Der er computerproblemer, så jeg har ingen billeder. Og det betyder at jeg har meget svært ved at få taget mig sammen til at skrive.

Vi har været til fest hos Faster Katja og Onkel Henrik. Det hyggede begge unger sig rigtig meget med – der er masser af fætre og kusiner at lege med og specielt Ellen og Ann-Kathrine, som er jævnaldrende, nyder at være sammen. Og da alle de andre er ældre end Karen, så synes de hun er sjov at lege med.

I torsdags havde Ellen et sammenbrud da hun blev afleveret – hun prøvede fysisk at forhindre mig i at komme ud af lågen. Jeg blev enig med mig selv om at hun nok havde brug for lidt mortid, så jeg hentede hende lige efter frokost og tog hende med først til fys og derefter i Randers Regnskov. At høre hendes jubel da jeg kom og spurgte om hun ville med var det hele værd.

Hun snakkede både sekretær og fys et øre af – som hun plejer – men opførte sig ellers ganske pænt. Fyssen imponerede hende ganske meget, ved at hive sin tommelfinger af og sætte den på igen. Det snakker hun stadigvæk om hvordan han kunne gøre.

I regnskoven nåede vi kun lige at gå gennem Sydamerika (Ellen nåede også ovenover) før vi gik ud i den nye Danmarkspark. Der er masser af ting at lege med, så det var ikke noget problem at få et par timer til at gå. Der er også lidt bondegårdsdyr, men det havde Ellen ikke tid til.

Lørdag vidste vi ikke lige hvad vi skulle bruge til – så vi tog i Randers Regnskov. 🙂

Af at være en lørdag i sommerferien, så var der ikke ret mange mennesker – men det gjorde nu ikke noget. Denne gang nåede vi også til Asien og Afrika.

Søndagens store udflugt gik på biblioteket.

Og nu er der kun en uge til sommerferien!

Ellen: Mor, må jeg tage en?
Mor: Hvad sagde far?
Ellen: Han sagde nej.
Mor: Nej, så må du ikke.
Ellen: ØV – jeg vidste jeg skulle have spurgt mor først!

Der sker meget med Karen. Hun ved efterhånden hvad de vigtigste ting på kroppen hedder, hun er dygtig til at rydde op efter sig selv, finder selv sine sko når hun vil ud osv.

Et par sjove episoder:

Mandag morgen ville jeg give hende et IKEA-forklæde på, men ungen skabte sig og slog om sig og skreg. Jeg undrede mig, indtil jeg så at jeg havde taget et blåt forklæde – da jeg fandt det røde tog hun det på med et smil.

Mandag aften var hun åbenbart træt, for allerede da jeg begyndte at synge godnatsang kravlede hun ned af sofaen, gik målbevidst ind på værelset og prøvede at kravle op i sengen. Normalt er hun ganske vist nem at putte – hun ligger sig ned, vinker og siger ‘vel. Men når døren bliver lukket sætter hun sig op og leger. I går gik hun bare ud.

Jeg spurgte hende en dag hvor hun havde en sut. Hun gik hen til døren og pegede ned mod værelset. Da jeg kom hen til hende gik hun direkte hen til reolen hvor de lå, pegede op og sagde su’gu. Ved ikke lige hvorfor det er sådan hun siger sutter, for hun har kunnet.

Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”

Vi startede med at cykle ud på Klithusegården for at være med til morgenfodringen. Ellen er godt nok ikke så meget for mange mennesker, men hun fik da fodret både geder, dådyr og høns og snakket en del med en lille kat. Hun fik også selv lov til at samle et æg, som vi tog med hjem til morgenmaden – Karen fik også et.

Om eftermiddagen kørte vi til Rubjerg Knude. Det var en lang gåtur fra parkeringspladsen og ud til fyrtårnet, men det var spændende at se. Vi fandt et stykke kæbe med to kindtænder i – vi tror nok det er fra en gris. Vi kæmpede os frem i sandet og gennem mandshøje havtorn – men vi havde en god tur.

På vejen hjem stoppede vi i Lønstrup for at få en is. Ellen havde fundet 20 kroner, som hun måtte bruge til is. Og sød som hun er, så spurgte hun om der var nok til to små is, så der også var til Karen. De fik naturligvis begge to is! En lille geocache blev det også til.

Da vi kom hjem smuttede Kåre og Ellen en tur i vandland. Man skulle jo nødig have drevet tiden væk. 🙂

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

I går aftes sang vi af en eller anden grund “Et barn er født i Bethlehem” mens vi spiste aftensmad. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det var Ellen fik sagt det, men der gik altså lige et par sekunder før jeg opfangede hvad “kransedag” var. Det er naturligvis adventssøndag hvor man synger omkring adventskransen. 🙂

I dag skulle vi tidligt op – for der var nemlig lysfest i børnehaven/vuggestuen – altså forældrekaffe fra klokken 6.15! Vi var der altså nu først lidt over otte. 7.20 da ungerne blev vækket var de stadigvæk langt væk i drømmeland og Ellen var da heller ikke ligefrem interesseret i at stå op – indtil Kåre fortalte at vi jo skulle til lysfest i børnehaven. 🙂

Vi stod ude da kirkeklokkerne ringede og jeg siger til Ellen at nu er klokken otte og kirkeklokkerne ringer fordi det er morgen. Morgensurt lyder det så fra Ellen: “Nej, det er nat!” (Moderen var enig.)

