Søndag kørte vi til Biersted for at finde påskeæg (og hente Ellen). Ellen blev meget glad for at se os og hun var i fuld gang med at gemme påskeæg. Jeg tror hun synes det var lige så sjovt som at finde dem. Og til morgenmaden havde de fået blødkogte æg, hvor der var tegnet på!

På vejen hjem fandt vi lige to caches og så legede vi ellers i haven resten af dagen.

Mandag var vi i Plantorama for at købe gulerodsfrø til haven. Ellen har nemlig set Peter Pedal så gulerødder og vil også gerne selv. Vi købte også lidt andet og var lige omkring Graceland for at finde en cache.

Tirsdag var det tilbage til hverdagen og Ellen blev glad for at komme i børnehave igen og det var hun også i dag.

Tirsdag tog vi i sommerhuset i Tranum. Det vil sige, vi var lige forbi Aalborg først, for at købe regntøj til Ellen og sandaler til Kåre. Det var et mareridt – både med parkering og mennesker og så med en hund i snor, et barn på armen og et i hånden ned gennem gågaden. Og Siri fik godt nok tiltrukket sig noget opmærksomhed – jeg havde helt glemt hvordan det er at have en newf med i gågaden.

I sommerhuset tog vi først en tur på naturlegepladsen i Tranum og onsdag formiddag var vi ude at se Attrup Havn, en jættestue med to bikamre og et skønt naturområde – vi spiste madpakker på Attrup Havn, men Ellen endte med at skabe sig sådan at vi kørte tilbage i sommerhuset igen. Om eftermiddagen cyklede vi en god tur i klitplantagen og om aftenen tog vi til stranden. Det var en stor oplevelse for Ellen – som insisterede på at tage sand med fra vejen til stranden… Havet var stort og larmende – ifølge Ellen. Der var ellers næsten havblik. Men det endte som det skulle – med våde sko. 🙂

Torsdag kørte vi til Biersted hvor vi spiste frokost og så kørte vi ellers hjem med Karen og lod Ellen blive. Ud fra de meldinger vi har fået har hun det godt.

Ellen har holdt os vågen hele natten og insisterede på at stå MEGET tidligt op i dag. Men til gengæld har hun mindre feber i dag.

Mormor har været nede for at hente deres computer, så Ellen har fået sin tilbage – den har virkelig været savnet! Det blev også til en lille, bitte geocachingtur sammen med mormor – og Ellen fortalte stolt, at hun havde tisset på bladene ved parkeringspladsen. 🙂

Ellen har været noget af en prøvelse de sidste dage, men har haft et rigtig hyggeligt bad med far i aften. Så der blev grinet lidt af følgende ordveksling:

Far: Du er sød.
Ellen: Nej, jeg er en møgunge.

Det er da selverkendelse der vil noget! Og det er altså ikke fordi vi kalder hende en møgunge – i hvert fald absolut ikke når hun hører det! (Men jeg indrømmer at det af og til sker når hun er gået i seng eller over Google Talk.)

I dag har vi for første gang rigtig oplevet lidt jalousi – Karen måtte i hvert fald IKKE låne noget af Ellens legetøj – en lille kaninrangle som Ellen for længst er blevet alt for stor til. Så vi snakkede lidt om at dele, men mon det bliver sidste gang? 🙂

Og Karen er begyndt at “lege” med ting – hun synes det er sjovt at skubbe til noget der siger lyde. Så det var godt jeg fik købt noget legetøj til hende.

I dag bliver Ellen 3 år – og det er jo en stor dag i en lille piges liv.

I går var farmor og farfar på besøg og de var med til gymnastikopvisning. Det var Ellen så ikke helt så meget – hun ville ikke være med til at gå ind sammen med de andre og da der var “fællesting” sad hun i et hjørne. Men da der kom redskaber frem var hun straks med. Men det var nu også det jeg havde forventet.

Karen havde fået en lilla kjole på – så Ellen ville også i lilla. Heldigvis fik pigerne til gymnastik en lilla t-shirt til opvisningen. 🙂

I dag vågnede vi ved at hun sad inde i sengen og sang “Se min kjole” og da hun så kom ind til os sang vi for hende med flag og det hele – det synes hun var noget underligt noget. Men hun var helt med på det der med gaver. 🙂 Af os har hun fået en tallerkenrække til sine bøger og en kurv med grøntsager i stof.

I dag kom Karen i lyserødt – så Ellen ville også have lyserødt på. 🙂

Mormor, morfar og moster Ane kom til frokost og vi var lige på en lille geocachingtur, så vi kunne komme ud og få noget frisk luft.

Til aftensmaden ville Ellen have pasta og pastasovs – men hun spiste nu kun pasta og broccoli da det kom til stykket. Men hun var meget glad for at jeg havde været nede og hente rundstykker og pålægschokolade til morgenmaden.

Nu er hun godt og grundigt træt og sover sødt efter at være blevet puttet af mig for en gangs skyld.

I øvrigt er det skønt at hun er blevet så glad for at synge. Hun synger glad og gerne og højt og meget og gerne sammen med andre. For en måned siden kunne hun også godt finde på at synge, men stoppede når hun opdagede at andre hørte det og hun ville i hvert fald SLET ikke synge sammen med andre. I aften sang jeg “Nord og syd og øst og vest” for hende inden hun skulle sove – hun kan det hele udenaf og sang med. Det er simpelthen skønt.

Efter en spændende uge i børnehaven med udflugter og en tur i hallen skulle vi have en afslappende weekend – troede vi!

