Ellen er frisk igen – hun tager sin penicillin og bortset fra en gang diarre i går aftes på grund af lidt halvgiftige bær, så er hun helt som hun plejer.

Til gengæld skranter Karen. Hun var lige i vuggestue i går morges, men efter en tur til lægen, der konstaterede at hun ikke havde halsbetændelse, tog jeg hende med hjem. Og heller ikke i dag er hun frisk nok til vuggestuen. Hun er egentlig ikke syg – hun er bare heller ikke frisk.

Nu sidder hun og leger med sine byggeklodser og har tændt for Ramasjang. Så må vi se hvordan det går om halvanden time når jeg skal have skiftet dræn hos sygeplejersken – med Karen…

Ellen startede med at hoste og klage lidt over ondt i halsen i weekenden. Karen var lidt varm mandag og tirsdag morgen tog jeg lige hendes temperatur. En anelse over normal, men ikke noget alarmerende og da hun jo blev vaccineret sidste torsdag var der jo en grund. Ellen insisterede på også at få målt temperatur – og hun havde faktisk feber.

Nå, men når der nu var to andre på stuen der havde halsbetændelse og hun havde klaget over ondt i halsen og hun havde feber, så måtte jeg jo hellere ringe til lægen.

Og da lægen endelig fik Ellen til at tie stille længe nok til at kunne pode hende i halsen viste det sig da også at hun faktisk har halsbetændelse.

Heldigvis har Ellen jo ikke været syg syg, de få gange hun har været syg og heller ikke denne gang er der rigtig noget at mærke på hende.

Sidste dag. Vi spiste morgenmad og så tog jeg ungerne med op i legelandet, mens Kåre pakkede bilen. Heldigvis er slutrengøringen incl. så det slap vi for at tænke på. Så der nåede lige at blive leget lidt mere inden vi kørte mod Biersted.

Da vi var næsten i Biersted kastede Ellen ellers godt og grundigt op i bilen. Mon ikke det var en kombination af lidt køresyge, som vi så i påsken, og så træthed? Hun var i hvert fald frisk og klar på frokost da vi nåede Køkkengården.

Siri havde vist også haft det godt nok sammen med Balder.

Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!

Kåre har været syg siden lørdag og i går ringede de fra vuggestuen, at Karen var noget pyldret og havde feber. Så mig ned efter hende. Hun fik en ren mås og målt temperaturen til 39,6 da vi kom hjem og da jeg satte mig i sofaen med hende var der ingen tvivl om hvad hun ville! Så hun blev ammet, moslede lidt, blev sur over at hun ikke måtte spise planterne og faldt så i søvn op af mig. Så hun blev puttet i seng.

Tre timer senere vågnede hun, proppede sig med pasta og så var hun egentlig putteklar igen. Og sov til 8.15 i morges, hvor hun vågnede frisk, glad og feberfri.

Mig og Ellen tog på pigetur i går aftes. Vi gik ned på sportspladsen for at finde det mørkeste sted i byen – vi håbede at se nordlys. Det så vi desværre ikke – men vi så et meget stort og flot stjerneskud! Det tog lidt overtalelse at få Ellen med hjem igen – men der var altså pissekoldt!

Mandag eftermiddag i sidste uge var Karen lidt pyldret og da hun kom hjem havde hun også lidt feber og var lidt snottet – men nå ja, når man lige er startet i vuggestue, så må der forventes lidt sygdom og værre er en gang forkølelse nu heller ikke.

Tirsdag og onsdag var hun hjemme og var egentlig glad og “sig selv”, selvom hun lå mellem 38 og 39 i feber.

Torsdag var hun så faktisk feberfri, men EKSTREM pyldret. Så pyldret har jeg ikke oplevet nogle af mine børn før. Hun ville kun sidde på arm og selv der skiftevis halvsov hun og skreg. Stakkels min lille pige.

Klokken 15.45 satte vi hende på gulvet og opdagede igen at hun simpelthen væltede – hun kunne ikke holde sig siddende. Og hun har ellers siddet stabilt siden juli. Og så ringede jeg ellers til vores læges akutnummer, fik fat i en sygeplejerske som stillede mig videre til en læge som sagde at vi skulle komme med det samme. Og da vi så kom ned og fik tøjet af hende viste det sig, at hun heller ikke ville stå på venstre ben og ikke kunne kravle, fordi hendes venstre hofte sad forkert/opførte sig forkert.

Så lægen ringede til børnelægerne, som bad os komme ind med hende. Det gjorde vi naturligvis, men vi skulle lige hente Ellen i børnehaven først og hun blev rigtig sur, for torsdag er gymnastikdag!

