I dag bliver Ellen 3 år – og det er jo en stor dag i en lille piges liv.

I går var farmor og farfar på besøg og de var med til gymnastikopvisning. Det var Ellen så ikke helt så meget – hun ville ikke være med til at gå ind sammen med de andre og da der var “fællesting” sad hun i et hjørne. Men da der kom redskaber frem var hun straks med. Men det var nu også det jeg havde forventet.

Karen havde fået en lilla kjole på – så Ellen ville også i lilla. Heldigvis fik pigerne til gymnastik en lilla t-shirt til opvisningen. 🙂

I dag vågnede vi ved at hun sad inde i sengen og sang “Se min kjole” og da hun så kom ind til os sang vi for hende med flag og det hele – det synes hun var noget underligt noget. Men hun var helt med på det der med gaver. 🙂 Af os har hun fået en tallerkenrække til sine bøger og en kurv med grøntsager i stof.

I dag kom Karen i lyserødt – så Ellen ville også have lyserødt på. 🙂

Mormor, morfar og moster Ane kom til frokost og vi var lige på en lille geocachingtur, så vi kunne komme ud og få noget frisk luft.

Til aftensmaden ville Ellen have pasta og pastasovs – men hun spiste nu kun pasta og broccoli da det kom til stykket. Men hun var meget glad for at jeg havde været nede og hente rundstykker og pålægschokolade til morgenmaden.

Nu er hun godt og grundigt træt og sover sødt efter at være blevet puttet af mig for en gangs skyld.

I øvrigt er det skønt at hun er blevet så glad for at synge. Hun synger glad og gerne og højt og meget og gerne sammen med andre. For en måned siden kunne hun også godt finde på at synge, men stoppede når hun opdagede at andre hørte det og hun ville i hvert fald SLET ikke synge sammen med andre. I aften sang jeg “Nord og syd og øst og vest” for hende inden hun skulle sove – hun kan det hele udenaf og sang med. Det er simpelthen skønt.

Dagen i går sluttede med en imponerende præstation indenfor lang- og præcisionsgylp. På ca. 50 cms afstand lykkedes det Karen at ramme direkte ind i mit højre næsebor med lidt ekstra i mund og hår. Herligt. Det eneste der IKKE skulle skiftes var Karen og hendes dynebetræk… Men man har jo efterhånden lært at der skal være godt med rent nattøj og sengetøj klar hver aften. 🙂

I dag skulle mormor og moster Ane komme på besøg. Moster Ane har nemlig været syg, så hun har ikke hilst på Karen endnu.

Ellen startede allerede klokken 8, om ikke vi skulle se ud af vinduet om de var kommet… 🙂 Og da de så kom var hun helt ved siden af sig selv – de skulle se ALT og hun skulle fortælle ALT. Men det var Karen hun ville have at de skulle se allerførst.

Karen skulle naturligvis have den kjole på som mig og Ane havde på som spæde og som Ellen havde på som sin første kjole. Men klog af skade havde jeg ventet til liiiige før de kom med at give hende den på. Og alligevel endte jeg med at stå og være ved at give hende nyt tøj på da de kom…

De havde også vuggen med – den vugge som både mig og Ane og Ellen har sovet i. 🙂

Her til aften har Ellen endelig turdet sidde med Karen. Jeg tror det hjalp at jeg sad med dem begge to på skødet sammen et kvarters tid. Nu skal vi næsten hive Karen ud af armene på Ellen – og det hjælper IKKE at Karen skriger godt og grundigt – Ellen vil bare trøste hende. 🙂

Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!

I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!

Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.

Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.

Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.

Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!

Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂

Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!

Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!

Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂

Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.

Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂

Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.

Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂

Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.

Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.

Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.

Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂

I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂

Ellen har haft en mærkelig uge. Jeg blev akut indlagt med blå blink og det hele onsdag morgen. Og der var ikke nogen der kunne tage Ellen. Ambulancemanden havde hentet hende og taget hende med i ambulancen, men heldigvis kom en nabo hjem og tog Ellen med hjem og fik skiftet ble, givet hende tøj på, smurt en madpakke og afleveret hende i vuggestuen. Stor tak til hende!

Hun havde vist haft det fint i vuggestuen og havde været glad sammen med far her hjemme. De havde hentet mad på Restaurant Gudenåen – kalvelever og det var noget den unge dame kunne lide! Hun havde vist spist en hel voksenportion selv. 🙂

De var inde at besøge mig onsdag aften og det var lidt svært, for jeg havde jo bare lyst til at knuse og kramme hende, men det måtte jeg ikke rigtigt. Og det sidste hun sagde inden de gik var: Mor, vi kommer og henter dig i morgen! Det gjorde ondt, for jeg anede ikke hvornår jeg kunne komme hjem.

Hun havde været lidt ked af at skulle både afleveres og hentes – for det var jo slet ikke som det plejede, så hun ville ikke hjem. Men en tur på legepladsen havde nu lokket. 🙂

De tog ind på sygehuset og spiste i kantinen inden de kom op til mig torsdag – og heldigvis havde jeg fået natteorlov, så jeg kunne tage med hjem og sove!

