Nytårsweekenden gik vist mest med hygge og geocaching.

Ellen fik et værktøjsbord med værktøj i julegave og vi er blevet hamret og savet så vi er helt blå og gule alle sammen.

Vi benyttede lejligheden til at placere en cache og har fundet nogle flere. Det gav anledning til følgende indignerede kommentar fra Ellen, da der pludselig lå en cache på køkkenbordet: “Den skal ikke med hjem!” Flere gange har hun brokket sig over at den ikke ligger i skoven. 🙂

Men mandag morgen var det både et glad barn og nogle glade forældre der kørte i vuggestuen – forældre er nu altså ikke lige så sjove i længden som ens legekammerater!

20. december kom Kåre hjem med hjemmestrikkede sokker til Ellen – ikke at Kåre havde været ved at strikke, men en kollega havde strikket sokker til både Ellen og Ny! Så 21. december fik Ellen både nissehue og nissesokker på i vuggestue. Det var godt nok lidt underligt i vuggestuen, for der var ikke ret mange børn og så var Bente, yndlingspædagogen oven i købet blevet syg. Så hun måtte lige aflæsse alle frustrationerne på S., en af hendes gode venner, der heldigvis var der – hun fik godt nok brokket sig over forældrene…

Om aftenen bagte vi småkager – Ellen pyntede dem med chokoladeknapper og var rigtig god til det. De blev lagt i midten af hver småkage og hun spiste kun den ene hun fik lov til.

22. december skulle vi voksne til begravelse, Kåres farmor døde 17. december. Ellen kom i vuggestue som sædvanligt, men blev hentet af naboerne – vi kunne ikke nå at komme hjem. Men da vi kom hjem blev der vinket gevaldigt fra naboens stuevindue og Ellen havde i hvert fald IKKE tid til at skulle med hjem igen. 🙂

23. december var sidste dag inden ferien. Der var 11 børn i vuggestuen og 6 voksne – og det lyder i hvert fald som om de havde hygget sig gevaldigt. De havde været inde på Sommerfuglestuen, hvor Ellen skal starte til marts, så alt i alt tror jeg det var godt at hun fik en uge udenfor de vante rammer, men det sted hvor hun skal være senere.

På vejen hjem købte vi et juletræ. Et rødgran, som måske nok ser lidt specielt ud – men det er der og kostede kun 20 kroner. 🙂 Ellen er i hvert fald meget glad for det.

Til aftensmaden fik vi selvfølgelig risengrød – okay, Kåre og Ellen fik risengrød. Omend det tog lidt forsøg. Første gang brændte det helt på og anden gang endte jeg med en fin, rød venstre arm.

I nat sov vi vist nogenlunde – altså bortset fra at Ellen vækkede mig klokken 1. Da jeg undersøgte hvad det egentlig var hun lavede, viste det sig at hun lå helt oppe i hjørnet af sengen og snakkede i søvne om en eller anden knap og noget med nogle ben.

Så jeg lukkede døren og gik i seng igen.

Klokken 7.58 kom hun ind til mig og der blev puttet på traditionel vis en halv times tid. Morgenen var præget af en grænseafprøvende og udnyttende gøj. Hun ved jo godt at jeg ikke kan fange hende, når hun hopper ned bag sengen og gemmer sig!

I dag skulle der være overraskelse for personalet i vuggestuen – forældrene overtager ungerne og sender personalet på julefrokost, som forældrene har samlet ind i en sparebøsse nede i Brugsen.

Og det var så naturligvis lige dagen hvor jeg havde glemt at få købt rugbrød – så madpakken består af tunsalat (altså en fornuftig tunsalat, ikke sådan en mayonnaise-en), pitabrød og fuldkornsflakes!

Da vi kom ned i vuggestuen kom hendes bedste veninde (hende der kom i børnehave for et par måneder siden) løbende – “Ellen, se mine prikker på maven!”. Hun havde vist haft skoldkopper. Men Ellen havde ikke tid til at se på hendes mave – for hun skulle vise sin madpakke frem. Så den ene står og hiver op i trøjen og den anden skubber madpakken frem – de så nu ret søde ud. Godt Ellen skal ind på samme stue. 🙂

Og så er jeg lige kommet til at træde på den sidste knap i Ellens bamsepyjamas – så nu er der ingen knapper tilbage! Men jeg har fundet ud af at nogle af hendes perler måske kan bruges – nu må vi se.

Omkring 5.30 blev Kåre vækket: “Der er lort i min ble!” Det var der ganske vist ikke, men hun havde tisset igennem bleen for tredje nat i træk, så en ny blev skulle der til.

6.15 lød det så: “Jeg har tabt min bog!” Moderen stod op og gav ungen bogen – jeg troede det var normalt at unger efterlyste sutter om natten, men ikke Ellen.

6.30 ringede vækkeuret og 7.05 mente Ellen åbenbart det var tid til at stå op. Så jeg tog hende ind i sengen hos mig i håbet om bare liiiige en time mere. Men nej, hun snakkede løs om alt muligt og ville slet ikke sove. 7.30 ville hun ind og hente sine bøger og så opgav jeg altså.