Da vi kom ind på børneafdelingen var der et par stykker foran os i køen – men pludselig begyndte de at råbe lidt på gangen og løbe rigtig stærkt – det var vist et spørgsmål om liv eller død og så kom en ikke-fungerende hofte naturligvis godt og grundigt bag i køen! Jeg ved ikke hvordan det endte med det meget syge barn – jeg krydser bare hvad jeg kan for at det endte godt.

Men Karen blev altså bedre og bedre i løbet af aftenen og da klokken blev 22.30 og der kom en studerende og så på hende, der var hun næsten sig selv igen. Den studerende havde lidt svært ved at undersøge hende, da hun absolut mente at han skulle låne hendes sut, så hver gang hans hoved kom i nærheden af hende prøvede hun at stoppe sutten i munden på ham. 🙂 Men generelt tog hun det rigtig, rigtig pænt!

Ellen opførte sig også rigtig flot taget i betragtning at hun havde måtte undvære gymnastik, at det var RET sent og at hun havde skullet være i det lille undersøgelsesrum så længe. Og så synes hun det var lidt sjovt at den studerende hed Otto. 🙂

Men selvom Karen nu havde det fint, så skulle der altså en “rigtig” læge til – og den vagthavende havde stadigvæk ret travlt med det kritisk syge barn. Heldigvis kom der en anden læge forbi, der kunne se på Karen.

Konklusionen var, at de ikke aner hvad der var galt, men at det kunne være at leddet havde sat sig fast eller det kunne være reaktivt artrit som følge af forkølelsen. Begge dele gør moderen MEGET ked af det – men der er jo ikke andet at gøre end at tage det som det kommer, hvis der sker mere og så håbe på at det var en engangs”fornøjelse”.

Men de var nu så søde på afdelingen. Vi fik alle sammen lov til at spise der sammen og Ellen var lykkelig, for der var koldskål og “kammerjuter” til dessert – og SAFTEVAND! 🙂 Og de var lidt overraskede over Karens menu: Koteletter med kartofler, pasta, ærter, tomater og blomkålssalat – men hun kan altså lide det og så unormalt er det vel heller ikke at en 10-måneders spiser normal mad?

Så klokken 23.30 lå ungerne i deres seng – det var en laaaang aften!

Fredag morgen stod Karen op 8.30 og klokken 9.00 kom Ellen trissende. Men 10.30 er da også et meget passende afleveringstidspunkt, ikke? 🙂

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Weekenden gik med en lille tur til Biersted lørdag, hvor jeg desværre havde glemt kameraet. Søndag tussede vi bare rundt her hjemme.

Karen har sovet meget dårligt, har taget sig til ørerne og er snotforkølet, så i eftermiddag tager vi ned og får tjekket hendes ører. Måske er det bare en rest sovs jeg ikke har fået vasket ud? 🙂

Torsdag spurgte vi Ellen, om hun stadigvæk mente at Karen skulle sove inde hos hende. Svaret var et storsmilende: “Lige nu?” Så Kåre flyttede hospitalssengen ind på Ellens værelse – dog med lidt besvær, fordi Karen satte sig i vejen. Men så længe Karen er forkølet og har skoldkopper bliver hun inde i soveværelset, så flytningen er udskudt lidt endnu.

Fredag morgen kørte vi til Biersted, hvor vi havde lovet at hjælpe mormor og morfar. Vi lavede bål og spillede bold og kiggede på figurerne og Ellen var med på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Og om aftenen tog vi på geocachingtur til Aaby Skoven, hvor vi fandt syv caches.

Lørdag fik Ellen blødkogte æg – for det gør man i Biersted og vi spillede Den Fortryllede Labyrint og moster Ane kom og da vi havde spist aftensmad kørte vi hjem igen – godt trætte.

Hun var IKKE klar til børnehave – så i stedet tog vi ud og besøgte far, der var til hyggedag med arbejdet og på skovtur.

Lørdag formiddag kørte vi nordpå, hvor vi skulle mødes med mormor i Aalborg Zoo. Jeg havde nemlig vundet en tur i zoo med rundvisning og det hele – og Karen bruger jo ikke billet, så den fik mormor. Vi havde madpakken med og fik set en masse dyr. Ellen havde godt nok ikke en verden af tålmodighed, men vi havde en god tur. Og Toms, som havde lavet konkurrencen, havde endda sørget for en lille goodie bag med lidt lækkert til turen.

Vi kørte alle sammen til Biersted (efter lige at have fundet en cache) og spiste aftensmad og sov. Karen var godt nok noget ulykkelig da vi skulle sove, for hun var så forkølet.

Mandag morgen var Ellen SÅ klar til at skulle i børnehave – at være hjemme i godt halvanden uge er IKKE sjovt!

Og nu – præcist 14 dage efter Ellen – har Karen så fået skoldkopper. Men så er det da overstået. 🙂

Åh ja – og så den helt gode nyhed. Fredag morgen blev vi ringet op om at Karen skal starte i Spirens vuggestue 1. november. Vi er glade!