Vi havde besluttet at tage ind til midtbyen i dag, og i stedet for at prøve at tage bilen derind valgte vi at prøve den offentlige infrastruktur “The C-train”. Vi kom til stationen af en imponerende gangbro over MacLeod Trail (en 8-10 sporet hovedvej gennem byen), og fik købt en billet uden store problemer. For Ellen og Karen var det en oplevelse, for de har kun kørt meget lidt i tog, og de nød at kigge på alle tingene ud af vinduerne hele vejen ind.

Vi stod af på stationen ved City Hall, og kiggede os om. Det gik op for os at vi ikke rigtig havde planlagt turen, og vi ikke rigtig vidste hvad vi så efter. Men vi tændte GPS’en og fandt en enkelt geocache i en flot, men lille, park. Så besluttede vi at prøve at komme op i en bygning og gå ad “+15’”, so mer en serie af forbundne bygninger i midtbyen, hvor man kan komme stort set hvorsomhelst uden at komme udenfor fordi de er forbundet med gangbroer i 15 fods højde og alle har offentlig adgang.

Til sidst havnede vi i bygningen “The Core” som er et stort indkøbscenter i midtbyen. Her skulle vi to ting: Have noget at spise, hvilket blev klaret i deres Food Court hvor vi købte mad i en Græsk og en Indisk lille biks. Og så vores hovedformål med at komme til The Core: The Devonian Gardens, en imponerende botanisk have midt i indkøbscenteret. Vi fandt endda en lille legeplads, hvor pigerne legede. Desværre var den lidt overfyldt af en ungdomssommerlejr, som ikke gav alt for meget plads til andre. Alligevel var det rart for pigerne at finde en legeplads. Og de var også behørigt imponeret over haven – ikke mindst guldfiskene.

Vi gik ned gennem byen og fandt gågaden, hvor vi blandt andet var i en stor boghandel. Desværre havde pigerne ingen tålmodighed til shopping, så vi måtte hurtigt vælge at gå videre. Vi kom forbi en metalhest, som skulle indeholde en mikro-geocache, men vi kunne ikke finde den. Vi kom forbi Calgary Tower, men blev enige om at vi ikke synes det var prisen værd at komme op i. Men vi gik ind forbi turistinformationen, og fandt en del materiale om hvad vi ellers skulle se, mens vi var her. Og pludselig så Trine at der stod en geocache i hjørnet, så den måtte vi jo også lige logge 🙂 På vej tilbage kom vi forbi hesten igen, og pludselig stod en hel flok med mobiltelefoner fremme og kiggede meget interesseret på hesten. Gruppen var geocachere på jagt efter cachen, og sammen ledte vi grundigt et stykke tid, dog desværre stadig uden held.

Det sidste vi så på var en lille park, Olympic Plaza, hvor der skulle være flot vandudsmykning, men det var desværre ved at blive renset. Pigerne var ved at være trætte, og det begyndte at regne, så selvom det egentlig ikke var så sent, tog vi toget hjem igen, nu desværre i myldretid. Først efter et par stop fik Trine en siddeplads, og vi var næsten hjemme før vi fandt en plads mere til Kåre, og Ellen og Karen ovenpå. Hjemad hang de mere end de kiggede gennem vinduer.

Formiddagen blev en stille og rolig dag, hvor vi bare var hjemme. Trine fik prøvet vaskemaskinen. Den var topbetjent, det har vi ikke prøvet før. Og maskinen er tilsluttet både koldt og varmt vand. Det viste sig at standardprogrammet kun tager en god halv time, noget mindre end vi er vant til. Men tøjet blev tilsyneladende rent nok. Ellers blev der leget både inde og ude (Ellen elsker de mange børnebrætspil i kælderen), og vi fik ryddet lidt op i huset der efterhånden så rigeligt beboet ud.

