I går aftes sang vi af en eller anden grund “Et barn er født i Bethlehem” mens vi spiste aftensmad. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det var Ellen fik sagt det, men der gik altså lige et par sekunder før jeg opfangede hvad “kransedag” var. Det er naturligvis adventssøndag hvor man synger omkring adventskransen. 🙂

I dag skulle vi tidligt op – for der var nemlig lysfest i børnehaven/vuggestuen – altså forældrekaffe fra klokken 6.15! Vi var der altså nu først lidt over otte. 7.20 da ungerne blev vækket var de stadigvæk langt væk i drømmeland og Ellen var da heller ikke ligefrem interesseret i at stå op – indtil Kåre fortalte at vi jo skulle til lysfest i børnehaven. 🙂

Vi stod ude da kirkeklokkerne ringede og jeg siger til Ellen at nu er klokken otte og kirkeklokkerne ringer fordi det er morgen. Morgensurt lyder det så fra Ellen: “Nej, det er nat!” (Moderen var enig.)

Men vi cyklede alle fire ned i Spiren og var på tur rundt på legepladsen, hvor vi både skulle lugte, tælle, lyse og skyde med vandpistol og så ind i vuggestuen til luciabrød og kaffe. Bagefter gik vi ind i børnehaven til “krydser” og kaffe – Ellen kaldte luciabrødene for krydser. Og ungerne er så stolte når de selv har været med til at bage – det er rigtig hyggeligt.

I aften har vi lavet kalenderdekorationer, så vi er klar til i morgen!

Ellen har stadigvæk skoldkopper – men jeg regner med at hun er klar til børnehave i morgen. Heldigvis – for det er godt nok lidt belastende at være hjemme alle sammen uden at kunne gøre noget som helst.

Så hun har spillet computer og leget med LEGO og hoppet på trampolin og været ret opmærksomhedskrævende – og det er jo fuldt forståeligt, for hun keeeeder sig jo.

Onsdag kom der dog lidt afveksling i ensformigheden – mormor kom! Hun skulle til læge og kom denne vej forbi for at låne en chauffør, der kunne finde til Viborg. Egentlig havde vi frygtet at Ellen ville blive frygtelig ulykkelig, når mig og mormor kørte og igen når mormor skulle køre hjem igen, men det gik helt uden bøvl. Muligvis fordi de ser hinanden igen på lørdag. Men Ellen blev helt overstadig og mormor skulle se og høre ALT – helst på en gang. 🙂

I dag er Kåre og tøserne taget til Bjergby på besøg – de kørte inden jeg stod op, men jeg antager at de har haft en god dag.

Weekenden var præget af at Siri ikke skulle være alene hjemme – skulle hendes kredsløb nu svigte, så skulle vi kunne ringe efter en dyrlæge og en sprøjte så hurtigt som muligt.

Så lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at købe vinterstøvler – det endte nu med et par løbesko og et ur til hendes værelse i stedet for. Så nu er hun ved at have styr på at klokken 12 spiser vi frokost, klokken 3 er der frugt, klokken 6 er der aftensmad og klokken 8 skal hun i seng.

Søndag gik bare med tullen rundt her hjemme og frokosten blev lavet over bål.

Karen er begyndt at prøve at rejse sig ved ting og vil faktisk helst stå op.

Vi har haft mange problemer med at Ellen er blevet ved med at komme ud fra hendes værelse efter putning. Problemet er lidt, at hun godt ved at vi ikke har nogen ultimativ konsekvens – vi kan jo ikke bare binde hende fast i sengen. Men for et par uger siden indførte vi juice til morgenmaden – hvis hun vel at mærke var blevet på sit værelse aftenen før.

Det gik galt de første to dage og hun blev meget ked af det når hun nu ikke fik juice. Men siden er hun kun kommet ud tre gange: En gang hvor hun havde skidt i bleen, en gang hvor vi havde glemt at give hende ble på og en gang hvor vi ikke lige ved hvad der skete. De to første gange fik hun naturligvis juice alligevel.