Så klokken 8.10 var vi i vuggestuen – det er ca. 2 timer før normalt, så Bente var da ved at falde ned af skamlen. Det sidste hun sagde inden jeg kørte var: “Jeg er lidt træt.” JA – DET ER VI ANDRE OGSÅ!

Heldigvis kunne jeg da køre hjem og smutte i seng igen!

Men jeg håber nu at hun klarer formiddagen – de skal have julehygge i vuggestuen og det er da lidt synd hvis hun skal sove fra det. Jeg havde endda sat vækkeuret, så vi kunne komme op til tiden, men det ringede, mens vi stod nede i vuggestuen…

I går havde vi snakket om alle knapperne og pedalerne i bilen og om hvad de var til. At nogle knapper giver lys, og nogle får musikken til at spille og nogle får bilen til at køre hurtigere og langsommere (fartpiloten). Hun havde jo også set pedalerne, så dem havde jeg forklaret også blev brugt til at få bilen til at køre hurtigere og langsommere med. (Taget i betragtning at hun flere gange har bedt om bilnøglen, så hun kan sætte sig ud og høre musik, så ved jeg egentlig ikke lige hvorfor jeg turde fortælle hende noget!)

Men i morges (nat!) da vi kørte i vuggestue snakkede vi igen om knapperne og jeg fortalte at jeg kun brugte fødderne lige nu. “Ja, på Peter Dahl’erne!”

Jeg synes der sker meget med Ellen lige i tiden. Hun vil selv meget og kan efterhånden også en hel del. Så er det bare at forældrene skal lade hende bruge tiden på det. 🙂

I går aftes ville Ellen gerne selv skære et stykke brød over. Det fik hun lov til – med en grillkniv. Det tog laaaang tid, men det lykkedes og hun var stolt. Senere ville hun så stikke kniven i brødet, som hun holdt i hånden. Enhver voksen kan jo regne ud hvordan det vil gå – og ganske rigtigt: Kniven gik igennem brøddet og ind i Ellens hånd. Hun kiggede lidt på det hele – og gjorde det igen. Suk…

En dag vi sad i Bilka spurgte hun hvor tisset kom fra og det prøvede vi så at forklare så godt vi nu kunne. I går aftes sad jeg så og kiggede i en reklame for Tena, der havde været i en af de mange babypakker og tænkte at den illustration kunne jeg da lige bruge til at forklare Ellen det med. Så nu har hun styr på de forskellige huller og hvad der kommer ud der og at blæren er ligesom en ballon, bare med tis i stedet for luft. Når det er noget hun gerne vil vide, så skal hun bare have det at vide en gang, så hænger det ved.

I morges opdagede jeg at hendes vanter og huer ligger i vuggestuen, så hun fik nogle af mine. Mine handsker er jo alt for store til hende, så de kom bare på som vanter – men det var ikke godt nok for den unge dame, så da jeg havde åbnet lågen, havde hun taget dem rigtigt på – en finger i hvert hul. Så det kan hun altså også nu.

Så hun blev afleveret i hallen og er pavestolt, for hun skal gå ned i vuggestuen med sin madkasse i rygsækken. 🙂

Fredag morgen var der forældrekaffe i vuggestuen fra 6.15 til 9.30 – så vi satte vækkeuret. Men når der er så meget sne, så skal man altså RIGTIG tidligt op for at der er mørkt, så da vi kom 8.30 var der helt lyst. Men vi gik en tur på legepladsen og løste de små opgaver. Ellen synes det var sjovt at tælle spøgelser (de kaldte dem godt nok reflekser, men vi ved bedre) og mandariner. Da vi kom ind var der boller og kaffe og kakao. Det er nu en hyggelig tradition.

Jeg var på sygehuset fredag og var et smut omkring Føtex på vejen hjem, så da Ellen kom hjem fra vuggestuen satte vi os ind i stuen med lys i adventskransen, berlinere, varm kakao med flødeskum og en pakkekalender. Det var hyggeligt. I pakkekalenderen var der en lyskæde med stjerner!

I morges var der igen en pakke – og denne gang var det et bagesæt med kagerulle, forme, handske, piskeris og det hele. Det var en lykkelig gøj. Så vi fik mere eller mindre ikke ro før der skulle bages honningkager her i eftermiddags. 🙂

Ellen lavede et par stykker og styrede ellers melet – for det er godt nok noget klistret stads, sådan noget honningkagedej! Men hun var særdeles aktiv da det kom til at spise dem. 🙂

I går var Ellen totalt forvirret. Allerede klokken 13 stod vi nede i vuggestuen og ville have hende med hjem – det ligner jo ikke noget, når hun plejer at være den sidste. Men vi fik hende da med. Og så gik turen til Århus – det var en lang tur, for det var lidt som om vejene ikke var helt så farbare som de plejer.

