Efter en spændende uge i børnehaven med udflugter og en tur i hallen skulle vi have en afslappende weekend – troede vi!

Lørdag morgen ringede mormor og var lidt ved siden af sig selv. Deres computer var i stykker – og så bliver morfar altså helt ulogisk. Så mormor kom ned med computeren og det synes Ellen var hyggeligt. Mig og Ellen skulle i mødregruppe om eftermiddagen – så vi kørte til Hvorslev for at blive mødt af en noget forvirret anden mor – det var da først søndag! Så vi kørte hjem igen og nu havde Ellen ellers lige glædet sig til at skulle ud og lege.

Søndag formiddag kom Bolette og Mads på besøg og det blev lidt for meget for Ellen, så hun trak sig tilbage til kontoret hvor hun legede med computer.

Og da det så blev eftermiddag kørte vi i mødregruppe – igen. 🙂 Denne gang var det mere rigtigt, men Ellen startede med at stå ude på gårdspladsen 10 minutter, hvorefter hun kom ind i gangen og sad og legede med hunden et kvarters tid. Så kom hun endelig ind og legede glad lige indtil vi skulle hjem – og så ville hun naturligvis IKKE med hjem.

Da klokken blev 19 – en halv time før normal puttetid – bad hun om ikke godt hun måtte komme i seng. Det måtte hun gerne. 🙂

Jeg får slet ikke skrevet her så tit som jeg gerne ville – det er ligesom om at når Karen sover til middag, så sover jeg også. 🙂

Men siden sidst er der sket det at vi har leget med Wii, været i Randers for at geocache (det endte i skænderier og hysteriske anfald) og vigtigst af alt: Ellen er startet i børnehave!

Mandag sagde hun pænt farvel i vuggestuen med masser af knus til Bente og tirsdag var så den store dag!

Det startede ikke for godt – Ellen ville bare hjem, så da hun kom ud af bilen begyndte hun at gå: “Jeg vil gerne med dig hjem, mor.” Irgh – det er ikke sjovt at høre.

Men jeg fik hende lokket med indenfor og bad hende vise mig hvor hendes rum var – om det ikke var lige ved siden af Ls (bedsteveninden som kom i børnehave i oktober)? Så viste hun mig glad hvor hendes rum var – og der var et stort gult hjerte, hvor der stod VELKOMMEN ELLEN.

Så kom Maria, vores kontaktpædagog og så skulle hun lige se at Ellen havde to nødder i kjolelommen – og så var Ellen jo nødt til at få jakken af. Og så ville Maria gerne se hvordan man er giraf og så kom støvlerne af. Om Ellen ville vise mig hvor køleskabet var? Ja da, og så løb hun ind til køleskabet. Og så spurgte Maria om ikke der var et eller andet med at Ellen godt kunne lide hængekøjen? Og så løb Ellen bare og jeg kunne køre hjem med god samvittighed.

Jeg kørte dog ikke hjem, men til første møde i mødregruppen med Karen. Det tog Karen i stiv arm – det gjorde alle seks unger nu. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen uden utilfredshed!

Da vi hentede Ellen ville hun i hvert fald ikke med hjem og beskeden var at hun havde haft en rigtig god dag. Så alle var glade.

I morges glædte hun sig rigtig meget til at komme i børnehave og der var slet ingen problemer med at aflevere. Til gengæld var der igen problemer med at hente – hun vil SIMPELTHEN ikke med hjem og skal tvinges i jakke og støvler. Men trods alt hellere det.

20. december kom Kåre hjem med hjemmestrikkede sokker til Ellen – ikke at Kåre havde været ved at strikke, men en kollega havde strikket sokker til både Ellen og Ny! Så 21. december fik Ellen både nissehue og nissesokker på i vuggestue. Det var godt nok lidt underligt i vuggestuen, for der var ikke ret mange børn og så var Bente, yndlingspædagogen oven i købet blevet syg. Så hun måtte lige aflæsse alle frustrationerne på S., en af hendes gode venner, der heldigvis var der – hun fik godt nok brokket sig over forældrene…

Om aftenen bagte vi småkager – Ellen pyntede dem med chokoladeknapper og var rigtig god til det. De blev lagt i midten af hver småkage og hun spiste kun den ene hun fik lov til.