Ud over at vi har vores aftner for os selv har det også givet den effekt at vi faktisk har færre konflikter i hverdagen – muligvis fordi hun sover bedre. Hun sover ikke altid tidligt, men nu går hun selv i seng og slukker lyset når hun er klar. Før fik hun jo kørt sig selv og os op, så det ikke var til at falde til ro.

I nat kom der pludselig en kravlende ind og op i sengen. Det er anden gang hun gør det og det vides ikke helt hvorfor. Hun havde godt nok snakket om nogle spøgelser i går aftes, men om hun havde haft mareridt eller ej ved jeg ikke.

Men hun er altså ikke ret godt til hverken at ligge eller tie stille, så det endte med at hun fik besked på at gå ind i seng igen. Sidste gang gik hun af sig selv. Desværre stod hun op til normal tid, så hun har været noget træt her i eftermiddag.

Efter aftensmaden gik mig og Ellen ind på hendes værelse – hun har været lidt opmærksom på maven i dag – måske fordi jeg har snakket med en af de andre fra vuggestuens mor i dag og hun er næsten lige så gravid som mig. Men i hvert fald skulle jeg ligge på Ellens seng, så hun kunne lege med en orm på min mave, så baby kunne høre og mærke den. Samtidig forklarede hun mig at baby måtte lege med ormen når den kom ud. 🙂 (Ny bliver så godt som konsekvent omtalt som “hun” af Ellen.)

I aften var det ikke Ellen der skulle puttes, men mor. Jeg lå jo allerede i hendes seng og så blev jeg ellers puttet efter alle kunstens regler: Tandbørstning, et glas vand, en bamse, dynen over mig, godnathistorie (som jeg dog selv måtte læse), godnatsang (som jeg selv måtte synge) og godnatkys. 🙂

Nu har jeg fundet ud af hvorfor det er man aldrig skal lade et barn uden opsyn.

Jeg skulle lige vaske hænder efter at have smurt madpakke og Ellen benyttede sig af lejligheden til at tage en gang kold havregrød med gulerodsjuice! Det er IKKE noget der ser lækkert ud!

Dagens bestilling lød på leverpostej, rødbeder, sild og oliven med mandler.

– “Du skal smøre madpakke til mig, mor.”
– “Jamen, det har jeg da gjort.”
– “Tak, mor.”

Jeg synes der sker meget med Ellen lige i tiden. Hun vil selv meget og kan efterhånden også en hel del. Så er det bare at forældrene skal lade hende bruge tiden på det. 🙂

I går aftes ville Ellen gerne selv skære et stykke brød over. Det fik hun lov til – med en grillkniv. Det tog laaaang tid, men det lykkedes og hun var stolt. Senere ville hun så stikke kniven i brødet, som hun holdt i hånden. Enhver voksen kan jo regne ud hvordan det vil gå – og ganske rigtigt: Kniven gik igennem brøddet og ind i Ellens hånd. Hun kiggede lidt på det hele – og gjorde det igen. Suk…

En dag vi sad i Bilka spurgte hun hvor tisset kom fra og det prøvede vi så at forklare så godt vi nu kunne. I går aftes sad jeg så og kiggede i en reklame for Tena, der havde været i en af de mange babypakker og tænkte at den illustration kunne jeg da lige bruge til at forklare Ellen det med. Så nu har hun styr på de forskellige huller og hvad der kommer ud der og at blæren er ligesom en ballon, bare med tis i stedet for luft. Når det er noget hun gerne vil vide, så skal hun bare have det at vide en gang, så hænger det ved.

I morges opdagede jeg at hendes vanter og huer ligger i vuggestuen, så hun fik nogle af mine. Mine handsker er jo alt for store til hende, så de kom bare på som vanter – men det var ikke godt nok for den unge dame, så da jeg havde åbnet lågen, havde hun taget dem rigtigt på – en finger i hvert hul. Så det kan hun altså også nu.

