Archive for the ‘Legekammerater’ Category

Pinsedag i Tranum

Pinsedag tog vi til Tranum for at fejre pinsen med hele Kåres familie. Det er en lang tur i sådan en varme, men heldigvis faldt Karen i søvn. Det betød så at hun ikke var særlig social, da de store fætre og kusiner kom og ville holde hende. Men heldigvis tøede hun hurtigt op. Ellen og Ann-Kathrine fandt hurtigt sammen og legede godt.

Vi grillede til frokost og tog så en tur til stranden. Det var Karens første rigtige strandtur. Hun synes det var lidt underligt, det der vand. Men den store sandkasse var et hit. 🙂 Ellen var ikke helt med på vandkamp, men nød at sidde i vandkanten og lege.

Tilbage i sommerhuset var der is og frugt og mere leg.

Det var en hyggelig dag og vi kørte over Aggersund på vejen hjem – en rigtig flot tur. Desværre var det ikke lige til geocaching med to trætte børn i bilen…

Endnu en gang fødselsdag

Lørdag kom Kåres side af familien på besøg for at fejre Ellen og Tokes fødselsdage. På et tidspunkt blev det lidt meget for Ellen, men egentlig klarede hun dagen fint. Hun var dog noget mere interesseret i at vise sit hjem frem end i at få gaver. Hun fik en kjole, et løbehjul, et smykkeskrin, et armbånd og en Hr. Skæg-bog og -DVD.

Vi fik en gryderet med ris/pasta og salat og islagkage til frokost og boller, kagemænd og marengs til kaffen. Og så var vi en tur nede på skolens legeplads.

Hjemme igen legede ungerne lidt i haven og Christina satte Karen op på en almindelig gynge og gyngede hende. Der var jo ikke nogen der havde sagt at hun ikke kunne – så det kunne hun… 🙂

Da gæsterne var taget hjem var vi alle sammen godt trætte – specielt Ellen! Men det havde været en god dag.

Børnehaven på besøg

I går blev Ellen fire år og det blev fejret med besøg af børnehaven. 16 børn og fire voksne kom på besøg og det gik rigtig godt.

Karen vågnede allerede klokken 6.15, men Ellen fik lov til at sove til vi vækkede hende klokken 7.30. Hun var godt nok ikke helt indstillet på at skulle vågne, men det gik da – specielt da hun så gaverne. 🙂

Hun fik en drage af Karen og et Brio-tog og en indendørsgynge af os. Til morgenmaden fik de havregrød med chokolade i og chokoladekrymmel ovenpå.

Ellen kom med i børnehave og fulgte dem her hjem og det var en meget glad pige der kunne vise sine venner sit hjem og sit legetøj. Og det gik over alt forventning med at dele med hinanden. Men kors, hvor har de godt nok meget legetøj, når det hele sådan bliver taget ud!

De var meget interesserede i hvornår vi skulle have kager – men det har Ellen også snakket om den sidste uge, så det kan jeg godt forstå. Men vi skulle nu lige starte med frokost. Ellen havde bestemt at vi skulle have kyllingelår og pastasalat og blå brød, så det fik vi. Der var nu forbløffende mange af børnene der ikke var til kyllingelår, så Siri synes det var helt fantastisk.

Og så var der kage – Ellen var rigtig stolt, da hun kunne dele kage ud til dem alle sammen.

Så skulle de hjem i børnehaven igen – der er lidt sygdom og kursus blandt personalet, så de kunne ikke blive længere – vi er bare rigtig glade for at de prioriterede at kunne komme til Ellens fødselsdag! At det så betød at Karen fik en tur ekstra i hallen gør jo ikke noget. 🙂

Det tager jo lidt tid at få 15 børn i tøjet, så eftersom de fik tøj på kom de ud i haven og der var lang kø til rutchebanen. En enkelt var meget bange for Siri og ville først slet ikke have tøj på og ud, men da jeg havde taget hende i hånden og over forbi Siri, så hun kunne se at hun var bundet, så hyggede hun sig i sandkassen få meter fra Siri.

Ellen havde fået lov til selv at vælge hvad hun ville, så hun blev hjemme hos mig og Kåre. Hun var noget træt, så hun satte sig og så Tigerdyrets Familiefest og bagefter spiste vi pandekager inden vi gik på legepladsen. Her viste Ellen virkelig at hun var blevet fire år – hun tog selv Dragen – en stor svævebane, som hun ikke har turdet tage alene før. Men det var sjovt, så hun tog den mange gange.

Så hentede vi Karen og gik hjem og spiste pastasalat og kyllingelår – igen!

Dagen sluttede med en gang varm kakao og et par spil Storm.

Sidste gang gymnastik

I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

Ugen der gik

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Stille uge

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Endnu en adventsweekend

Ugen gik stille og rolig – ingen vilde ting.