22. december skulle vi voksne til begravelse, Kåres farmor døde 17. december. Ellen kom i vuggestue som sædvanligt, men blev hentet af naboerne – vi kunne ikke nå at komme hjem. Men da vi kom hjem blev der vinket gevaldigt fra naboens stuevindue og Ellen havde i hvert fald IKKE tid til at skulle med hjem igen. 🙂

23. december var sidste dag inden ferien. Der var 11 børn i vuggestuen og 6 voksne – og det lyder i hvert fald som om de havde hygget sig gevaldigt. De havde været inde på Sommerfuglestuen, hvor Ellen skal starte til marts, så alt i alt tror jeg det var godt at hun fik en uge udenfor de vante rammer, men det sted hvor hun skal være senere.

På vejen hjem købte vi et juletræ. Et rødgran, som måske nok ser lidt specielt ud – men det er der og kostede kun 20 kroner. 🙂 Ellen er i hvert fald meget glad for det.

Til aftensmaden fik vi selvfølgelig risengrød – okay, Kåre og Ellen fik risengrød. Omend det tog lidt forsøg. Første gang brændte det helt på og anden gang endte jeg med en fin, rød venstre arm.

I nat sov vi vist nogenlunde – altså bortset fra at Ellen vækkede mig klokken 1. Da jeg undersøgte hvad det egentlig var hun lavede, viste det sig at hun lå helt oppe i hjørnet af sengen og snakkede i søvne om en eller anden knap og noget med nogle ben.

Så jeg lukkede døren og gik i seng igen.

Klokken 7.58 kom hun ind til mig og der blev puttet på traditionel vis en halv times tid. Morgenen var præget af en grænseafprøvende og udnyttende gøj. Hun ved jo godt at jeg ikke kan fange hende, når hun hopper ned bag sengen og gemmer sig!

I dag skulle der være overraskelse for personalet i vuggestuen – forældrene overtager ungerne og sender personalet på julefrokost, som forældrene har samlet ind i en sparebøsse nede i Brugsen.

Og det var så naturligvis lige dagen hvor jeg havde glemt at få købt rugbrød – så madpakken består af tunsalat (altså en fornuftig tunsalat, ikke sådan en mayonnaise-en), pitabrød og fuldkornsflakes!

Da vi kom ned i vuggestuen kom hendes bedste veninde (hende der kom i børnehave for et par måneder siden) løbende – “Ellen, se mine prikker på maven!”. Hun havde vist haft skoldkopper. Men Ellen havde ikke tid til at se på hendes mave – for hun skulle vise sin madpakke frem. Så den ene står og hiver op i trøjen og den anden skubber madpakken frem – de så nu ret søde ud. Godt Ellen skal ind på samme stue. 🙂

Og så er jeg lige kommet til at træde på den sidste knap i Ellens bamsepyjamas – så nu er der ingen knapper tilbage! Men jeg har fundet ud af at nogle af hendes perler måske kan bruges – nu må vi se.

For 2½ uge siden “mistede” Ellen sin bedste ven i vuggestuen – hun blev 3 og skulle i børnehave. Heldigvis er hun bare lige inde på stuen ved siden af, så det er ikke sådan at de ikke ser hinanden mere. Og heldigvis er pædagogerne rigtig gode til at sørge for at de får mulighed for at være sammen.

I dag er det jo så efterårsferie, så der er ikke ret mange børn i huset. Normalt er der vist omkring 60, men jeg tror ikke der var mere end 15 i dag og veninden er en af dem.

Vi kom lidt sent og Ellen havde udetøj på. Ellen løber altid ind af bagvejen, så hun kan nå at være lidt på legepladsen, men i dag fik de to piger altså øje på hinanden gennem et vindue. Jeg kunne ikke høre hvad Ellen sagde, men veninden sagde i hvert fald noget med “søde Ellen”.

Og nu kommer det helt gode så – selvom der skulle til at være samling osv., så fik veninden lov til at få udetøj på og så smuttede de to piger ellers på legepladsen sammen. Alene – bare de to. De var lykkelige. Da jeg kørte hørte jeg ikke andet end hvin og grin nede fra legepladsen.

For det første troede jeg ikke rigtigt at børn dannede venskaber så tidligt – men det gør de altså! Og for det andet er det fantastisk med en vuggestue/børnehave, der tager så meget individuelt hensyn til ungerne. Og for det tredje, så er det skønt at de får lov til at smutte ud på legepladsen alene.

Jeg er sikker på at de to har haft en rigtig god formiddag på legepladsen sammen!

