Skønt vejr – ungerne smed hver en stump tøj med det samme de kom hjem og hoppede i det meget lille badebassin. Skiftevis i badebassin og sandkasse giver meget beskidte unger – og de var i forvejen ikke hentet for rene. Og da Ellen så fik hoppet lidt for voldsomt på trampolinen og Karen røg ned med næsen først, gjorde blodmængden at det var nødvendigt med et bad.

Karen kravler i øvrigt nu med største selvfølge op på trampolinen – men kan ikke komme ned igen.

Ellen havde sagt at hun gerne ville cykle en tur og spise madpakker. Så i morges smurte Kåre madpakker mens jeg sov og da jeg stod op fik vi pakket bil og unger og kørte ned til Diagonalbanestien. Jeg cyklede tilbage efter en, mens Kåre pakkede ud. Og så cyklede vi ellers af banestien og fandt en cache for ca. hver 500 meter. Karen var med i cykelvognen, men kørte også lidt med bag på min cykel. Ellen cyklede selv på den fine, blå cykel hun har fået af sin fætter Casper.

Da vi nåede Thorsø spiste vi madpakker og cyklede videre. Alt i alt nåede vi at cykle omkring syv kilometer. Det er nu meget pænt af en fire-årig. Så fik vi småkager og kaffe og juice og Kåre cyklede tilbage efter bilen.

14 caches blev det til – det er vist rekord med børn.

Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

Der er sket meget – størst er nok at Karen har lært at gå. Og efter at have prøvet at gå rundt i mine sko har vi købt et par til hende selv. Så nu kommer hun rendende med dem konstant og siger “SKO”.

Her er lidt billeder:

Søndag var vi på en lille handle- og geocachingtur til Randers. Vi købte noget salat og nogle sandwiches og fandt en legeplads. Ellen var glad, men det var nu ikke meget hun fik spist. Det var begrænset hvor meget energi vi havde og det blev da kun til en enkelt cache, for den anden vi ledte efter fandt vi ikke.

Ellen tjekkede i øvrigt lige hvor meget 10ml neglelak fylder på gulvet i en Netto. Hun var så glad fordi hun måtte få en pink neglelak, at hun hoppede og så tabte hun den. Jeg kan røbe, at Netto ikke fører hverken neglelakfjerner eller acetone…

Ungerne kom i seng på nogle underlige tidspunkter på grund af den åndsvage sommertid og det betød at vi måtte vække Ellen her til morgen. Kvart over otte kom Karen kravlende med jakke på (hvordan pokker hun har fået den på aner jeg ikke) og en sko i hånden. Skoen blev smidt op i sengen til Ellen – det var vist det man kalder et vink med en vognstang!

Ellen fik en fin, blå cykel af fætter Casper, så nu kunne hun rigtig suse i børnehave. Det gik hurtigt, men til gengæld brød hun helt sammen da jeg skulle gå – og jeg havde desværre travlt i morges.

Men da jeg kom for at hente hende klokken 15.30 var hende og Karen (og en masse andre) i fuld leg i sandkassen. Karen var ikke helt tilfreds med at mig og Ellen gik, men Ellen skulle til tandlæge og det er nu nemmest uden lillesøster på slæb.

Ellen var så dygtig til at være ved tandlæge. Tænderne var helt fine, omend vind og skæve, men det kan nå at rette sig endnu og ellers kan det jo være at de blivende tænder sidder lidt pænere. Men hun sagde sig bare op i stolen og gabte og bed sammen når hun fik besked på det. Tandlægen valgte at slibe/rense tænderne – ikke fordi det var nødvendigt, men bare for at Ellen prøvede det.

Da vi kom hjem fandt vi resterne af isen fra i lørdags og satte os ude i haven med hver vores ske og delte rovet.

Så er det fredag og vi gør klar til fødselsdagsgæster og gymnastikopvisning i morgen. Karen er for første og anden gang faldet ned af noget: Først fra en reol, men mors reflekser klarede at gribe hende ved at kaste sig efter hende og nå hende fem cm før hun knaldede hovedet i gulvet. Anden gang fra sofaen. Og bare for ikke at føle sig overset tog Ellen den ned fra en stol…

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Tirsdag var det Kåres fødselsdag, så mandag aften lavde mig og Ellen gaver til ham.

Tirsdag morgen stod Kåre og Karen op og lod mig og Ellen sove til klokken 9. Jeg havde sat dej over mandag aften og Kåre havde bagt bollerne, så der var lune boller til morgenmaden. Ellen havde lavet et fint hjerte, hvor der stod FAR til Kåre.

Ungerne blev afleveret i – eller rettere udenfor – børnehaven. Karen skulle på biblioteket og Ellen skulle i hallen.

På biblioteket var de blevet mødt af en rar mand, der havde inviteret dem på pandekager og saftevand – så der var ikke spist meget af madpakken. 🙂

Da de kom hjem fik vi varm kakao med flødeskum og det fik vi sørme igen inden Ellen skulle sove. Det er vist godt at det ikke er så tit der er fødselsdag i familien…

Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!