Så hun blev afleveret i hallen og er pavestolt, for hun skal gå ned i vuggestuen med sin madkasse i rygsækken. 🙂

Vi plejer altid at være i Bjergby til adventskrans, gløgg og æbleskiver en adventssøndag og i år var det i går. Ellen glædte sig så meget, at hun vågnede klokken 7.30 – far var sød og tog sin dyne og pude med ind til Ellen, så jeg kunne sove længe. 🙂

Hun havde simpelthen så travlt med at komme afsted, at hun ikke var til at have med at gøre. Men da vi nærmede os Bjergby ville hun slet ikke med. Og hun kunne i hvert fald ikke lide farfar. “Jamen, hvorfor dog ikke det?” “Han har skæg!” Og taget i betragtning at hun hellere vil putte med mor om morgenen fordi fars skæg kradser, så er det ikke sikkert at Kåres skæg overlever så længe. 🙂

Hun kom dog med hjem til farmor og farfar. Men hun ville slet ikke snakke med nogen og ville helst bare hænge på fars arm. Og frokost ville hun da slet ikke have noget af – hverken suppe, frikadeller, kartofler eller oksekød.

Men hun ville gerne med ud og lege i sneen. Det endte i den helt store sneboldkamp – Ellen havde ikke noget mod at mig og Kåre kastede sne på hende, men blev genert hvis de andre gjorde det. Og hun fik selv en fuldtræffer ind på Kåre, ved at sige at hun ville kaste sneen på mig – så Kåre fik den lige i ansigtet. 🙂 Noget af det sjoveste var nu at skubbe mig ned af en bakke på en kælk. (Jeg kunne jo ikke lige lade være.)

Da vi kom ind klippede vi lidt julepynt og så var der ellers æbleskiver og gløgg og klejner – og det gik sjovt nok bedre end frokosten. 🙂

Hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og var lidt ved siden af sig selv da vi kom hjem – så aftensmad fik hun heller ikke noget af. Men en pakke fra pakkekalenderen og en chokoladejulekalender kunne hun da lige klare. I pakken var der et par strømper – de kom straks på hænderne og så var Ellen lykkelig. 🙂

Hun var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun heller ikke endnu – men efter en morputning faldt hun i søvn. Og vågnede halvt klokken 6 ved at hun havde fået vendt sig rundt, så hovedet faldt ud over sengekanten. 🙂

I dag var hun ikke meget for at jeg skulle gå fra vuggestuen – sikkert fordi jeg var gået fra hende i går aftes. Vi snakkede ellers om det inde i sengen i morges – men det var godt nok mest det at mor skal på sygehuset (til sygelægen i følge Ellen) og føde baby og så skal hun passes hos enten mormor og morfar eller farmor og farfar. Så vi må nok hellere snakke lidt mere med hende om det.

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

Vi har forsøgt at jule lidt i dag, men da jeg har været meget påvirket af blodmangel i dag har der ikke været så meget energi fra min side af. Men vi har da fået hygget lidt.

Ellen ville gerne gå og piske med den røde kornel, men hun gad ikke være med til at lave kalender- og adventsdekoration. Hun satte en enkelt svamp i den ene og en grangren i den anden. Da det så kom til at der skulle lys i adventsdekorationen og synges og spises æbleskiver, så var entusiasmen straks større. 🙂

Hun har været ude i sneen og lege sammen med Kåre og Siri og her til aften har hun hjulpet med at klippe snore til de stjerner der er kommet op over hendes seng. Desværre forstår hun ikke helt (vil ikke!) at sakse kun må bruges til at klippe i snore og papir når man får lov. Så hun klipper glad i alt!

En lille film af Ellen [.mov, 13MB], som elsker at se og som hun kan se MANGE gange i træk – altid ledsaget af store grin og et højt JA!