Lørdag morgen ringede mormor og var lidt ved siden af sig selv. Deres computer var i stykker – og så bliver morfar altså helt ulogisk. Så mormor kom ned med computeren og det synes Ellen var hyggeligt. Mig og Ellen skulle i mødregruppe om eftermiddagen – så vi kørte til Hvorslev for at blive mødt af en noget forvirret anden mor – det var da først søndag! Så vi kørte hjem igen og nu havde Ellen ellers lige glædet sig til at skulle ud og lege.

Søndag formiddag kom Bolette og Mads på besøg og det blev lidt for meget for Ellen, så hun trak sig tilbage til kontoret hvor hun legede med computer.

Og da det så blev eftermiddag kørte vi i mødregruppe – igen. 🙂 Denne gang var det mere rigtigt, men Ellen startede med at stå ude på gårdspladsen 10 minutter, hvorefter hun kom ind i gangen og sad og legede med hunden et kvarters tid. Så kom hun endelig ind og legede glad lige indtil vi skulle hjem – og så ville hun naturligvis IKKE med hjem.

Da klokken blev 19 – en halv time før normal puttetid – bad hun om ikke godt hun måtte komme i seng. Det måtte hun gerne. 🙂

Fra klokken 4 til 8 synes Ellen det var tid til at stå op. Klokken 8 lykkedes det endelig at få hende til at sove igen. Det gjorde så at vi tre piger vågnede omkring 10.30. 🙂

Ellens knude på halsen var ikke just blevet mindre, så jeg ringede ned til lægen og sekretæren gav os en tid 11.35. Så på tre kvarter skulle vi ellers have tøj på, morgenmad, pakket bilen og være ved lægen og klar til at jeg skulle videre til fys. Men vi nåede det – og måtte endda vente mere end en halv time hos lægen – noget der ellers ikke sker her nede.

Lægen undersøgte Ellen grundigt – halsen blev tjekket både indvendigt og udvendigt, ørerne blev tjekket (de var en anelse røde), hun fik lyttet til hjerte og lunger og maven blev gennemfølt for hævede organer. Selv hendes numse blev tjekket, fordi hun de seneste dage har klaget over at den er øm. Men hun har altså bare en luftvejsinfektion og knuden er en særdeles hævet lymfekirtel. Så vi er ganske rolige og Ellen kan sagtens komme i vuggestue i morgen.

Men Ellen var SÅ dygtig – hun kan godt lide at komme ned til lægen, fordi der er et hus hun kan lege med. Men hun gik med til alle undersøgelser uden så meget som et lille brok – selv at blive kigget i ørerne. Og taget i betragtning hvor ked af det hun var, da hun var ved ørelæge, så er jeg meget stolt af hende.

Til gengæld skulle sundhedsplejersken have været her i dag, men hende aflyste vi, da Karen er så forkølet og vi ikke vidste om Ellen smittede. Nu kommer hun på onsdag i stedet for.

Karen er snotforkølet, så hun har svært ved at trække vejret og dermed har hun også lidt svært ved at spise. Så vi har været vågne maaaange gange i nat – mig og Karen.

Ellen hoster lidt – men så har hun en kæmpeknude på venstre side af halsen. Satser på at det er en lymfekirtel der er ved at tage sig af hosten, men er den ikke blevet mindre i morgen, så ryger hun altså en tur til lægen. Hun er heldigvis ikke det mindste påvirket af den og ingen af dem har feber.

Dagen i går sluttede med en imponerende præstation indenfor lang- og præcisionsgylp. På ca. 50 cms afstand lykkedes det Karen at ramme direkte ind i mit højre næsebor med lidt ekstra i mund og hår. Herligt. Det eneste der IKKE skulle skiftes var Karen og hendes dynebetræk… Men man har jo efterhånden lært at der skal være godt med rent nattøj og sengetøj klar hver aften. 🙂

I dag skulle mormor og moster Ane komme på besøg. Moster Ane har nemlig været syg, så hun har ikke hilst på Karen endnu.

Ellen startede allerede klokken 8, om ikke vi skulle se ud af vinduet om de var kommet… 🙂 Og da de så kom var hun helt ved siden af sig selv – de skulle se ALT og hun skulle fortælle ALT. Men det var Karen hun ville have at de skulle se allerførst.

Karen skulle naturligvis have den kjole på som mig og Ane havde på som spæde og som Ellen havde på som sin første kjole. Men klog af skade havde jeg ventet til liiiige før de kom med at give hende den på. Og alligevel endte jeg med at stå og være ved at give hende nyt tøj på da de kom…

De havde også vuggen med – den vugge som både mig og Ane og Ellen har sovet i. 🙂

Her til aften har Ellen endelig turdet sidde med Karen. Jeg tror det hjalp at jeg sad med dem begge to på skødet sammen et kvarters tid. Nu skal vi næsten hive Karen ud af armene på Ellen – og det hjælper IKKE at Karen skriger godt og grundigt – Ellen vil bare trøste hende. 🙂

Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!

I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!

Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.

Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.

Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.

Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!

Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂

Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!

Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!

Så blev det første december og kalenderlyset skulle tændes og pakkekalenderens første pakke skulle åbnes og der skulle spises et stykke chokolade fra chokoladekalenderen – jo, det er skam hårdt arbejde at være 2 år i december måned. 🙂

Hun kunne åbenbart ikke huske pakkekalenderen fra sidste år, men de havde haft lys i kalenderlyset i vuggestuen, så det var hun nogenlunde med på. Og chokolade kan man da kende når man ser det. 🙂

Dagens pakke var en fuglebog – arvegods fra oldemor, der døde i juni. Ellen skulle straks finde solsortehannen og solsortehunnen – og senere fik jeg lov til at låne den, så jeg kunne se at det var en træløber jeg havde set i Randers Dyrehave i dag.