Ellens fod var hævet, blå og gjorde ondt. Hun ville ikke rigtig støtte på det yderste af foden, og sagde at det var inde i foden det gjorde ondt. Vi blev enige om at det nok var bedst at få en læge til at kigge på foden. Vi var lidt bekymrede, for hvis det nu havde noget at gøre med det der var sket med klaveret hun havde fået over foden i Danmark, mon vi så risikerede at forsikringen ikke ville dække? Så vi valgte at ringe til forsikringen og checke, og de mente bestemt at det ikke var noget problem, når problemerne først var opstået i Canada.

Så vi tog på skadestuen med Ellen. Det er der Paula arbejder, så så fik vi også set det. Ellen blev modtaget, og indskrevet og fik et armbånd på med fine hjerter – og da Karen straks stak armen frem for også at få et, fik hun også et lille klistermærke på armen. Ved registereringen sikrede de sig at vi var klar over at vi selv skulle betale, og efter ikke ret lang tid blev vi vist ind til en sygeplejerske. Hun kiggede på foden og vurderede at vi skulle have taget et røngtenbillede. Vi nåede lige at læse en bog om følelser, før Ellen blev kaldt ind til røngten, og Ellen var rigtig dygtig til at sidde stille mens billederne skulle tages. Der blev taget billeder fra tre vinkler, og så blev vi sendt tilbage for at tale med en læge. Der var en smule ventetid før han dukkede op, men han kiggede på røngtenbillederne, da han fandt ud af at billederne allerede var taget, og kunne se intet var brækket. Så der blev ordineret ro og smertestillende (noget kraftigere end vi er vant til at ordinere til 5-årige i Danmark). Prisen blev 75$, som var noget mindre end vi havde regnet med.

(Opdatering: Efter hjemkomsten lå der en regning på yderligere 718$ – heldigvis tager forsikringsselskabet sig af det.)

I skadestuens cafeteria købte vi frokost (meatpies og salat) og kørte til en nærliggende offentlig sø. Egentlig kørte vi efter Fishcreek Provincial Park, men endte ved badesøen i parken i stedet for. Der var mange mennesker, men ikke sådan at man ikke kunne trække vejret. Vores medbragte tasker blev undersøgt ved indgangen – de vil simpelthen ikke have flasker og alkohol ind i parkerne – og det er jo sådan set fornuftigt nok.

Vi satte os i skyggen oppe mellem nogle træer og ungerne var godt trætte af at vi ikke havde badetøj og håndklæder med – men vi måtte altså nøjes med at soppe. Ellen skulle jo heller ikke bevæge sig alt for meget.

Vi kørte op i centeret for at kigge lidt og få handlet. Ellen kom i en kørestol – meget praktisk, så vidste vi hvor vi havde hende. 🙂 Vi startede i Sears og fandt to fine kjoler til ungerne på udsalg til $6 stykket. Men Karen gad BARE ikke det der pjat, så Kåre og hende gik hjem igen, mens Trine og Ellen browsede videre. Vi fik kigget på en masse ting og butikker – Ellen ville ind i alle sammen og pludselig var klokken blevet mange – og vi skulle nå at handle inden vi kunne komme hjem til aftensmad. Vi kiggede op i deres Food Court, men det kunne Trine slet ikke overskue, så selvom Ellen ville have nuggets og pommes frites, blev det altså til at Trine smuttede ind i SafeWay efter et par pizzaer og nogle frosne pommes frites. Pizzaerne var gode nok, men vi havde ikke tålmodighed til at vente på at pommes fritesene (hvad hedder det i bestemt flertal?) blev færdige, så de blev spist halvrå.

Og så var det ellers i seng med ungerne, der godt nok klagede en del over gårsdagens mange myggestik – den slags har det også med at blive trælse når de kommer under en varm dyne!

Vi andre smed os foran fjernsynet og kiggede de mange kanaler igennem. Hvor er der dog meget l**t på tv! Men i det mindste var der da et par afsnit BBT. 🙂

Vi har været i Skandinavisk Dyrepark med farmor og farfar. Det var hyggeligt. Dyrene ser ud til at have det godt og der er gode stier/broer gennem anlæggene. Ungerne synes godt nok at dådyrene var lidt for nærgående. 🙂

Vi forstod ikke helt at de sagde at de havde n isbjørne, for vi kunne kun se n-3. Dyrepasseren sagde, at hun også havde været ved at tage fejl i ny og næ, men de brune bjørne i anlægget, var altså isbjørne, der godt kunne lide mudderbade… 🙂

Karen har haft sin første legekammerat med hjemme – det var rigtig hyggeligt og de legede godt sammen.

Ellen har været med til forestilling hos Krudtuglerne. De var rigtig dygtige. De sang flere sange og på nuværende tidspunkt er jeg nok ved at være lidt træt af Volvo-sangen… 🙂

Et par af de sjove:

Ellen: Mor, ham der har lavet Dr. Horrible, er han en nørd?

Jeg slog en edderkop ihjel. Ellen: Jamen mor, de er jo sådan nogle søde små væsener!

Ellen: “Kys er klamt!”

Ellen: Jeg har engang slået en bænkebider ihjel.
Mig: Det var da ikke sødt, hvorfor gjorde du det?
Ellen: Jamen, ellers kunne jeg jo ikke se hvordan den ser ud indeni!

Karen sidder på Kåres arm og aer hans mave, mens hun hvisker: Der er en baby derinde.

