Karen har fået en ide om at hun skal have strømper på når hun skal sove. Det er der måske ikke så meget sært i – det sære er at de skal på både hænder og fødder. Selv når hun bliver puttet uden, så har hun dem altid på når vi kommer ind for at sige godnat til hende.

I dag blev det så en tand mere sært. Ikke nok med at der var kommet strømper på hænder og fødder – hun havde også sat sig godt tilrette i lænestolen og var faldet i søvn der.

Karen har vasket kameraet, så der er lidt begrænset af billeder. Men her de lidt af de få der er.

Ellen har været rigtig syg. Kaste op ud over sengen-syg. Stakkels pige. Hun havde godt nok klaget over hovedpine, men vi troede det bare var fordi hun ikke havde drukket nok. Men da hun så var på vej i seng stod det bare ud af hende. Og igen da hun havde været i bad. Ugen efter blev Kåre syg og var syg næsten en uge. Syg nok til at vi havde ham ved vagtlægen og ungerne fik en uplanlagt overnatning hos farmor og farfar.

De har også været hjemme ved mormor og morfar en weekend – de var bl.a. i Fårup Sommerland. Det kunne de sjovt nok godt lide. 🙂

Jeg har været på gigtsanatoriet i Skælskør en uge, hvor Kåre var alene hjemme med dem. Det gik vist fint.

I påsken var vi også i hoppeland i Dronningborghallen – det har vi efterhånden været nogle gang og ungerne elsker det. De kan sagtens få en hel dag til at gå der. Eneste ulempe er at man ikke kan købe andet end dårlige pølsebrød og shushice der.

Vi var naturligvis også i Biersted for at finde påskeæg – det kan ungerne sjovt nok også godt lide. Heldigvis var der også lidt til os voksne. 🙂

Mig og Ellen havde været så heldige, at vi havde vundet billetter til Otto er et næsehorn, så vi var på pigetur til Randers. Vi sad allerbagerst i salen på et dobbeltsæde, så der kunne puttes under filmen. Så skulle vi jo have noget at spise, så jeg spurgte Ellen hvor hun gerne ville spise henne: Randers Regnskov. Så vi tog i Randers Regnskov for at spise frokost. Årskort er en god ting.

Røde Kors-butikken på torvet i Ulstrup havde 10-års jubilæum, så de havde pyntet hele torvet i strik. Det så rigtig fint ud. Og ungerne fik en bamse hver i butikken, så de var glade. Senere på weekenden var der endda mulighed for at få en ridetur.

Der blev også holdt fødselsdag for Ellen og Toke hjemme hos farmor og farfar i påsken.

Da der skulle laves hul i væggen og flyttes vinduer valgte vi at tage i Skallerup Klit – det var lige så godt denne gang som sidste gang. Vi fik et hus helt oppe ved centeret, så det var så nemt.

Mig og pigerne tog til Biersted dagen inden, så Kåre kunne få ryddet værelserne i fred og ro.

Vi er godt nok ikke helt enige i deres aldersinddeling i legelandet. Ellen er rigeligt stor til det store og det var hun allerede for et år siden – også selvom hun først blev de krævede 5 år i marts. Selv Karen ville helst være i det store.

Julemorgen var der fælles morgenmad hos mormor og morfar. Karen fik åbnet de sidste gaver og der var god ro og orden til at lege. Onkel Anders og Anne kom også lige forbi for at sige god jul.

2. juledag var vi til julefrokost i Bjergby og ellers blev tiden brugt på at lege med julegaver og hygge.

Natten mellem 29. og 30. december blev Siri meget syg med mavedrejning, der desværre endte med at hun måtte aflives tidligt om morgenen den 30. december. Læs mere i næste indlæg, hvis du har lyst.

Nytårsaften holdt vi som sædvanligt her hjemme, bare os fire. Det var hyggeligt. Ungerne fik lov til at være længe oppe og vi legede og fjollede og var ude for at gå en tur og se om vi kunne se lidt fyrværkeri oppe fra bakken.

Juleaften blev holdt i Biersted i år. Vi tog afsted i god tid og tog til julegudstjeneste på savannen i Aalborg Zoo. Der var mange mennesker, men det var hyggeligt. Siri synes også det var sjovt og hun fik hilst på et par andre hunde.

Så kørte vi til Biersted og hyggede os, spiste and, sang salmer, pakkede gaver op (Karen kom i seng inden hun fik pakket alle pakkerne op) og spiste lidt juleslik.

Se billederne. 🙂

Jeg ved ikke lige hvad der gik galt – men nu prøver vi igen.

En lille billedfortælling – bare for lige at komme nogenlunde up-to-date.

Ellen har de sidste par uger fået maske – altså astmamedicin i spacer. Og hver gang Karen har set det, har hun sagt “mig tur, mig tur”. Og endelig har hun fået sin vilje!

Vi har været oppe med hende ca. hver 20. minut hele natten og hun lyder ikke godt, når man lytter på lungerne. Fredag eftermiddag havde hun pludselig 40 i feber, men lørdag morgen var hun feberfri igen – frisk har hun hele tiden været. 🙂

Men jeg ringede til vagtlægen for at høre om vi kunne give hende noget af Ellens astmamedicin. Det synes hun lød som en fremragende ide. 1 pust nu, 1 i eftermiddag og 2 før hun skal sove sammen med en stikpille Panodil.

Så Karen hoppede rundt, da jeg kom med masken: “Mig tur, mig tur!” Da vi kom ind i Karens sofa, satte hun sig op på skødet af mig, tog masken på selv og storsmilede, mens hun trak vejret de 10 gange.