Om eftermiddagen tog vi på tur. Dagen før var “Canada’s Park Day”, og det var jo en god undskyldning til at gå en tur i en park. Men Fish Creek Park havde altså snydt, og holdt dagen en dag for sent. Vi fandt frem til stedet, og der var lavet en masse for børn. Der var hoppeborge og småspil, og der var også frivillige der prøvede at flette legen sammen med lidt undervisning om f.eks. hvad for nogle fisk der var i Fish Creek og hvordan de lever. Et bestemt sted kunne man male en papfisk, og få sat den på en pind. Fisken på pinden var pigerne meget stolte af! Mens pigerne tegnede fisk var der en der genkendte at vi vist måtte snakke dansk – og spurgte om det var os der boede i Paula og Dans hus. Det viste sig at være en af Paula’s veninder, der gættede at danskere med to piger i den alder måtte være os – og hun mente også at kunne genkende Trine fra hendes Facebook-billede, når Trine havde kommenteret på nogle af Paula’s Facebook-postings.

Efter at have set tingene gik vi en lille tur langs Fish Creek. Der var ikke mange spor efter oversvømmelserne her, selvom man kunne se lidt aflejret mudder hist og her. Vi fandt også vores første canadiske geocaches: En earth cache (der er utroligt mange earth caches og virtuelle caches i Calgary) og en traditionel cache, som vi fandt på en lille rundtur. Desværre var der så mange myg, at Ellen til sidst blev helt hysterisk. Vi aftalte at der måtte købes myggespray dagen efter.

Til sidst fandt vi to tredjedele af en virtuel cache, den sidste tredjedel viste sig at være 3½ km væk, så vi fik ikke færdiggjort den. Men vi kom til et sted vi kunne få en is og en kop kaffe. Ellen blev holdt glad ved at få kameraet og tog en hel milliard billeder af alt muligt.

Aftensmaden blev i South Centre Mall’s food court. Pigerne var blevet lovet nuggets og pommes frites, og de blev leveret af KFC, mens Kåre besluttede sig for at forsøge en canadisk specialitet “Poutine”, som er pommes frites med brun sovs og cheese curds, fra New York Fries. Det er ærlig talt lige så mærkværdigt som det lyder. Trine var vinderen af det bedste mad, da hun fik en faktisk rigtig god japansk ret, fra en japansk bod. På vejen hjem handlede vi i Safeway overfor centeret. Ellen var især meget fascineret af et kæmpe udvalg af pyntede kager!

Karen har haft sin første legekammerat med hjemme – det var rigtig hyggeligt og de legede godt sammen.

Ellen har været med til forestilling hos Krudtuglerne. De var rigtig dygtige. De sang flere sange og på nuværende tidspunkt er jeg nok ved at være lidt træt af Volvo-sangen… 🙂

Et par af de sjove:

Ellen: Mor, ham der har lavet Dr. Horrible, er han en nørd?

Jeg slog en edderkop ihjel. Ellen: Jamen mor, de er jo sådan nogle søde små væsener!

Ellen: “Kys er klamt!”

Ellen: Jeg har engang slået en bænkebider ihjel.
Mig: Det var da ikke sødt, hvorfor gjorde du det?
Ellen: Jamen, ellers kunne jeg jo ikke se hvordan den ser ud indeni!

Karen sidder på Kåres arm og aer hans mave, mens hun hvisker: Der er en baby derinde.

Ellen har besluttet at hun vil spare sine lommepenge op, så hun kan blive første kvinde på månen. Det kan godt være vi skal overveje at give hende nogle lommepenge, hvis det skal være for hendes egne sparepenge det mål skal nåes.

Men ellers er der forklaringer ved billederne.

I påsken var vi også i hoppeland i Dronningborghallen – det har vi efterhånden været nogle gang og ungerne elsker det. De kan sagtens få en hel dag til at gå der. Eneste ulempe er at man ikke kan købe andet end dårlige pølsebrød og shushice der.

Vi var naturligvis også i Biersted for at finde påskeæg – det kan ungerne sjovt nok også godt lide. Heldigvis var der også lidt til os voksne. 🙂

Mandag morgen var spændende, for da vi stod op var håndværkerne godt i gang med at grave haven op. Så der har været masser at se på hele ugen.

