Onsdag aften begyndte Ellen at have nogle små blærer i numsen. Og ganske hurtigt så hun frygteligt ud – skoldkopper – og denne gang var der ingen tvivl…

Så torsdag måtte Kåre ringe i børnehaven og sige at Ellen ikke kom – det var der så godt som heller ikke andre der gjorde. Det var cirka halvdelen af ungerne der havde skoldkopper, så det må have været stille. Men det allerværste for Ellen var, at der var hattefest fredag – og når man er syg må man jo heller ikke komme til hattefest og hun havde SÅDAN glædet sig. Men heldigvis havde børnehaven besluttet, at når alle alligevel var syge, så var skoldkopper også velkomne til hattefesten. Så det første Ellen sagde da jeg stod op tordag var: “MOR – Anja siger at jeg gerne må komme med til hattefesten!”

Natten torsdag/fredag og fredag/lørdag var slemme, for hun har mange skoldkopper i numsen og så er det altså ikke sjovt når man tisser i bleen. Men lørdag/søndag gik det bedre, så vi håber på at det går godt i nat.

Tordag var vi på gåtur i Bidstrup Skov og fredag var vi hjemme indtil hattefesten. Lørdag var mig og Ellen i skoven ved Bjerringbro for at finde en sø (og et sted at lægge en cache og for at give Kåre lidt ro). I dag har vi været i Bilka efter flyverdragt og vinterstøvler.

Sidste år til sommerfesten var Ellen slet ikke med til noget, men i år var hun klar på næsten det hele. Hun var dog lige lidt genert, da der skulle synges velkomstsang. Og Karen var fint med til det hele – og spiste, så der næsten ikke var noget til alle andre: Fiskefrikadeller, kartoffelsalat med rygeost, frikadeller, pastasalat, ost, hvidløgsbrød og tærte.

Men kors hvor er der meget energi i sådan en unge, når man hverken rigtig kan tage hende med nogle steder eller sende hende i børnehave. Hun keeeder sig!

Dagens grin: Hun havde skabt sig i Bilka og var røget ud i bilen. Så hun måtte naturligvis heller ikke få en pakke rosiner. “Jeg siger det bare (og her var vi spændte på hvad der kom, for vi var der begge to) til MORFAR!”

Søndag kørte vi til eftermiddagskaffe i Bjergby og var lige omkring et par caches på vejen. Det var ikke ubetinget et hit, for dels smækkede Kåre bagklappen om vores GPS (det overlevede skærmen ikke) og dels gad Ellen bare ikke noget som helst. Men vi fandt da fire caches på en rigtig smuk tur ved Karup Å.

Ellen blev i Bjergby og de næste par dage gik med at jeg planlagde og Kåre arbejdede om dagen og sidst på eftermiddagen mødtes vi og geocachede. Så tirsdag aften kunne vi endelig åbne cache nummer 1000 – efter en god tur i skoven (og bunkerne) syd for Ørnsø i Silkeborg. Karen virkede som om hun synes det var rart med udflugter og hun sov i hvert fald rigtig godt om natten.

Onsdag kom farfar så med Ellen igen – det virker som om hun har haft det godt – hun har i hvert fald leget med Ann-Kathrine, sin jævnaldrende kusine, men ellers er det lidt svært at få noget konkret ud af hende. 🙂

I går aftes cyklede vi en tur ud i Lyngbakkerne. Det blev en hård tur, for Kåres cykel stod nede ved toget, så han måtte gå ned efter den. Og da han så nåede ned viste det sig at den var blevet piftet. Og da han nåede halvt hjem kom han i tanke om at han da hellere måtte tjekke ventilerne – og ganske rigtigt – de lå nede ved toget. Så ned efter dem og hjem og pumpe cyklen og SÅ ud mod Lyngbakkerne. Så det endte med at jeg cyklede hele vejen derud med ungerne bag på i cykelvognen – og der er altså et par bakker skulle jeg hilse at sige! Men ungerne var glade og gederne nysgerrige og vejret godt. Der var dog næsten ingen blåbær til Ellens store skuffelse.

