Archive for November, 2009
Syg gøj
I dag har Ellen været syg med feber. Hun har ikke haft lyst til at spise og har helst ville sidde på skødet af sin far og få læst højt. Og så har hun sovet. Hun stod op klokken 08.30 og sov igen fra 10 til 13 og igen fra 14 til 17 og så blev hun puttet klokken 20. Så om det er influenza eller hvad det er vides ikke, men nu må vi se i morgen.
Normalt gider hun ikke det der med at sidde og putte, så egentlig er det meget hyggeligt at hun har det sådan. Det virker lidt ondt at sige, men man må jo se på de positive sider.
Og så har hun fået lov til at få sødmælksfrugtyoughurt til aftensmad og masser af juice – så hun synes sikkert heller ikke at det er så skidt at være syg.
Nyt tøj
Alt går som det plejer i Ulstrup. I går kom jeg til at købe nyt tøj til Ellen og i dag har hun været i hallen sammen med de andre fra vuggestuen – det er et stort hit at få lov til at mosle rundt og larme på så meget plads. En hel hal til 12 børn og 4 voksne!
I eftermiddag har vi spist æbleskiver – Ellen ville nu hellere have marmeladen!
Rap!
I dag har Ellen lidt været fars pige, for jeg har været til prøveeksamen. Så det var Kåre der tog hende op og afleverede hende og hentede hende igen. Men hun har vist haft en rigtig god dag.
Det barn er lige så madglad som resten af familien – og and er ikke det værste man kan servere for hende.
Glad dag
Ellen sov til klokken 9 – det passede hendes mor fint. Morgenen gik stille og hyggeligt og Ellen strøg ud for at lege med de andre, da jeg afleverede hende i vuggestuen.
Da jeg kom for at hente hende var hun også glad og grinende og iført balletskørt. 🙂
Til gymnastik var hun også glad og havde koncentration til at være med til “regellegene”.
Da jeg læste godnathistorie for hende, undrede jeg mig over at hver gang vi kom til en bestemt side, så tog hun bogen i vejret og sagde arrgh. Indtil det gik op for mig, at det var på den side “trolden kom farende” og da hun var mindre plejede jeg at løfte hænderne – med bogen – i vejret og sige arrgh. Sjovt, som hun kan huske det.
I øjeblikket sker der RIGTIG meget sprogligt. Hun sætter ord sammen og har et ganske pænt ordforråd der inkluderer flyverdragt og cykelhjelm, men vi mangler stadigvæk at lære hende at 3 kommer mellem 2 og 4! Hun tæller ellers alting.
En meget stille søndag
Det har været en meget stille søndag – altså i den forstand at der ikke rigtig er sket noget. For sådan lydmæssigt har den været alt andet end stille.
Jeg har været småsyg og bortset fra den første times tid i morges har Ellen været noget utilfreds. Den time udnyttede vi til at lave julegaver – det er jo snart jul. 🙂
Til frokost var hun ved at falde i søvn og da vi spugte om hun gerne ville ind og putte, strøg hun ind i sengen, tog en sut i munden og puttede sig ind under dynen. Men sove ville hun i hvert fald IKKE! I går sov hun fire timer, i dag slet ikke. Det er altså ikke til at blive klog på.
Men nu ligger hun i sin seng igen og vi håber at hun sover godt og vågner i bedre humør i morgen.
Laaang middagslur
Dagen i dag har stået på, ja, geocaching. 🙂 Der var kommet et par nye ved Fussingø, så de skulle da findes.
Den ene lå ved en sø, så det tog lidt tid at finde den, for Ellen skulle hele tiden forhindres i at hoppe i søen. Og selvom vi lovede hende at vi kommer tilbage til sommer, så hjalp det ikke helt. Den anden lå i hundeskoven syd for søen og her tog Ellen det meste af turen på fars skuldre, mens hun gik det meste af vejen tilbage til bilen selv. Det tog også noget tid, for hun havde fundet to grankogler, som skulle kastes fremad, samles op og kastes igen… Og så skulle hun op på alle stubbene og hoppe ned igen.
