Weekenden var præget af at Siri ikke skulle være alene hjemme – skulle hendes kredsløb nu svigte, så skulle vi kunne ringe efter en dyrlæge og en sprøjte så hurtigt som muligt.

Så lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at købe vinterstøvler – det endte nu med et par løbesko og et ur til hendes værelse i stedet for. Så nu er hun ved at have styr på at klokken 12 spiser vi frokost, klokken 3 er der frugt, klokken 6 er der aftensmad og klokken 8 skal hun i seng.

Søndag gik bare med tullen rundt her hjemme og frokosten blev lavet over bål.

Karen er begyndt at prøve at rejse sig ved ting og vil faktisk helst stå op.

Vi har haft mange problemer med at Ellen er blevet ved med at komme ud fra hendes værelse efter putning. Problemet er lidt, at hun godt ved at vi ikke har nogen ultimativ konsekvens – vi kan jo ikke bare binde hende fast i sengen. Men for et par uger siden indførte vi juice til morgenmaden – hvis hun vel at mærke var blevet på sit værelse aftenen før.

Det gik galt de første to dage og hun blev meget ked af det når hun nu ikke fik juice. Men siden er hun kun kommet ud tre gange: En gang hvor hun havde skidt i bleen, en gang hvor vi havde glemt at give hende ble på og en gang hvor vi ikke lige ved hvad der skete. De to første gange fik hun naturligvis juice alligevel.

Ud over at vi har vores aftner for os selv har det også givet den effekt at vi faktisk har færre konflikter i hverdagen – muligvis fordi hun sover bedre. Hun sover ikke altid tidligt, men nu går hun selv i seng og slukker lyset når hun er klar. Før fik hun jo kørt sig selv og os op, så det ikke var til at falde til ro.

Tirsdag tog vi Karen og cykelvognen med en tur på Diagonalbanestien for at geocache. På vejen mødte vi en legeplads og Karen fik sin første tur i en babygynge (vi har kun en fugleredegynge). Det var noget ungen kunne lide. Så jeg tror vi skal have skiftet fugleredegyngen ud med en babygynge og en “rigtig” gynge.

I går skulle vi mig og Karen først i mødregruppe. Nu begynder ungerne rigtigt at interagere: Karen tager Es røde ring og stopper i munden. E ser fornærmet ud og tager den tilbage. Så hiver Karen den igen ud af hånden/munden på E og sådan går det lidt frem og tilbage. 🙂

Og så skulle vi til møde i Aalborg, så mor og far havde lovet at passe Ellen og Karen. Ellen er jo vant til det og nyder at være i Biersted, så ingen problemer der. Men det var trods alt første gang vi afleverede Karen. Men ganske som forventet gik det også uden noget som helst. Hun havde været en anelse sur en enkelt gang, men det havde morfar klaret helt selv. 🙂

I aften har vi bare leget lidt i haven – dagen har været meget præget af at Siri har været tæt på at dø og at vi stadigvæk slet ikke er sikre på at hun overlever. Så der skulle også tages en svær snak med Ellen om døden og at Siri måske dør fra os. Vi forklarede at Siri var meget, meget syg og at hun måske døde af det. “Ligesom mor?” – spurgte Ellen. Og så måtte vi jo lige forklare at nok er mor syg inde i kroppen (det er sådan vi har forklaret hende min gigt), men det er IKKE noget hun dør af. Men så spurgte Ellen ikke rigtigt om mere og vi valgte at stoppe der – det skal jo heller ikke være sådan at vi presser noget ned over hovedet på hende.

Ja, det er ikke blevet til meget blogning – har simpelthen ikke kunnet tage mig sammen. Men kort fortalt har vi holdt ferie og haft en del konflikter med Ellen, som VIRKELIG er kommet i trodsalderen. Bl.a. har vi kæmpet for at overbevise hende om at hun skal blive på værelset når hun er blevet puttet – og det lykkedes faktisk i går! Vi prøver også at lære hende at man ikke må spytte. Men sådan alt i alt, så tror jeg bare hun savner børnehaven.

Den anden dag snakkede vi i hvert fald om hvad de andre børn mon havde lavet i ferien. Ellen mente ikke de havde lavet noget. Om de bare havde kedet sig, ville Kåre vide. “Ja – fordi jeg ikke var der!” – var svaret. 🙂

Ellers har vi geocachet, været i Universitarium og Ellen har været på ferie hos mormor og morfar.

Nå ja, og Karen har lært at sidde op og kravle – og foretrækker nu mad med smag i bidder i stedet for grød – de bliver hurtigt store, de unger. I næste uge kommer hun sikkert og beder om bilnøglen.