Vi vågnede til øsende regnvejr og dagens eneste plan var at der skulle handles. Så vi kørte til Randers, hvor Kåre, Karen og Ellen tog i Randers Regnskov og jeg kørt i Føtex for at handle. Jeg købte kun en smule børnetøj…

Da jeg kom til regnskoven spiste vi frokost og var lige en smut i Sydamerika, hvor Ellen og en pige på 5-6 år hurtigt fandt ud af at være på hajsafari sammen – der blev grinet MEGET! Men der var en mulliard mennesker, så det var ikke til at være der – så vi kørte hjem igen.

Vi var en tur på biblioteket – nu har vi jo fået et åbent bibliotek her i Ulstrup. Der var bare gået et eller andet galt i systemet, så vores oplysninger kunne ikke hentes, så vi kunne ikke komme ind. ØV – og ikke ligefrem en god præmiere… Men vi satser på at det kommer op at køre efter weekenden, så vi kan gå på biblioteket tirsdag aften klokken 21.50.

Aftensmaden stod på kylling med kartofler og bønner og brun sovs. Karen skulle have majsgrød med grønne ærter – de skulle jo lige koges først, men da jeg lige havde taget dem ud af mikroen synes Ellen åbenbart lige hun skulle have et par ærter og satte fingrene i dem selvom jeg sagde nej. Og sådan fandt hun ud af at det er en dum ide at sætte fingrene i kogende vand…

Og så er Ellen blevet klippet – det er ikke nemt at klippe en unge der ikke vil sidde stille!

Selvom der ikke rigtig er sket noget i løbet af ugen, er der faktisk sket en del.

I starten af ugen havde vi varmebølge – der blev leget i badebassinet ungerne fik af onkel Henrik og vi spiste ude og der var jordbær og de første hindbær er blevet modne.

Onsdag var Karen og jeg i mødregruppe og det er lidt hyggeligt at ungerne begynder at interagere. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen – der er sket lidt siden vi startede for nogle måneder siden.

Torsdag blev jeg stoppet på vej ind i børnehaven. Moderen til en af pigerne i børnehaven ville lige høre om de måtte tage Ellen med hjem lige over middag fredag, så de kunne lege sammen. Selvfølgelig måtte de det og Ellen glædte sig meget til det. På vejen hjem var vi lige på biblioteket.

I dag ville Ellen gerne lege med tal da vi skulle spise morgenmad. Det var hun lidt sej til. Jeg skrev tre tal (1, 2 og 4) på et stykke papir og bad hende ligge det rigtige antal nødder på tallene. Det kneb lidt, indtil jeg tegnede en cirkel om tallet, som nødderne skulle ligge i. Så klarede hun det til UG.

Karen og jeg var i forældrecafe og dommen lød på 8300 buttede gram fordelt på 70 cm. Det lader til at sygehuset ikke har anmeldt os for børnemishandling – Rie havde i hvert fald ikke hørt noget. 🙂

På vejen hjem – og der er alligevel 500 meter – faldt Karen så godt i søvn, at jeg bare løftede hende fra bilen over i barnevognen og så sov hun 3½ time. (Hedder det 3½ time eller 3½ timer?) Så vi nåede ikke til åbning af det åbne bibliotek, men vi fik da hentet Ellen. Det lød som om de har hygget sig godt, så det var en succes med første legeaftale.

På vej ud for at hente Ellen måtte jeg ellers lige lege gedehyrde. Et par geder var smuttet ud af indhegningen og blev gelejdet ind igen og ejeren blev glad for et opkald. 🙂

Her til aften var vi lige ude for at sige godnat til gederne – og plukke blåbær… 🙂

Nu er det jo ved at være så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvad der er sket. Men jeg kan røbe at det ikke er nemt at skifte en godt fyldt ble på et barn der næsten har lært at vende sig mens man har højre arm i gips.