Da Ellen så var blevet puttet gik Kåre over for at snakke med naboen, for at høre om de kunne være hos Ellen hvis vi pludselig blev nødt til at køre igen. Og selvfølgelig kom Ellen så ud med sin sut i munden og en bamse i hånden og sagde, at hun havde lort i bleen. Og jeg måtte IKKE løfte hende eller noget som helst. Så heldigvis fandt hun ud af at tænde fjernsynet og så sad vi og så lidt Babar og hun snakkede med mormor i telefonen. Og vi aftalte at mormor skulle hente hende i vuggestuen og så skulle hun hjem til mormor og morfar og moster Ane og Balder i weekenden – og i skoven! Det har hun glædet sig meget til og lige præcist det tør jeg godt love hende at hun må hos mormor og morfar.

I morges nåede vi knap nok at sige farvel til hende i vuggestuen, for hende og L var straks igang med at lege, så hun havde ikke tid. Men hellere det end et utrygt barn. 🙂

Faktisk har hun taget det hele i stiv arm – hun er en nem pige og nu får hun fuld opmærksomhed hele weekenden og vi kan få en rolig weekend her hjemme og få fundet ud af hvordan vi klarer en hverdag med de nye betingelser.

Men har man lyst til at læse min oplevelse, så står den på min blog.

I onsdags hentede jeg Ellen i Biersted, hvor hun havde haft et par gode dage hos mormor, morfar og moster Ane. Men da var hun også klar til at komme hjem til lidt mere hverdag igen.

Siden har vi bare hygget os herhjemme og Ellen har passet sin vuggestue. I går aftes skulle vi forkæle os selv, så vi fik lov til at spise foran fjernsynet. Vi skulle have kyllingeret, men det brød gøjen sig ikke om, så hun fik i stedet for tre hele rugbrødsmadder med pålægschokolade og gulerødder!

I dag har vi snakket om at far skulle med en flyver hjem og kommer hjem til os i morgen. Pludselig kommer Ellen styrtende ind, mens hun råber “nu kommer den, nu kommer den”. Der var lige kommet et fly hen over huset og så var far slet ikke kommet! Det var altså også for dårligt!

Men han skulle komme til Billund klokken 22.45 og så er det med lufthavnsbus til Århus og taxa videre hertil (der går hverken tog eller busser så sent). Så han skulle gerne være her omkring klokken 2 i nat. 🙂

I morges vågnede Ellen omkring 9.30 og omkring 9.40 kom moster Ane for at hente hende. Hun har simpelthen glædet sig sådan til at skulle på ferie hjemme hos mormor og morfar og moster Ane. Så snart jeg sagde at nu kom moster Ane, så styrtede hun ud i indkørslen så hun var ved at falde over sine egne ben.

Jeg havde måske troet at hun ville være en smule betænkelig ved at skulle køre fra mig, men hun var ved at hoppe op i bilen inden jeg havde fået sat autostolen fast og der var slet ingen problemer. Hun vinkede til mig hele vejen ud af indkørslen. Det er altså hyggeligt, at hun er så glad for at skulle på ferie.

Hun har været med ude at handle i dag. Først på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Så i banken, hvor hun fik en lille pose vingummi og så på apoteket hvor hun slet ikke fik noget! Det var hun vist lidt fortørnet over. 🙂

Til aftensmaden måtte morfar bare spise salat, for Ellen havde spist alle kartoflerne og gulerødderne – og et stort stykke rødt kød.

Klokken 19 havde hun været klar til at blive puttet og hun var faldet i søvn med det samme. Det er hårdt at være på ferie. 🙂

I weekenden var vi på besøg hos farmor og farfar i sommerhuset og hjemme ved mormor og morfar – de skulle jo alle sammen have at vide, at Ellen skal være storesøster. Og sjovt nok, så blev de alle sammen glade. 🙂

Ellen hyggede sig begge steder og blev som sædvanligt forkælet godt og grundigt – men sådan skal det jo være hos bedsteforældre.

I dag har hun været på tur med Naturbussen i vuggestuen – noget hun har glædet sig meget til. De har været ved stranden (naturligvis blev Ellen våd) og i skoven og hun siger at de har fanget fisk, men om det er fordi vi har haft snakket om at de måske skulle fange fisk ved vi ikke. Men i hvert fald var det en flok glade børn der gik ind i bussen og en rigtig glad pige vi har fået hjem.

I morges mens Kåre stadig sov aftalte jeg med Moster Ane, at vi ville fejre morfars fødselsdag med en tur i Randers Regnskov. Nu er det ikke lige noget der siger morfar noget, så han blev hjemme. 🙂

Men vi mødtes i Regnskoven og hyggede os nogle timer indtil både Ellen, Moster Ane og jeg var klar til en middagslur. Ellen fandt ret hurtigt ud af at man bare skulle kigge lidt bedende op på Moster Ane, så fik man lov til at blive båret. Imponerende så nemt det er at opdrage voksne.

Efter en laaang middagslur har vi bygget med LEGO. Hun er efterhånden ret sej til det – det er nu godt med noget fornuftigt legetøj!