døren, så det blev klaret med: “Ellen, har du ikke lyst til at prøve at spise morgenmad i børnehaven?” Det havde hun heldigvis, så ned med hende og hjem i seng igen!

Og så var der arbejdsdag i børnehaven, så Ellen var der fra 7.10 til 20.30 i går. Men hun virkede som om hun hyggede sig. Mig og Karen var lige med til starten og så kørte vi til Randers efter en cykel. Da vi havde spist og slappet lidt af hjemme gik vi ned i børnehaven og var lige med til det sidste. Det er jo alligevel begrænset hvad jeg kan hjælpe til med.

Desværre aner jeg ikke hvor kameraet er, så der er ingen billeder.

Karen havde stadig lidt feber og var en anelse pyldret – men ikke noget særligt.

Men moderen er SÅ stolt. Karen tog sin sut ud af hånden på mig og i tre forsøg lykkedes det hende at få den i munden. Hun er snart på vej til at flytte hjemmefra…

Ellen havde en dag hvor der skulle vaskes meget. Tirsdag havde der slet ikke været nogle uheld og der havde ellers været Store Legedag og vi havde været i Randers. Men i går var det vist tre gange i børnehaven og en gang her hjemme der var gået galt. Spørgsmålet er så hvorfor? Glemmer hun det, ignorerer hun det eller gør hun det bare i trods? For det må da være trælst at rende rundt med våde bukser, og hun siger ikke noget før vi opdager det.

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

Juledags eftermiddag og aften gik bare med leg, hygge og ingenting – ganske som det skal være.

Anden juledag smuttede vi en tur til Randers – vi skulle have lavet nye årskort til Regnskoven og havde nogle rabatbilletter der skulle bruges i januar. Men med den forestående fødsel var vi ikke rigtig sikre på at vi ville nå det, så vi satsede på at de ville hjælpe os, selvom det stadigvæk er december.

Anden juledag er ikke nogen dum dag at tage i på den slags udflugter – der var så godt som ingen mennesker, så vi så også flere dyr som vi ikke altid ser. Og Ellen elsker at være der.

Tredje juledag var der nogen der i særdeles høj grad trængte til at komme ud og få brændt noget krudt af. Så vi tog på geocaching- og handletur mod Bjerringbro. Vi fandt en cache, der ligger oppe på toppen af en bakke. Så Ellen halvt gik og halvt kravlede op og jeg vraltede. Men vi kom op og fandt cachen. Jeg er dog ikke så godt gående, så det blev kun til den ene.

Og da vi så kom i bilen igen startede det for alvor: Ellen begyndte at sparke mig ind i ryggen og ville slet ikke stoppe. Hun ignorerede alt hvad man sagde til hende og grinede bare af os. Så mangler man altså sanktionsmuligheder! Det blev ikke bedre i Bjerringbro, hvor hun smed med tingene i Imerco, løb ud på vejen, kørte sin lille vogn ind i alting og kastede/slog med varerne i SuperBest. Så snart man stoppede hende fra det ene, så begyndte hun med det andet. AAARRGGH!

I nat sov vi vist nogenlunde – altså bortset fra at Ellen vækkede mig klokken 1. Da jeg undersøgte hvad det egentlig var hun lavede, viste det sig at hun lå helt oppe i hjørnet af sengen og snakkede i søvne om en eller anden knap og noget med nogle ben.

Så jeg lukkede døren og gik i seng igen.

Klokken 7.58 kom hun ind til mig og der blev puttet på traditionel vis en halv times tid. Morgenen var præget af en grænseafprøvende og udnyttende gøj. Hun ved jo godt at jeg ikke kan fange hende, når hun hopper ned bag sengen og gemmer sig!

I dag skulle der være overraskelse for personalet i vuggestuen – forældrene overtager ungerne og sender personalet på julefrokost, som forældrene har samlet ind i en sparebøsse nede i Brugsen.

Og det var så naturligvis lige dagen hvor jeg havde glemt at få købt rugbrød – så madpakken består af tunsalat (altså en fornuftig tunsalat, ikke sådan en mayonnaise-en), pitabrød og fuldkornsflakes!

Da vi kom ned i vuggestuen kom hendes bedste veninde (hende der kom i børnehave for et par måneder siden) løbende – “Ellen, se mine prikker på maven!”. Hun havde vist haft skoldkopper. Men Ellen havde ikke tid til at se på hendes mave – for hun skulle vise sin madpakke frem. Så den ene står og hiver op i trøjen og den anden skubber madpakken frem – de så nu ret søde ud. Godt Ellen skal ind på samme stue. 🙂

Og så er jeg lige kommet til at træde på den sidste knap i Ellens bamsepyjamas – så nu er der ingen knapper tilbage! Men jeg har fundet ud af at nogle af hendes perler måske kan bruges – nu må vi se.

Ellen har været helt på tværs hele dagen. Kastet med tingene og råbt og skreget – det har været en laaang dag.

Eneste rigtig hyggelige tidspunkt var da vi spiste nybagte boller og legede med trylledej. Men hun synes nu også at det trylledej var sjovt. Det bliver rigtig sjovt, når vi skal bage julesmåkager. 🙂