Ellen har været på ferie hos mormor og morfar og det tror jeg alle hyggede sig med. Vi udnyttede chancen og fik geocachet lidt og søndag var vi i Biersted for at hente Ellen igen.

Karen og jeg har været i mødregruppe og det er sjovt at se hvordan de reagerer på hinanden nu. Vi er spændt på at se om det lykkedes at få nogle skoldkopper med hjem.

Ellen er stadig ligeså glad for Karen og viste hende stolt frem i børnehaven til kaffedag, hvor vi fik chokoladekage med jordbær på græsset foran. Det var hyggeligt.

Vi holdt Skt. Hans-aften her hjemme med snobrød over bål – Ellen var rigtig dygtig og havde masser af tålmodighed, så hun fik et fint snobrød, hvor hun kun havde fået meget lidt hjælp fra mig.

Fredag fik jeg gipsen af – det var godt!

Karen er begyndt at få noget mere fast føde. Grød er godt, men i dag hvor jeg havde kogt mos til hende tog hun det i munden, så helt forkert ud i hovedet og spyttede det ud samtidig med at hun kastede morgenmaden op… Nå, hun lærer det vel på et tidspunkt.

Lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at handle om formiddagen og om eftermiddagen tog jeg en lur mens Kåre tog på gåtur med de tre små. De hyggede sig rigtig med legepladsbesøg og bananer på torvet.

I går var vi i Havreballe Skov sammen med Tomas og Dina og tog hjem til dem til boller og kaffe bagefter. Begge unger opførte sig eksemplarisk, så det er ikke deres skyld hvis Tomas og Dina har fået kolde fødder. 🙂

Søndag var det så Ellens tur til at få hovedpine. Hun hev i en plante, så urtepotten røg direkte ned i hovedet på hende… Måske hun så kan lære ikke at hive i tingene – men jeg tvivler.

Mig og Ellen bagte brød og Ellen fik lov til at lave bollefigurer og delte hjerter ud til mig og Kåre.

De sidste dage har hun været så møgbeskidt at man slet ikke kan forstå hvorfor afløbet ikke er stoppet. I dag havde hende og L vist fundet nogle kul og noget mudder og havde lavet muddermasker. 🙂

Kåre er på kursus, så han kommer sent hjem. I går gik vi ned for at hente ham ved toget, men gik forbi hinanden. Så Ellen legede i Gudenåen en lille times tid. I dag lovede jeg hende at vi ville gå derned igen. Og vi så en snog! Den kom svømmende ude i åen og vi fik lov til at se rigtig længe på den.

I nat har Karen været RET træls – hun har villet spise hver halvanden time. Spørgsmålet er om hun ikke bare har været tørstig, så jeg overvejer lidt en flaske med vand i nat. Hun havde nemlig fået grød i går aftes – det var et stort hit.

Jeg ved ikke lige hvad der er galt, men jeg kan ikke lægge billeder på som jeg plejer. Jeg arbejder på sagen.

I går havde vi besøg af præsten. Det var godt nok ikke vores sognepræst, for han er på barsel. Det var heller ikke vores hjælpepræst, for hun har vist ferie. Så det var reservereservepræsten. 🙂 Han gjorde meget ud af at vi slet ikke skulle være bange og at han nok skulle sige hvornår vi skulle rejse os op og sådan noget – det hjalp ikke at vi forklarede ham, at vi altså HAR styr på hvordan en gudstjeneste forløber og hvornår man skal stå op – han beroligede bare videre. 🙂

Og Ellen ville bare fortælle og fortælle og vise alt hvad hun havde – godt han var børnevenlig. 🙂

Karen vil gerne spise ofte om natten, men nu gad jeg ikke mere, så i går prøvede vi at give hende grød inden sengetid. Hun synes det så meget spændende ud – men derfra og til at spise det… Så hun vækkede os igen hver tredje time i løbet af natten. Men vi prøver igen i aften.