Den anden aften skulle Ellen have vasket hår – og det skulle far altså også! Så Kåre vaskede Ellens hår og Ellen vaskede Kåres hår. Det så rigtig hyggeligt ud.

I går aftes bowlede vi – med en hæklet bold og en gang halvlitersflasker. Det var et stort hit. Og de flasker der ikke blev væltet af bolden blev væltet af bolden i Ellens hånd, når hun havde hentet den. 🙂

I dag har Ellen været til fødselsdag hos en af pigerne i vuggestuen. De var nu ikke ret mange, for der er Rotavirus i omløb – tirsdag var seks ud af 13 børn syge. Så mon ikke det var det Ellen havde en snert af i weekenden? Da hun kom hjem fra fødselsdag var beskeden at det havde været sjovt, at de havde fået flødeboller til frokost og at M havde fået et håndklæde i fødselsdagsgave. Senere kom det frem at de også havde fået pølsehorn. (Det er nu rart med nyhedsbreve fra vuggestue – det gør det nemmere at snakke med hende om hvad der er sket i løbet af dagen. Så vi ved at de har fået pizzasnegle, pølsehorn og flødeboller.)

Vi kørte hjem fra vuggestuen på scooteren og samlede kastanjer på vejen – Ellen var nu mere optaget af at hoppe i vandpytter. Og da hun så også havde fået en skærm med hyldebær, så var der ikke så meget at gøre. Hjemme igen lavede vi en krans af kastanjerne til at hænge på døren. Og så kørte vi ned for at hente far ved toget. Hun blev meget glad for at se far igen, men hun synes godt at toget kunne være blevet holdende lidt længere, så hun kunne se ordentligt på det.

I dag bliver måske en lidt hård dag for Ellen. I forvejen er hun i sådan lidt sidst-på-ugen-humør og så er det første dag bedsteveninden er kommet i børnehave!

Da vi kom var hun dog lige inde på besøg i vuggestuen og var på vej tilbage i børnehaven. Ellen var lidt sur og lå under bænken, fordi hun ikke ville have jakken af. Men veninden satte sig ned og aede hende på kinden og sagde “min Ellen” og spurgte om hun ikke ville med. Ellen sprang op og bad hende lige vente. Så Ellen fik tøjet af og inden jeg havde set mig om var Ellen smuttet med ind i børnehaven.

Så kunne jeg ellers stå der med alle mine talenter – jeg kan jo ikke hente hende i tiden og hun hørte i hvert fald ingenting. Så jeg måtte hænge hendes overtøj på plads og sætte madkassen i køleskabet. Om Ellen er kommet tilbage i vuggestuen eller tilbringer dagen i børnehaven vides ikke. Men det er dejligt at se at der allerede nu er så stærke relationer mellem ungerne.

I går da vi kørte hjem fra vuggestuen så vi en masse røde fluesvampe. Ellen kunne godt nok ikke lige huske hvad de hed, men fortalte uopfordret at de var giftige og at det kun var snegle der måtte spise dem.

I morges var første gang efter indlæggelsen at jeg var alene med hende en morgen. Men det gik meget nemt. 7.50 kom hun ind til mig i sengen og vi snakkede lidt om knapper (eller manglen på samme) i hendes nattøj og at Siri havde slikket hende, da hun gik forbi. Siri sover nemlig lige ved siden af min side af sengen.

Så satte hun sig ellers ved siden af mig (der stadig lå ned under dynen – man var jo lige vågnet) og sang hele “Lille Peter Edderkop” for mig – med fagter og det hele. Det var MEGET hyggeligt.

Tøjet gik nemt – hvis bare hun får lov til at se et afsnit Maisy Mouse på YouTube, så er hun særdeles samarbejdsvillig. Maisy Mouse hedder i øvrigt Malle Mus på dansk, men der er ikke rigtig nogle danske på YouTube.

Til morgenmad ville hun bare have en bolle og en halv banan og så var det jo også nemt overstået. 🙂 Hun fik overtøj og vanter og hue på og så trillede vi i vuggestue på handicapscooteren. Hun havde ikke tid til at skulle med ind, for der var Palle Pirat på fjernsynet i gangen. Så jeg fik afleveret hendes ting og havde sagt farvel ude på bænken og var på vej hjem, da S og hans mor kom. Og så ville Ellen gerne med ind. 🙂

Så morgenen gik godt og nemt – det håber vi det bliver ved med.

