I dag ville vi tage i Bilka og få byttet noget tøj og så en slædetur ud af banestien (der ligger nogle caches). Men da Ellen havde været med i begge Bilkas afdelinger var det helt klart, at vi bare skulle hjem!

Hun sov så lang middagslur, at det heller ikke blev til slædetur efter middagsluren, så den må vente til i morgen – men det ser nu heller ikke ud til at sneen forsvinder.

Jeg forstår ikke hvorfor hun pludselig er blevet så hysterisk med at få børstet tænder. Det har aldrig været et problem, men nu skal hun holdes fysisk fast og tvinges under skrigen og skrål. Og det er nu lidt trælst.

Vores SD-kort er stadig væk, men jeg fandt et mindre der kan bruges i en snæver vending. Så her er også et par billeder af de julegaver Ellen har lavet til os i vuggestuen:

Ellens nytårsaften gik stille og roligt. Hun havde lidt svært ved at vi bare sad stille og hørte på dronningen, men hun var helt med på at skulle spise lam.

Efter maden gik vi ud og ville fyre lidt fyrværkeri af. Det brød hun sig ikke om. Hun ville gerne se på raketterne nede fra den anden ende af byen, men det skulle ikke for tæt på. Så hun fik en gyngetur og en tur på slæden og så var hun glad.

Men stjernekastere er helt i orden. De er både pæne og sjove.

Egentlig skulle hun have lov til at være oppe så længe hun gad, men omkring 20.30 havde vi altså fået nok af en hyperaktiv og letpåvirkelig gøj, så hun blev puttet og sov fra resten af nytårsaften.

I dag har hun bare været lidt af en prøve. Først hev hun alle tasterne af Kåres tastatur og siden har hun været hyperaktiv og løbet frem og tilbage og smidt med ting og kørt barnevogne ind i os. Hun trænger i DEN GRAD til at komme i vuggestue igen!

Mor blev hjemme og skrev opgave, mens far og Ellen tog til julefrokost i Bjergby. Så vidt jeg har forstået så var det en hyggelig dag med flere slædeture og computerspil med fætter Toke. Det var i hvert fald en træt pige der kom hjem.

2. juledag gik stille og roligt med at vi tog hjem fra Biersted og slappede af her hjemme. Ikke noget vildt og voldsomt – bare stille og roligt. Det trængte vi vist også alle tre til.

Juledag sov vi længe og så kørte vi op til mormor og morfar. Ellen og mor fik sig en middagslur og så var Ellen og morfar ude at køre på slæde. Jeg ved ikke helt hvem der nød det mest. 🙂

Så var det tid til julegaveudpakning og det går lidt mere stille og roligt, når Ellen er den eneste under 25. Ellen var igen rigtig flink til at finde pakker og dele dem ud, når far havde læst hvem de var til.

Aftensmaden juledag er raclette – altså smeltet ost med kartofler og syltede agurker (og lidt mere). Og så snart der er syltede agurker på bordet, så har Ellen ikke brug for mere. Men jeg tror nu at hende og moster Ane fik spist en del cocktailpølser.

Resten af aftenen blev brugt på ren hygge og selvom Ellen blev forsøgt puttet mente hun bestemt ikke at hun skulle udelukkes fra selskabet. Så morfar forbarmede sig over hende og hun fik lov at komme op. Hun hyggede sig med os andre indtil klokken 23, da jeg ikke kunne mere.

Vi havde en rigtig god juleaften. Først var vi i kirke og det klarede Ellen fint – med hjælp fra et stort stykke pizza! Hun var godt nok ved at puste lysene på juletræet i kirken ud, men det lykkedes ikke.

På vej hjem fra kirken udbrød hun: “Mer’ ‘leluja syng'” og så måtte vi jo synge. Da vi nåede til “guld, røgelse og myrra skær” blev vi afbrudt af Ellen: “Tissemyre?” Og så måtte vi jo skifte sang!

Madglad som hun er, så spiste hun alt hvad der blev serveret for hende og specielt Waldorfsalaten og kirsebærsovsen var godt.

Hun var med til at danse rundt om juletræet fra start til slut og der var heller ingen problemer med julegaverne. Var de til hende, så åbnede hun dem og var de ikke, så gav hun dem til den de var til.

Klokken 21 blev hun puttet, men det passede absolut ikke damen. Så hun blev taget op igen og hyggede sig uden brok indtil klokken 2245 hvor vi kørte hjem. Klokken 23 faldt hun i søvn i bilen og sov bare videre da vi kom hjem.

Så en rigtig hyggelig juleaften uden det mindste brok eller besvær.

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!

I morges vågnede vi op til en hvid verden, men selvom jeg snakkede om det var det ikke noget hun reagerede på – før hun skulle i vuggestue og døren blev åbnet ud til alt det hvide. Hun stod et stykke tid og bare kiggede ud hvorefter hun udbrød: “I vejen!”

Men sneen flyttede sig nu ikke bare fordi hun synes den var i vejen. Så hun blev afleveret med to flyverdragter, to par støvler, tre huer og n vanter. Så var hun klar!

Da hun kom hjem tog vi kælken frem og gik frem og tilbage på vejen og legede lidt her hjemme i haven. Det var nu meget sjovt, men slet ikke lige så sjovt som da vi gjorde det med hende sidste år.

Da vi kom ind havde hun dejligt røde kinder – hun ligner sin mor. 🙂

I aften har vi bare hygget os sammen, mig og Ellen – Kåre var på arbejde. Så vi har leget gemmeleg med Kaj og Andrea, sunget, læst og puttet.

I går var hele familien til geojulefrokost i Hadsten. Det var rigtig hyggeligt og Ellen fik vist spist en hel del frugt og slik og ikke så meget rugbrød. Men kirsebærrene i kirsebærsovsen var et stort hit.

Som afslutning nåede Ellen at få en stor snebold – altså en af dem med marcipan og chokolade. Og når ens mund ikke er så stor, så er det altså svært at spise sådan en snebold!

I dag kørte vi til Bjerringbro efter vuggestuetid – vi skulle nemlig købe en julegave til morfar! På vejen fik Ellen resten af sin julepose fra i går til gymnastik. Og der var altså et stykke chokolade i. Så da jeg tog hende ud af bilen i Bjerringbro var hun klistret og fyldt med chokolade. Jeg havde ikke selv fået nogle lommetørklæder med, men en venlig mand kom og gav mig et. Men sådan et stykke tørt papir rækker altså som en skrædder et vist sted når ungen er totalt grattet ind i chokolade.

Hjemme ventede pakkekalenderen med en nissehue. Det er godt nok en Cirkeline-hue, men den er rød og har en kvast, ergo er det en nissehue!

Egentlig ville jeg have taget hende med til De ni læsninger i kirken, men allerede lidt over 18 begyndte hun at blive småpyldret, så vi tog på biblioteket i stedet for.

Hun har spurgt meget efter far i dag. Men hvordan forklarer man en 20 måneder gammel pige, at hendes far er i Oxford og kommer hjem i morgen?