I dag var hun oppe til at være med i børnehaven med Ellen. Vi gik – Ellen ville på løbecykel og ikke på sin rigtige cykel – måske den er lidt overvældende trods alt. Men hun har godt styr på løbecyklen, så det er forhåbentlig bare et spørgsmål om tid. Hun kan holde det ene ben ud i luften og bare sparke sig frem med det andet, så balancen fejler ikke noget.

Nede i børnehaven slog hun sig straks sammen med bedsteveninden L, som hjalp hende med magneten og så løb de ellers på legepladsen sammen.

Karen gad IKKE ligge ned i barnevognen mere – det er jo ikke sjovt. Så hun blev lagt om på maven og en flaske under soveposen og så kunne hun ligge og se ud over kanten. DET var et hit. 🙂

Første grød

Nej mor, det kan du ikke mene jeg skal spise

Nysgerrig pige

Fik lige øje på Siri

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

Det mest spændende der skete i forrige uge (ugen før palmesøndag) var at Ellen var på bustur med børnehaven – de var på besøg hos Mimers Brønd, en økologisk produktionsskole i Randers. De var bl.a. med da fårene kom på græs og Ellen har snakket meget om at de larmede meget!

Ellen har også haft kunst med hjem fra børnehaven og vi har været ude at gå og cykle her i byen.

Lørdag morgen stod mig og Ellen op først og vi benyttede os af lejligheden til at klippe gækkebreve til bedsteforældrene. Ellen klippede dem selv og satte pænt fem prikker på det ene – og en hulens masse på det andet. 🙂

Lørdag blev også dagen hvor Ellens trampolin blev sat op og hvor der lige pludselig var to børn i haven. Hun blev rigtig glad for trampolinen og det gjorde absolut heller ikke noget at en dreng fra børnehaven kom på besøg og hoppede sammen med hende. Hun var i hvert fald ikke spor glad, da vi skulle spise og han skulle hjem igen.

Søndag var vi til påskefrokost i Bjergby (og fandt lige en cache på vejen) og Ellen hyggede sig med alle fætrene og kusinerne.

Ellen var frisk nok til at vi tog til Haderup for at holde fødselsdag for hende, fætter Toke og onkel Niels, men ikke frisk nok til at vi ville sende hende på et par dages ferie hos farmor og farfar. Hun havde igen sovet meget dårligt om natten på grund af hoste, men havde ingen feber.

Hun var nem nok at have med til fødselsdag. Da de andre børn blev for meget, gik hun bare ovenpå og satte sig med en bog. Og hun legede rigtig godt med Ann Kathrine, så det var bare hyggeligt. Men spise ville hun ikke – ikke engang slik!

Vi blev enige om at ringe til lægevagten på vejen hjem for at få noget hostestillende, så hun kunne sove om natten. De ville gerne se hende og efter ca. en times ventetid kunne lægen meget hurtigt konkludere at hun slet ikke skulle have noget hostestillende, men en gang penicillin: Lungebetændelse. Se – det havde vi ikke lige overvejet. Når man har lungebetændelse har man feber og er godt og grundigt syg – man løber ikke rundt og hopper i sengene og leger!

Så natten i nat var bedre efter en halv panodil og en gang penicillin. Men det var nu ikke så nemt at skulle sluge en pille når man ikke har prøvet det før. 🙂

Over middag var vi bare nødt til at gøre noget! Der var simpelthen ALT for meget energi i hende – så vi kørte til Fussingø for at finde et par geocaches. Det gjorde vi så ikke, for den første var væk og de to siste prøvede vi slet ikke, for da trængte vi alligevel til at komme hjem igen. (Nok mest moderen, som var blevet væltet af en hund undervejs.)

I morgen ryger hun så i børnehave igen. Lægen siger at hun ikke smitter og når hun så ellers godt kan følge med i legen og ikke kræver særlige hensyn, så må hun gerne komme. Og jeg har aftalt med dem at de giver hende middagspenicillinen. 🙂