Ellen har haft en mærkelig uge. Jeg blev akut indlagt med blå blink og det hele onsdag morgen. Og der var ikke nogen der kunne tage Ellen. Ambulancemanden havde hentet hende og taget hende med i ambulancen, men heldigvis kom en nabo hjem og tog Ellen med hjem og fik skiftet ble, givet hende tøj på, smurt en madpakke og afleveret hende i vuggestuen. Stor tak til hende!

Hun havde vist haft det fint i vuggestuen og havde været glad sammen med far her hjemme. De havde hentet mad på Restaurant Gudenåen – kalvelever og det var noget den unge dame kunne lide! Hun havde vist spist en hel voksenportion selv. 🙂

De var inde at besøge mig onsdag aften og det var lidt svært, for jeg havde jo bare lyst til at knuse og kramme hende, men det måtte jeg ikke rigtigt. Og det sidste hun sagde inden de gik var: Mor, vi kommer og henter dig i morgen! Det gjorde ondt, for jeg anede ikke hvornår jeg kunne komme hjem.

Hun havde været lidt ked af at skulle både afleveres og hentes – for det var jo slet ikke som det plejede, så hun ville ikke hjem. Men en tur på legepladsen havde nu lokket. 🙂

De tog ind på sygehuset og spiste i kantinen inden de kom op til mig torsdag – og heldigvis havde jeg fået natteorlov, så jeg kunne tage med hjem og sove!

Da Ellen så var blevet puttet gik Kåre over for at snakke med naboen, for at høre om de kunne være hos Ellen hvis vi pludselig blev nødt til at køre igen. Og selvfølgelig kom Ellen så ud med sin sut i munden og en bamse i hånden og sagde, at hun havde lort i bleen. Og jeg måtte IKKE løfte hende eller noget som helst. Så heldigvis fandt hun ud af at tænde fjernsynet og så sad vi og så lidt Babar og hun snakkede med mormor i telefonen. Og vi aftalte at mormor skulle hente hende i vuggestuen og så skulle hun hjem til mormor og morfar og moster Ane og Balder i weekenden – og i skoven! Det har hun glædet sig meget til og lige præcist det tør jeg godt love hende at hun må hos mormor og morfar.

I morges nåede vi knap nok at sige farvel til hende i vuggestuen, for hende og L var straks igang med at lege, så hun havde ikke tid. Men hellere det end et utrygt barn. 🙂

Faktisk har hun taget det hele i stiv arm – hun er en nem pige og nu får hun fuld opmærksomhed hele weekenden og vi kan få en rolig weekend her hjemme og få fundet ud af hvordan vi klarer en hverdag med de nye betingelser.

Men har man lyst til at læse min oplevelse, så står den på min blog.

I går havde mig og Ellen en alternativ tur til Viborg. Til sidste bliver frustrationerne for meget for mig, så jeg udbryder “FOR FANDEN DA!” Så kommer det fra bagsædet:

Nej mor, det må man ikke sige. Det lyder ikke pænt.

Det har hun jo helt ret i og vi prøver også virkelig at lade være, men nogle gange så taler man altså før man tænker.

Men bortset fra det, så havde hun en hyggelig eftermiddag sammen med sine fætre og kusiner. Der blev leget med køkkenet og hoppet på trampolin og spillet musik og leget med balloner. Det er sjovt, som hende og hendes jævnaldrende kusine nu har glæde af hinanden. Højdepunktet var da Ann Kathrine lånte Ellen sin sut!

På vejen hjem faldt gøjen i søvn i bilen. Det havde også været en lang dag. Jeg bar hende ind i vores seng, så hun lige kunne nå at vågne inden der var aftensmad. Men da jeg kom forbi et halvt minut senere sov hun. Så jeg tog tøjet af hende og gik ind og puttede hende. Selvom hun halvsov på armen brokkede hun sig alligevel over at vi havde glemt at sige godnat til far (han snakkede i telefon).

Klokken 3.28 vågnede jeg så ved at hun råbte: “Der er nogen der har taget min drikkedunk.” Da jeg så stille og roligt havde fortalt hende, at hendes drikkedunk stod ude i køkkenet sov hun roligt videre. Lige indtil 3.57, hvor hun råbte at hun gerne ville have noget at drikke. Efter et helt glas vand kom hun så til at se at hun ikke havde nattøj på. Så nattøj på ungen og så hørte jeg heldigvis ikke noget til hende, før hun stod inde ved mig 7.45 og fortalte at hun havde slået knæet.