Mandag eftermiddag var Ellen igen til multisport og denne gang var jeg bedre forberedt, så det var hyggeligt. Vi spillede bl.a. badminton og det var hun faktisk bedre end jeg havde regnet med til. Og så var det hjem for at lave aftensmad – lidt sent, når gymnastik og multisport slutter klokken 18. Men heldigvis fandt vi ud af at der er fællesspisning i cafeteriet om mandagen, så jeg skyndte mig at skrive os på listen, så næste mandag skal vi bare gå ind i cafeteriet og så er maden klar. 🙂

Onsdag ringede de fra vuggestuen, at Karen var syg – slap og formentlig feber og hun havde ikke lyst til sin madpakke! Jeg cyklede ned for at hente hende, men konstaterede sammen med de voksne, at hun ikke kunne sidde på cyklen hjem. Så en af de voksne hentede hendes bil, mens en anden pakkede Karen i tøjet og jeg cyklede hjem. Så Karen blev kørt hjem og hun havde da også 39,6 og kunne knap nok stå selv. Sikke en fantastisk vuggestue vi har! Men efter et afsnit Shaun the Sheep, et halvt æble, lidt juice og en god lur, så var hun faktisk glad igen.

Og onsdag aften kom mormor og moster Ane forbi på vejen hjem fra Tyskland – det var hyggeligt. 🙂

Torsdag blev hun hjemme, men hun var egentlig frisk.

Fredag kørte vi til Randers for at få byttet et par vinterstøvler til Karen og endte med at gøre ungerne lykkelige: Vi tog på McD for at spise “aftensmad”. De har virkelig fat i noget af det rigtige med de rør, for Ellen er totalt ligeglad med maden. Men først var Ellen virkelig ved at vise at hun er en pige. Hun gik helt i koma i H&M: Den der kjole, og den der, og den der osv. Og så den helt gode: “Orv, mor, se lige de her flotte lyserøde nogen til at have om brysterne!”

Lørdag tog mig og Ellen i biografen i Bjerringbro for at se Arriettys Hemmelige Verden. Det var godt nok en “frarådes under 7 år”, men det var et stort hit, omend det var lidt svært at sidde stille i næsten to timer. “Det er godt nok en god film”, hviskede hun til mig efter ca. en halv time. Efter filmen købte vi en portion pølsemix og satte os på et koldt torv og spiste. Så gik vi i Aldi og tog bussen hjem. Senere gik vi en tur i skoven.

I dag har vi været i Fladbro for at geocache på cykel. Der blev leget fængsel ved broerne langs Gudenåen. Jeg tror nok det var noget fra en af de fantasybøger Kåre og Ellen læser.

Siden sidst har vi været til farmors fødselsdag i Bjergby, hvor vi var ude at gå en hyggelig tur. Det var rigtig rart at se ungerne. Ellen og Ann-Kathrine fandt meget hurtigt sammen og Karen hyggede sig meget med de store, specielt Toke.

Mandag er der multisport i de to store haller samtidig med at der er gymnastik for Karen i den lille hal. Og Ellen ville gerne prøve, så jeg tog med. Jeg havde ikke helt regnet med at der var SÅ meget forældreinvolvering – næste uge skal jeg have nogle ordentlige sko med. Ellen var ikke så glad for opvarmningen – sådan noget med fangelege er ikke lige hende (og har heller aldrig været moderen). Men resten gik nogenlunde. I hvert fald godt nok til at vi prøver igen næste mandag.

Vi har også været en tur ved Kjællinghøl for at genplacere en cache og lege på broen.

Ungerne har sovet rigtig længe – dækmanden kom for at skifte dæk fredag morgen klokken 8.30, men der var vi slet ikke stået op endnu. Torsdag og fredag var det faktisk Ellen der kom først ind og puttede og hyggesnakkede.

Ellen har været ved lægen og har fået noget midlertidig astmamedicin – hun har haft lidt svært ved at trække vejret. Hun har også fået i børnehaven og det er åbenbart lidt af et tilløbsstykke – men jeg kan se at hun ikke er den eneste. Hun siger at det ikke smager godt – men hun tager det helt uden at brokke sig – i øvrigt vist det eneste hun for tiden gør uden at brokke sig…

Onsdag var der kaffedag på sommerfuglestuen. Gammeldags æblekage er nu ikke så ringe. 🙂

Torsdag var der gymnastik som sædvanligt – men nu er det bare at aflevere hende, tage hjem og lave mad og hente hende igen. Hun er helt selvkørende.