Efter sådan en hård formiddag skulle der også en middagstur til – hun sov til 17.15!
I aften har vi bare hygget, pakket julegaver ind og lagt puslespil.
Natcaching
Da vi kom hjem i dag var vi helt smadrede – altså vi voksne, Ellen havde krudt i bagdelen som hun plejer. Men da vi havde ligget og kigget ud i luften i en halv time foreslog jeg at vi kunne tage ud og natcache. Så det gjorde vi.
Vi kørte op til Nordre Fælled i Randers og fandt to af Kjeldgaards caches i følgeskab med csege og hr. teammatz. Brian fra teammatz var så flink at låne Ellen sin pandelygte og det var et hit. Han gik også et stykke med hende i hånden, så det var rigtig hyggeligt.
Der er godt nok tre natcaches deroppe, men efter de to første var Ellen ved at være godt træt, så vi kørte hjem igen. Hun snakkede og pludrede hele vejen i bilen – og på et tidspunkt må hun da lære at det er “en, to, tre, fire, fem” og ikke “en, to, fire, fem”. Da vi kom hjem fik hun en halv banan og et par godnatsange og nu ligger hun og putter dejligt.
Ammeslut
Så, nu er det vist slut med amningen. Den sidste ugestid har der ikke været det mindste interesse for en hyggetår om morgenen, så mon ikke det var det? Men 19 måneder opfylder faktisk ikke engang WHOs anbefalinger, som er at man ammer supplerende til barnet er mindst 24 måneder!
I dag sov vi længe. Klokken var 9.30 før Ellen kaldte og jeg vågner i hvert fald ikke før! Og da forældrene havde geocachet lidt, blev Ellen først hentet 16.44. Det sker IKKE igen!
En ualmindelig kold onsdag
I dag har Kåre haft bilen, så vi måtte på cykel i vuggestuen. Ellen fik en flyverdragt på, men jeg kunne ikke finde hendes handsker, så hænderne blev stoppet ind i flyverdragten. Men det var altså ikke nok. Så hendes hænder var ISkolde, da vi kom ned i vuggestuen. Heldigvis var hendes handsker der, så hun behøvede ikke fryse fingrene på vejen hjem.
Da vi kom hjem fra vuggestuen skulle vi lave mad. Ellen hjalp med at skrælle gulerødder og pille løg. Men hun brugte nu også en del tid på at spise pastinakker og blomkål. 🙂
Efter aftensmaden var det tid til et lille uden-ble-forsøg. Først satte hun sig på potten, gik ud i gangen og tissede på gulvet og kom ind og satte sig på potten igen. 🙂 Lidt efter satte vi os sammen ude på toilettet – Ellen på potten og mig på gulvet (godt vi har gulvvarme!) – og læste en bog. Og så var der sørme gevinst! Men i løbet af det næste kvarter nåede hun alligevel at tisse på gulvet to gange. 🙂 Det skulle vist også være nemmere at mærke når man skal skide end når man skal tisse. Så i morgen prøver vi igen at sætte hende på potten og hygger lidt på badeværelset.
Ballademager
I går var der gymnastik. Så snart vi kom, kom en af de andre fra vuggestuen løbende op og sagde “Hej Ellen”. Hun blev pænt stående til Ellen have fået skiftet tøj og så løb de ellers sammen ned for at indtage gulvet. Det var rigtig hyggeligt.
I dag har Ellen oversvømmet hele vuggestuen. Eller i hvert fald næsten. 🙂 Frank (en af pædagogerne) havde været ved at skifte et barn og skulle ud og havde de store med i skoven. Men han havde glemt at hejse bordet igen. Så pludselig lød der et skrig ude fra puslerummet. Alle kom løbende til, fordi de troede der var noget galt. Det var der ikke. Det var bare Ingrid (også en pædagog) der havde opdaget at Ellen sad oppe på bordet og havde åbnet på fuld blus for det varme vand – så der var vand OVERALT! Men jeg er sikker på at Ellen har hygget sig. 🙂