Men vi cyklede alle fire ned i Spiren og var på tur rundt på legepladsen, hvor vi både skulle lugte, tælle, lyse og skyde med vandpistol og så ind i vuggestuen til luciabrød og kaffe. Bagefter gik vi ind i børnehaven til “krydser” og kaffe – Ellen kaldte luciabrødene for krydser. Og ungerne er så stolte når de selv har været med til at bage – det er rigtig hyggeligt.

I aften har vi lavet kalenderdekorationer, så vi er klar til i morgen!

I går aftes sad vi lige så stille og spiste aftensmad. Det vil sige, jeg var færdig, så jeg sad og syede et par Baldere til ungerne (det er ris-/ærteposer). Men så kom der en mail om en ny natcache i Hammel. Karen skulle ikke med, hun skulle sove – men klokken var kun 19.02, så Ellen kunne godt nå det inden sengetid. Så mig og Ellen i tøjet og få koordinatet skrevet ned og lommelygterne i lommen og så sydpå.

I bilen snakkede vi om alt muligt ligesom vi plejer og på et tidspunkt kommer vi ind på gigt. Og så lyder det fra bagsædet:

Mor, når jeg bliver læge, så vil jeg hjælpe dig og få gigten ud af din krop.

Åhhh – moderens hjerte kunne samles op fra en pøl på bilsædet – totalt smeltet.

Men vi nåede frem – og der var ingen biler! Så os ud i den natmørke skov og lede efter reflekser. Og der, ovre bag det krat, var der noget der glimtede. Så igennem krattet (vi skulle vist have haft regntøj på) og over til glimtet. Men der var ingen cache. Vi ledte og ledte og pludselig var der en bildør der smækkede – og en mere! Og så kom der lys i natten, men pludselig hørte vi noget der puslede i nærheden – lygten blev vendt og DER var den! En sød, lille cache, med en jomfruelig logrulle – men vi havde ikke noget at skrive med… Så vi måtte pænt vente til at Brian (Levegodt) også kom og fandt cachen, han havde nemlig en kuglepen.

Og så kunne vi hyggesnakkende køre hjem igen – en FTF rigere. Og så var vi lige omkring Drøsbro Mejeri for at hilse på koen. 🙂

Kameraet nåede vi ikke at få med, så der er ingen billeder.

Ugen er gået med at Ellen har villet lære at cykle og at Karen har været vågen og utrøstelig om natten. Vi ved ikke hvorfor, men det er trælst. Ellen har ikke helt styr på cyklen endnu – men mon ikke det kommer på et tidspunkt.

Fredag eftermiddag tog vi en tur til Kjællinghøl for at se den nye bro – men selvom jeg havde læst at den skulle være færdig 3. september, så var den slet ikke færdig endnu. ØV. Men vi spiste vores småkager og drak vores juice alligevel.

Lørdag tog mig og Ellen til Randers for at købe en klapvogn – men vi endte med også at komme hjem med et keyboard af en art. Det lykkedes også Ellen at blive væk i Kvickly – nok til at hun faktisk blev ked af det. Men jeg tvivler på at det hjælper. Hun havde bl.a. siddet hos Expert og set fodbold. Det var nu også lidt min skyld, for jeg havde sagt, at hun skulle sætte sig ude ved de store a-er. Og her mente jeg fysisk store a-er. Men hun kunne jo kun finde små a-er – altså minuskler – så hun var gået ud for at lede efter de store a-er. Og så kan moderen jo bare lære at formulere sig klart og TYDELIGT!

På turen kom også den gode: “Hvem er din yndlingsmor?” “Far!” “Hvem er så din yndlingsfar?” “Mor!”

I går var der Åbent Landbrug og vi valgte at besøge Havredalsgaard ved Sall ved Hammel og det fortrød vi bestemt ikke. Vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en masse køer, som Ellen dog ikke var så begejstet for, for de kan jo finde på at sige MUH og hun kan altså ikke lide høje lyde. Men kattekillingerne og kalvene var søde. Og så var der en tur gennem majsmarken, hvor man gerne måtte spise af majsen. Og der var små traktorer man kunne køre på og en stor traktor man kunne sidde i og der var en stoooor halmborg, hvor man kunne hoppe ned i halmen og der var en cafe, hvor man kunne få lækre smagsprøver og købe kage og kakao og man kunne komme på traktortur ned i skoven, hvor de både så sika-vildt og agerhøns. Karen tilbragte det meste af tiden på Kåres mave, men synes også at halmen var sjov.

I dag er det så bedsteforældredag i børnehaven og de skal på skovtur. Glæder mig til at høre om det når Ellen og farmor kommer hjem om nogle timer.