Fredag aften var vi til Halloween i Gudenåhuset. Ellen har været der med børnehaven, så hun strøg direkte ind på biblioteket og fandt klæd-ud-tøjet. Og heldigvis synes bibliotekaren at hun var sød og fin, så hun fik lov til at låne kjolen resten af aftenen.

Der var masser af ting at prøve, men det var nok mest for lidt større børn, som havde set de gysere, der blev refereret til. Men ungerne fik lavet et badge hver, som de er meget glade for.

Der sker en masse med Karen for tiden, sproget bliver bedre og bedre og hun kan (og vil) mere og mere. F.eks. kan hun nu næsten selv tage flyverdragt på.

Mandag aften tog vi alle tre til Randers, for at geocache lidt. Vi havde madpakkerne med og havde en rigtig hyggelig tur. Ellen havde været i Jesperhus og havde også haft det godt.

Tirdag aften mødtes vi igen – til event i Randers. Vi tog en skovtur, som endte lidt galt.

Ved den sidste cache gad Ellen ikke så meget mere og jeg var ved at være godt træt i benene. Så vi ville bare gå direkte ned til bilen. Jo tak – det ville sikkert også være gået helt fint – hvis jeg ellers havde husket den rigtige vej…

Vi nåede RET langt ind mod byen, før det blev åbentlyst at vi var gået for langt. Og så gik vi tilbage og ned af nogle stikveje for at se om det var DER vi havde sat bilen. Til sidst så jeg et kendt navn på en postkasse og da der stadigvæk var lys i vinduerne gik vi ind og spurgte om vej til børnehaven vi havde parkeret ved. Ja, vi skulle bare lige til højre på vejen og så et godt stykke videre. Vi takkede og gik videre.

Men da vi nåede forbi der hvor vi var skiltes kunne det jo ikke være den vej, så vi gik tilbage igen. Ellen nåede at lære Bamse og Kyllings blevet-væk-sang og til sidst satte vi os op af en elboks ved vejen, i det håb at enten far eller farmor ville kommer kørende forbi for at lede efter os.

Og det gjorde far heldigvis også! Det viste sig at bilen faktisk stod nede af en af stikvejene – bare ca. en kilometer nede og jeg havde husket at det var et par hundrede meter. Og at der altså er to børnehaver i området…

Så kørte vi også hjem i seng – desværre nåede vi ikke afslutningen på eventet, men det var vist så rigeligt blevet sengetid.

Torsdag kom Post Danmark Rundt gennem Ulstrup og Ellen var nede og heppe sammen med et par stykker fra børnehaven. Hun var endda så heldig at få en keyhanger. Eller så var det Karen der var heldig, for hun er meget glad for den – hun elsker alt der kan klikkes. I går aftes da hun blev puttet, efter hun var faldet i søvn, sov hun med den om halsen og holdt den godt fast i hånden. Jeg nænnede ikke at tage den fra hende, så jeg spændte den bare op i halsen.

Lørdag var Kåre og pigerne alene hjemme – jeg var til 50-års fødselsdag. De havde vist hygget sig, men Ellen havde alligevel lige bedt Kåre om at bede mig om at komme ind og kysse hende godnat når jeg kom hjem. Og da jeg stod op søndag formiddag var der mange knus til mig. Så hyggeligt. 🙂

I morges gad jeg ikke stå op. Så jeg sagde til Ellen, at jeg nok skulle stå op, når hun havde dækket bord og fundet morgenmad. Og det gjorde hun så. Hun er meget stolt, for hun kan nemlig lige præcis nå mælken i køleskabet nu. 🙂 Og så var jeg jo ligesom nødt til at stå op…

Jeg har lige siddet og set Mr. Bean med ungerne. Jeg sidder med Karen op af maven. Pludselig vender hun sig rundt, kysser mig på kinden, smiler og vender sig rundt for at se videre. Mor smeltede totalt. Det er første gang hun har gjort det!