Fredag eftermiddag blev ungerne hentet tidligt og vi tog til julehygge på Statsbiblioteket – Ellen havde godt nok været ved at bilde de voksne i børnehaven ind at Kåre arbejdede i Langå, men det er jo bare der vi sommetider henter ham ved toget. Da vi nåede SB var der ingen parkeringspladser, men heldigvis kom en af Kåres kollegaer gående med en barnevogn og der kunne sagtens lige være en mere i. Så Karen ud af bilen og med Toke ind og mig og Ellen ned på kemi for at parkere.

Ellen var lidt genert til at starte med, men det gik da over og heldigvis var der flere af de andre børn der var søde og tog hende lidt med.

På vejen hjem var vi lige i Storcenter Nord for at købe et par julegaver og jeg skal love for at der er sket noget siden jeg var der sidst for mange år siden. Bl.a. har de lige fået bygget et kæmpe legeland som Ellen i hvert fald syntes var HELT fantastisk. Og hun kaster sig bare ud i det uden bekymringer – moderen er lidt stolt.

Lørdag var vi til adventshygge i Bjergby og ALLE var med. Der er otte børn mellem 11 måneder og 13 år og de leger simpelthen så godt sammen, så det er altid rigtig hyggeligt. Og som sædvanligt så vi ikke meget til Karen. 🙂

I dag har vi været lidt ude for at geocache og så i Randers Storcenter for at handle julegaver og så der kan smøres en madpakke i morgen.

Karen og vuggestuen

Karen startede jo i vuggestuen 1. november og det er gået SÅ nemt.

Første dag var hende og far der sammen fra 9.30 til 11.30 og da det var gået godt, foreslog Betina at de puttede Karen og så kunne vi hente hende sammen med Ellen. Og det gjorde vi så. Der var ingen problemer og dagen efter havde hun en fuld dag og det samme dagen efter igen – og så var det ligesom den indkøringsperiode.

Hun er rigtig glad for at være i vuggestuen og vi er glade og trygge ved at aflevere hende. Og de andre børn elsker hende. Hun har sågar fået en tegning fra en af drengene. 🙂

Hyggedag

I går var Kåre og Karen taget til Bjergby og mig og Ellen skulle være alene hjemme. Vi startede med at cykle på biblioteket sammen fra børnehaven for at finde en film at se til aftensmaden. Normalt spiser vi i køkkenet, men nu var vi jo alene hjemme… 🙂

Ellen valgte Bambi – og da moderen faktisk aldrig har SET Bambi – altså andet end den de viser i Mens vi venter – så fik hun lov. Vi legede/læste en times tid (og Ellen ville også læse avis og bladrede hele BT igennem) og så cyklede vi hen for at finde kastanjer og hjem for at lave aftensmad.

Helt uden prompting dækkede Ellen bord og vi satte os for at spise og se Bambi – den var nu noget mere uhyggelig end jeg havde forventet, men når hun bare kunne sidde op af mig og snakke om hvad der skete, så gik det endda.

Bagefter kom hun i boblebad og vi så billeder på computeren. Det tog lang tid at overbevise hende om at det altså var HENDE der var billeder af og ikke Karen. 🙂

Togtur og geocaching

I løbet af ugen har Ellen været på bus-/togtur til Viborg og det lyder som om de har haft en god tur. Vi andre har geocachet lidt og prøvet at finde nye steder til geocaches.

Karen er flyttet ind på Ellens (og nu også Karens) værelse. Før hun flyttede har hun haft et par rigtig trælse nætter, hvor hun har været meget vågen, men da det var gået godt nogle nætter blev hun flyttet. Og siden har hun sådan set også sovet dårligt. Hun sover fint indtil omkring klokken 2, hvor hun så er pjevset og træls indtil klokken 5. Et lille tjek i dag, viste en ny tand og en næsten igennem. Kåre siger at det er et tilfælde – jeg er ikke sikker. Men faktum er at Ellen sover fra ALT!

I går var der kaffedag i børnehaven – ungerne har selv været med til at lave ribsgele tidligere i sommers og æblegrød nu her, så der var hjemmelavet gammeldags æblekage – lækkert. Bagefter var der gymnastik – det klarede Kåre og Ellen, mens vi andre hyggede os hjemme. I går aftes var jeg til et arrangement i Bjerringbro, så det var Kåre der var skydeskive for to tøser, der absolut ikke gad sove. Det blev så slemt, at Ellen sagde, at hun ikke ville dele værelse med Karen mere – og hun har ellers været den helt store fortaler for det.

I dag har mig og Ellen været på tøsetur. En gang chokoladekage, en flok geder, tre heste og en bæk – så var der dømt hygge.

Den gamle bedsteveninde er flyttet fra byen og havde sidste dag i børnehaven i dag – vi er spændte på hvordan det går. De er dog ikke så tætte som de har været, så vi tror ikke det bliver det store problem.