Vi var blevet inviteret til julehygge på fars arbejde på Statsbiblioteket i Århus og Ellen var spændt på at se hvor far arbejdede.

Der var mange mennesker og så bliver Ellen altså lidt betuttet. Hun gemte sig under et bord – meget strategisk var det det bord hvor der stod småkager, så man kunne lige stikke en hånd op og snuppe en. 🙂 Jeg tror hun nåede at få en del småkager – men de var også gode.

Hun var også oppe i tårnet og se udsigten – man kan se rigtig langt oppe fra bogtårnet.

På vejen hjem kørte vi indenom IKEA og der var gøjen altså blevet lidt træt. Til aftensmaden insisterede hun på at hun ville have en rejemad med æg – glem alt om pommes frites, pasta og kødsovs – ungen ville have rejer!

Vi samlede bogstaver og da vi så skulle ud, kunne Ellen selv aflevere et papir og få en lille bamse i gevinst. Og selvom hun var pyldret og træt afleverede hun selv papiret og sagde pænt tak for bamsen. Så bliver moderen lidt stolt.

Imens købte Kåre en kop kaffe og en kanelsnegl, som mig og Ellen skulle dele. Og SÅ blev hun ellers hysterisk – det var HENDES kanelsnegl og den skulle i HVERT fald ikke deles. Men der gik nu ikke lang tid før hun faldt i søvn i bilen og da vi kom hjem i indkørslen ville hun gerne spise den halve kanelsnegl – jeg tror nu den var bedre da den var helt lun.

Og i nat skete det så for første gang: Der lød et BUMP efterfulgt af en ked-af-det Ellen. Hun var faldet ud af sengen. Men der gik under et minut fra Kåre gik ind til hende før hun sov igen, så det var nok ikke så alvorligt. 🙂

I dag har vi været nede at handle – på den eneste mulige måde: Kælk! Og Ellen var noget fortørnet over at springvandet ikke virkede!

Ellen er simpelthen en puttegris. I dag er der bedsteforældredag i vuggestuen og det starter sådan cirka samme tid som vi plejer at stå op – så vækkeuret var blevet sat til klokken 8.

8.05 gik jeg ind og hentede hende i hendes seng og tog hende ind til mig. Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange hun sagde “skal bare lige putte 10 minutter mere”. Men det er nu også SÅ hyggeligt. Vi får vendt hele verdenssituationen den halve times tid vi ligger arm i arm og snakker. I dag var emnet bogstaver og tal og den store erkendelse var at der var to i’er i Siri.

Vi snakkede også meget om at nu kommer farmor og farfar ned i vuggestuen og besøger hende og når de så har spist frokost, så kører farmor og farfar igen og så når de har spist frugt og leget, så kommer mor og henter hende igen. Det er åbenbart meget vigtigt for hende at vide hvad der skal ske og specielt er det vigtigt at vi understreger at hun bliver hentet igen.

Mandag eftermiddag havde hun været lidt utryg, fordi det var begyndt at blive mørkt. Så hun var bange for at Bente (pædagog) ville gå hjem og lade Ellen være alene i vuggestuen. Det havde Bente naturligvis forsikret hende at hun aldrig ville gøre.

Da vi kom ned i vuggestuen var Ellen ikke meget for at skulle ind – der var simpelthen så mange mennesker i gangen, for der var flere af de andre stuer der også havde bedsteforældredag i dag. Så vi gik udenom. Nu er jeg så spændt på at høre hvordan det er gået med alle de nye mennesker inde i vuggestuen, for hun er blevet noget mere reserveret og følsom over for den slags ting. Men jeg håber de får en hyggelig formiddag med pebernøddebagning og juledekorationslavning.

Så kom sneen. Ellen løb direkte fra værelset ind i stuen hvorfra jeg fik en udførlig rapport om sne på græsset, på træerne og på huset. Så kom hun ind i soveværelset – og hendes stol var væk! Så hun måtte lige på jagt efter en stol før hun kom op i sengen og så puttede vi ellers en halv times tid – det er altså SÅ hyggeligt.

Jeg kunne ikke rigtig kælke med hende, så jeg lovede at Kåre ville kælke med hende når vi kom hjem. Det fortalte hun glad til alle i vuggestuen. Og i øvrigt stadig ingen problemer med at aflevere – bare der er god tid og hun bliver grundigt forklaret at hun bliver hentet igen.

Så hun blev lykkelig da vi kom ned i vuggestuen begge to og fortalte at vi havde kælken med. Hun havde slet ikke tid til at sige farvel eller til at hente madkassen – hun strøg bare ud!

Der var godt nok ikke helt nok sne – men det gik da. Hjemme blev der leget lidt med sne og kastet lidt snebolde – og kælket ned af bakken og direkte ind i huset. BUMP, sagde det – efterfulgt af høje hvin.

Nu har vi alle sammen røde kinder – det er dejligt. 🙂

I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).

Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.

I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…

I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂

I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.

I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