Ellen har besluttet at hun vil spare sine lommepenge op, så hun kan blive første kvinde på månen. Det kan godt være vi skal overveje at give hende nogle lommepenge, hvis det skal være for hendes egne sparepenge det mål skal nåes.

Men ellers er der forklaringer ved billederne.

I starten af juni var vi i Fårup Sommerland med mormor, morfar og moster Ane. Det er noget ungerne kan lide. Bortset fra at det ikke er optimalt med lukkede griller, når der er mange der skal have noget ind og ud hele tiden, så var det en glimrende tur – vi nåede ikke engang at se det hele. Men så er det godt at både Ellen og mormor og morfar har årskort, så de kan komme igen.

Ellen var lidt ked af at hun ikke kunne nå helt op til at kunne skyde og Karen var særdeles stolt over at hun selv kunne ride – og endda på en sort hest! Kåre og Ellen prøvede alle de vilde ting, mens mormor og Karen prøvede de mindre vilde ting. Og nu er Ellen høj nok til så godt som det hele.

Anders og Katrine (LilleNørder) var på besøg og lavede show for børnene – men det blev altså for mange mennesker og for meget larm for Ellen, så hun fik ikke set mere end de første par sange.

Det er altså ikke nemt at tage pasbilleder af børn. Ellen er nem nok – men Karen! Når man siger hun skal lukke munden snerper hun den helt sammen. Nu får jeg dem her skrevet ud og så må vi håbe der er en af hver af dem der kan godkendes. Vi skal jo være klar til at tage til Canada midt i juli…

I går var mig og Ellen på vej til Randers for at handle og vi måtte lige en smut forbi Randers Regnskov, for Ellen kunne ikke helt huske hvordan en skorpion så ud og så kan hun jo ikke passe på dem, når vi nu skal ud hvor der er sådan nogle. 🙂

Karen har vasket kameraet, så der er lidt begrænset af billeder. Men her de lidt af de få der er.

Ellen har været rigtig syg. Kaste op ud over sengen-syg. Stakkels pige. Hun havde godt nok klaget over hovedpine, men vi troede det bare var fordi hun ikke havde drukket nok. Men da hun så var på vej i seng stod det bare ud af hende. Og igen da hun havde været i bad. Ugen efter blev Kåre syg og var syg næsten en uge. Syg nok til at vi havde ham ved vagtlægen og ungerne fik en uplanlagt overnatning hos farmor og farfar.

De har også været hjemme ved mormor og morfar en weekend – de var bl.a. i Fårup Sommerland. Det kunne de sjovt nok godt lide. 🙂

Jeg har været på gigtsanatoriet i Skælskør en uge, hvor Kåre var alene hjemme med dem. Det gik vist fint.

Vi var jo lige ved at bygge om, da Ellen havde fødselsdag, men 10. april fik Ellen lov til at invitere alle krudtuglerne hjem til fødselsdag. Heldigvis kommer de med egne voksne – ellers tror jeg at 20 4-5-6 årige ville være noget af en håndfuld.

Men det gik så fint. De kom gående med flag og det hele og fik hurtigt spredt sig i hele huset, så det ikke virkede så overvældende. Der blev gynget og rutchet og klædt ud og spillet computer og bygget med LEGO og i det hele taget alt det sådan nogle førskolebørn gør.

Ellen havde bestilt dragepølsebrød i forskellige farver og saftevand og så is til dessert. De spiste godt, så mon ikke det var i orden?

Men vigtigst af alt: Ellen havde en god dag.

I påsken var vi også i hoppeland i Dronningborghallen – det har vi efterhånden været nogle gang og ungerne elsker det. De kan sagtens få en hel dag til at gå der. Eneste ulempe er at man ikke kan købe andet end dårlige pølsebrød og shushice der.

Vi var naturligvis også i Biersted for at finde påskeæg – det kan ungerne sjovt nok også godt lide. Heldigvis var der også lidt til os voksne. 🙂

Ellen blev vækket i sengen – det var lidt besværligt, da hun jo sover oppe i de højere luftlag. Men hun blev rigtig glad for sin fine røde cykel.

Til morgenmaden fik vi boller med pålægschokolade – også selvom det bare var en almindelig hverdag! Og så i børnehave. Trælst at få en ny cykel, som man så ikke engang kan cykle på fordi der er for meget sne! Men heldigvis kan Kåre trække dem.

Om eftermiddagen var der fælleskoncert i hallen for alle børnehaverne i området. Det var rigtig hyggeligt og så må det vente med at få krudtuglerne på besøg.

Aftensmaden blev spist i stuen – og vi fik is til dessert!

Der er gået et eller andet galt, så billederne er blevet flyttet og lagt sammen med dem i det næste indlæg. De kan ses her.

Mig og Ellen havde været så heldige, at vi havde vundet billetter til Otto er et næsehorn, så vi var på pigetur til Randers. Vi sad allerbagerst i salen på et dobbeltsæde, så der kunne puttes under filmen. Så skulle vi jo have noget at spise, så jeg spurgte Ellen hvor hun gerne ville spise henne: Randers Regnskov. Så vi tog i Randers Regnskov for at spise frokost. Årskort er en god ting.

Røde Kors-butikken på torvet i Ulstrup havde 10-års jubilæum, så de havde pyntet hele torvet i strik. Det så rigtig fint ud. Og ungerne fik en bamse hver i butikken, så de var glade. Senere på weekenden var der endda mulighed for at få en ridetur.

Der blev også holdt fødselsdag for Ellen og Toke hjemme hos farmor og farfar i påsken.