Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”

Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

Lørdag kom Kåres side af familien på besøg for at fejre Ellen og Tokes fødselsdage. På et tidspunkt blev det lidt meget for Ellen, men egentlig klarede hun dagen fint. Hun var dog noget mere interesseret i at vise sit hjem frem end i at få gaver. Hun fik en kjole, et løbehjul, et smykkeskrin, et armbånd og en Hr. Skæg-bog og -DVD.

Vi fik en gryderet med ris/pasta og salat og islagkage til frokost og boller, kagemænd og marengs til kaffen. Og så var vi en tur nede på skolens legeplads.

Hjemme igen legede ungerne lidt i haven og Christina satte Karen op på en almindelig gynge og gyngede hende. Der var jo ikke nogen der havde sagt at hun ikke kunne – så det kunne hun… 🙂

Da gæsterne var taget hjem var vi alle sammen godt trætte – specielt Ellen! Men det havde været en god dag.

I går blev Ellen fire år og det blev fejret med besøg af børnehaven. 16 børn og fire voksne kom på besøg og det gik rigtig godt.

Karen vågnede allerede klokken 6.15, men Ellen fik lov til at sove til vi vækkede hende klokken 7.30. Hun var godt nok ikke helt indstillet på at skulle vågne, men det gik da – specielt da hun så gaverne. 🙂

Hun fik en drage af Karen og et Brio-tog og en indendørsgynge af os. Til morgenmaden fik de havregrød med chokolade i og chokoladekrymmel ovenpå.

Ellen kom med i børnehave og fulgte dem her hjem og det var en meget glad pige der kunne vise sine venner sit hjem og sit legetøj. Og det gik over alt forventning med at dele med hinanden. Men kors, hvor har de godt nok meget legetøj, når det hele sådan bliver taget ud!

De var meget interesserede i hvornår vi skulle have kager – men det har Ellen også snakket om den sidste uge, så det kan jeg godt forstå. Men vi skulle nu lige starte med frokost. Ellen havde bestemt at vi skulle have kyllingelår og pastasalat og blå brød, så det fik vi. Der var nu forbløffende mange af børnene der ikke var til kyllingelår, så Siri synes det var helt fantastisk.

Og så var der kage – Ellen var rigtig stolt, da hun kunne dele kage ud til dem alle sammen.

Så skulle de hjem i børnehaven igen – der er lidt sygdom og kursus blandt personalet, så de kunne ikke blive længere – vi er bare rigtig glade for at de prioriterede at kunne komme til Ellens fødselsdag! At det så betød at Karen fik en tur ekstra i hallen gør jo ikke noget. 🙂

Det tager jo lidt tid at få 15 børn i tøjet, så eftersom de fik tøj på kom de ud i haven og der var lang kø til rutchebanen. En enkelt var meget bange for Siri og ville først slet ikke have tøj på og ud, men da jeg havde taget hende i hånden og over forbi Siri, så hun kunne se at hun var bundet, så hyggede hun sig i sandkassen få meter fra Siri.

Ellen havde fået lov til selv at vælge hvad hun ville, så hun blev hjemme hos mig og Kåre. Hun var noget træt, så hun satte sig og så Tigerdyrets Familiefest og bagefter spiste vi pandekager inden vi gik på legepladsen. Her viste Ellen virkelig at hun var blevet fire år – hun tog selv Dragen – en stor svævebane, som hun ikke har turdet tage alene før. Men det var sjovt, så hun tog den mange gange.

Så hentede vi Karen og gik hjem og spiste pastasalat og kyllingelår – igen!

Dagen sluttede med en gang varm kakao og et par spil Storm.

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Tirsdag var det Kåres fødselsdag, så mandag aften lavde mig og Ellen gaver til ham.

Tirsdag morgen stod Kåre og Karen op og lod mig og Ellen sove til klokken 9. Jeg havde sat dej over mandag aften og Kåre havde bagt bollerne, så der var lune boller til morgenmaden. Ellen havde lavet et fint hjerte, hvor der stod FAR til Kåre.

Ungerne blev afleveret i – eller rettere udenfor – børnehaven. Karen skulle på biblioteket og Ellen skulle i hallen.

På biblioteket var de blevet mødt af en rar mand, der havde inviteret dem på pandekager og saftevand – så der var ikke spist meget af madpakken. 🙂

Da de kom hjem fik vi varm kakao med flødeskum og det fik vi sørme igen inden Ellen skulle sove. Det er vist godt at det ikke er så tit der er fødselsdag i familien…

Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.