Men her er en stak billeder, hvor jeg har prøvet at skrive lidt mere om hvad vi har lavet:

Ugen bød ikke rigtigt på noget specielt – bare sådan en ganske almindelig uge, hvor højdepunktet for Ellen nok var en tur i hallen. Og så naturligvis præget af at det er ved at være forår – en dag vi hentede hende fandt vi i hvert fald hendes støvler under gyngen og hende i sandkassen. 🙂

Weekenden har været udendørs – lørdag var vi en lillebitte tur i Fladbro og inde i Randers for at købe noget til græsplænen. Ellen fandt selv cachen med eTrex’en og sørgede for at vi gik den rigtige vej. (Jeg gik bagefter med Oregonen og tjekkede.) Hun byttede sig til en halskæde, som faktisk ikke har været af hende siden.

Turen i Føtex gik fint – ingen hysteriske anfald osv. Men som forældre til et barn som er næsten renligt, så lærer man altså hvor butikkerne har deres toiletter henne!

Hjemme igen var vi bare i haven og hyggede os. Frokosten blev også indtaget på terassen – det synes Ellen var helt fantastisk – specielt fordi hun selv havde været med til at smøre madderne.

Søndag var vi bare udenfor – vi tændte et lille bål og ville egentlig have grillet til frokost, men vi havde ingen grillkul og jeg glemte at købe nogle da jeg var nede for at handle. Men man kan da heldigvis også sagtens stege koteletter over bål.

Vi var også en lille tur oppe i vores egen skov. Ellen fandt ud af at det ikke var så let at cykle op af bakken på den trehjulede, men det er sjov at løbe ned af bakkerne i skoven. Så sjovt at hun var ved at lave en Holger for at komme op på den næste bakke, så hun kunne løbe ned af den igen. 🙂

Da vi kom ind i går eftermiddags var Ellen så møgbeskidt at det halve kunne have været nok – men det er jo bare et tegn på at hun har haft en god dag. Hun faldt godt nok også hurtigt i søvn da hun havde været i bad!

Ellen var frisk nok til at vi tog til Haderup for at holde fødselsdag for hende, fætter Toke og onkel Niels, men ikke frisk nok til at vi ville sende hende på et par dages ferie hos farmor og farfar. Hun havde igen sovet meget dårligt om natten på grund af hoste, men havde ingen feber.

Hun var nem nok at have med til fødselsdag. Da de andre børn blev for meget, gik hun bare ovenpå og satte sig med en bog. Og hun legede rigtig godt med Ann Kathrine, så det var bare hyggeligt. Men spise ville hun ikke – ikke engang slik!

Vi blev enige om at ringe til lægevagten på vejen hjem for at få noget hostestillende, så hun kunne sove om natten. De ville gerne se hende og efter ca. en times ventetid kunne lægen meget hurtigt konkludere at hun slet ikke skulle have noget hostestillende, men en gang penicillin: Lungebetændelse. Se – det havde vi ikke lige overvejet. Når man har lungebetændelse har man feber og er godt og grundigt syg – man løber ikke rundt og hopper i sengene og leger!

Så natten i nat var bedre efter en halv panodil og en gang penicillin. Men det var nu ikke så nemt at skulle sluge en pille når man ikke har prøvet det før. 🙂

Over middag var vi bare nødt til at gøre noget! Der var simpelthen ALT for meget energi i hende – så vi kørte til Fussingø for at finde et par geocaches. Det gjorde vi så ikke, for den første var væk og de to siste prøvede vi slet ikke, for da trængte vi alligevel til at komme hjem igen. (Nok mest moderen, som var blevet væltet af en hund undervejs.)

I morgen ryger hun så i børnehave igen. Lægen siger at hun ikke smitter og når hun så ellers godt kan følge med i legen og ikke kræver særlige hensyn, så må hun gerne komme. Og jeg har aftalt med dem at de giver hende middagspenicillinen. 🙂

Vi har haft en særdeles ugidelig weekend. I går kom Ellen i tøj omkring klokken 16 – i dag var den kun 11.

Men vi var i Randers Regnskov i går aftes. I anledning af Halloween var der nemlig åbent til klokken 21 og så var der jo lige lejlighed til at lege lidt med lommelygter. Og denne gang smed Ellen ikke sin ned til nogle dyr.

Der var rigtig flot når man kom ind – der var helt mørkt og så var der masser af græskarlamper. Ellen startede med at være noget skeptisk, men heldigvis tøede hun op, så hun nåede at have en rigtig god tur. I morges snakkede hun da også om spøgelser og lommelygter. 🙂

Og så var vi endda heldige. Hvis man svarede på et spørgeskema om sin oplevelse, så fik man et rabatkort på 50% til et sæsonkort i 2011. Så der sparede vi lige 170 kroner. 🙂

I dag har vi været på genplaceringstur i Bjerringbro. Ellen var godt klar over at vi skulle ned til bækken, så hun tog den største pind med hun kunne finde. Desværre var den så stor at den ikke rigtig kunne flyde i det lave vand.