Karen har været til tandlæge for første gang. Hun forstod ikke helt hvorfor hun skulle have en finger i munden, men opførte sig ellers nogenlunde eksemplarisk. Næste tandlægebesøg er om fem måneder.

Lørdag tog mig og Ellen til event i Kallehaugerland. Ellen kedede sig lidt – det var mest voksne der snakkede. Der kom godt nok en dreng på omkring otte år, men lige som de var kommet igang med at lege lidt, så kom der to mere på syv-ni år og så er det klart at en fire-årig ikke er spor interessant mere. Det blev Ellen lidt ked af. Men til gengæld var der masser af kage og frugt og is – og den slags kan Ellen godt lide. Jeg havde glemt sko til Ellen, men vi fik alligevel fundet to caches nær eventstedet og to af de tre eventcaches på vejen hjem. Og Ellen fik snakket Henriette et øre af. 🙂

Jeg havde egentlig lovet Ellen at vi skulle bade, men da Ellen ikke kan svømme, så var badebroen i lystbådehavnen i Mellerup ikke lige ideelt, så vi måtte springe svømningen over.

Søndag tog Kåre og Ellen til Bjergby og mig og Karen hyggede os hjemme. Vi var nede at handle (og kom til at købe en is – utroligt så grattet man kan blive af en lille is) og bagte pølsebrød til frokosten. Og så hyggede vi os ellers i haven i varmen – og soppede lidt i badebassinet.

Da Kåre kom hjem (Ellen bliver i Bjergby til tirsdag) og vi havde spist aftensmad gik vi en tur i skoven – Karen i bærestolen, for så kan man komme steder man ikke kan med klapvognen.

Det var lidt underligt i morges – vi var kun mig og Karen hjemme. Men det gik godt nok hurtigt. Selvom vi hyggede os med morgenmaden og fik smurt madpakke, så var hun i vuggestuen tre kvarter efter hun stod op!

Søndag var vi på geocachinghyggetur til Bjerringbro – det endte med at blive lige langt nok for os tre piger, men det var nu hyggeligt alligevel.

Karen er begyndt at lægge puslespil. Hun har længe leget med dem der “et hul – en brik”, men den sidste uges tid er der sket meget. Hun lægger nu puslespil i rammer med op til 10 brikker.

I går aftes bad hun om at få bleen af og ville gerne på potten. Det fik hun naturligvis lov til og for første gang tissede hun på potten. Nå ja, tilfælde, tænkte moderen. Men i morges gentog hun det. Da vi havde puttet lidt i sengen bad hun om at få bleen af og jeg spurgte hende om hun ville på potten. Ja, sagde hun og gik ud og tissede. Det er vist sådan noget man skal være forælder for at forstå, men jeg er altså lidt stolt af min lille pige.

Vi havde lånt sommerhuset i Tranum og havde en næsten-uge med blandet vejr.

Vi nød naturen, besøgte den lokale skovlegeplads, geocachede en smule og var i Fårup Sommerland, hvor vi dog havde ALT for lidt tid. Vi havde ikke troet at ungerne holdt så længe, men da vi havde været der syv timer lukkede de altså, selvom vi slet ikke var klar. Mormor, morfar og moster Ane kom på da butikken havde lukket og moster Ane og Ellen fik kørt nogle ture.

Vi var i Aquaparken, men der var ALT for mange mennesker, så Ellen ville ikke rigtig prøve noget. Men hun ville heller ikke ud – det viste sig at være fordi hun ikke turde gå gennem et overfyldt omklædningsrum igen, så hun fik lov til at skifte ude foran. Og så var der lige en uheldig tur i Colorado River (træstammerne), hvor Ellen bankede hovedet ind i Kåres ryg med næsen forrest. Men ked-af-det-heden forsvandt som dug for solen efter en tur i Mineekspressen. 🙂

Vi var også på Antons Skovtur og Karen lærte hvordan mosebølle- og blåbærbuske ser ud. Åbybro-by-Night nåede vi også og så selvfølgelig bare hyggetid i sommerhuset.