Da vi var på vej ud for at genplacere besluttede Ellen sig for at hun hellere ville på skovlegepladsen, så hun vendte rundt med bemærkningen: “Jeg går op på skovlegepladsen, jeg skal nok vente på jer.” Men hun kom nu alligevel med, da Kåre skyndte sig at gemme sig – hun elsker at lege gemmeleg.

Lørdag formiddag pakkede vi bilen og kørte nordpå. Første stop var Arden, hvor vi ville finde en cache og spise vores frokost. Ellen blev godt nok noget skuffet over skovlegepladsen – der var bare et par gynger. Men hun var godt tilfreds med mængden af hindbær i skoven. 🙂

Og så er det jo altid sjovt at finde en cache og bytte i den.

Hjemme ved mormor og morfar skulle hun straks i butikken og se. Hun er rigtig god til det – hun tager ikke noget og plager kun diskret: “Se her mormor, den er godt nok flot!” 🙂

Til aftensmaden var der oliven og kogte gulerødder – hvad mere har et barn brug for?

Søndag gik med en lille skovtur op i mormor og morfar skov – morfar havde lagt en geocache, så vi skulle jo lige op og se hvem der kom først.

Det var en meget træt pige vi havde med i bilen hjem. Da vi kom hjem, sov hun så godt, at hun bare prøvede at vende sig rundt i autostolen da jeg prøvede at vække hende. 🙂

I dag var det så første dag i vuggestuen efter ferien. Det gik fint nok. Hun var lidt ked af at vi skulle gå, men det er ganske normalt. Men hun havde åbenbart savnet Bente, for da vi hentede hende, var det i hvert fald Bente der skulle sætte hende ind i bilen!

Nu opdager vi det ikke selv, fordi vi altid er sammen med hende, men hun skulle være blevet meget bedre til at snakke i løbet af de uger vi har haft sommerferie. Hun snakker i hvert fald meget – også gerne om natten…

Der er ikke sket så meget siden Ellen og far kom hjem fra farmor og farfar. I går var Ellen og jeg en tur i Bjerringbro for at købe en cykelhjelmpose til far og vi kom også lige til at købe lidt ærter. Så vi sad en halv times tid og spiste ærter og så på springvandet.

I går aftes fandt vi et par flyverdragter i en kasse fra Katja og Henrik, så vi skulle lige se om de var til i år eller næste år. Så Ellen var lige en tur i haven iført ble, flyverdragt og gummistøvler.

I dag skulle mig og Ellen til Randers efter vacuumposer, så vi kan få pakket noget af alt Ellens aflagte tøj væk indtil Ny skal bruge det. Far havde sagt at vi gerne måtte blive lææænge væk, så vi kom lige til at tage en tur på McD. Ellen var meget heldig og fik en lille sundae – med Smarties! Hun var lykkelig.

Vi var også en tur i Plantorama – det er altid et hit. I dag var det en lille skildpadde, der var det store hit – den spiste et salatblad! Alle de der bepelsede kræ er hun totalt ligeglad med, men araen var også meget spændende.

I dag skulle jeg til jordemoder og da der er ferie, skulle Ellen med. Men først tog vi i Randers Regnskov. Egentlig skulle vi bare finde en legeplads og nogle klappedyr – men det er der jo også i Regnskoven. 🙂

Ellen klarede fint at være med til jordemoder – hun legede med nogle klodser på gulvet.

Bagefter fandt vi et par caches og fik handlet – Ellen fik en stooor is, så hun var grattet godt til.

Her til aften synes hun så vi skulle ud og sige godnat til gederne, så det gjorde vi naturligvis.

I dag da Ellen kom ned i vuggestuen var der en bestemt pige hun ville lege med. Så hun fik sat madpakken i køleskabet og fik tøj og sko på og straks vi kom ud ville hun finde L. L løbt rundt med en scooter, men så snart hun fik øje på Ellen blev den smidt til side og sammen løb de grinende ned til gyngen sammen.

Da jeg kørte hjem, kunne jeg se dem sidde i gyngen og grine sammen. Det er altså hyggeligt – min lille pige er ved at blive stor. 🙂

Til gengæld tror jeg godt at de to piger af og til kan være lidt en prøvelse for personalet, for de afprøver grænser i stor stil og kan vist godt rotte sig lidt sammen.