Vi havde lånt sommerhuset i Tranum og havde en næsten-uge med blandet vejr.

Vi nød naturen, besøgte den lokale skovlegeplads, geocachede en smule og var i Fårup Sommerland, hvor vi dog havde ALT for lidt tid. Vi havde ikke troet at ungerne holdt så længe, men da vi havde været der syv timer lukkede de altså, selvom vi slet ikke var klar. Mormor, morfar og moster Ane kom på da butikken havde lukket og moster Ane og Ellen fik kørt nogle ture.

Vi var i Aquaparken, men der var ALT for mange mennesker, så Ellen ville ikke rigtig prøve noget. Men hun ville heller ikke ud – det viste sig at være fordi hun ikke turde gå gennem et overfyldt omklædningsrum igen, så hun fik lov til at skifte ude foran. Og så var der lige en uheldig tur i Colorado River (træstammerne), hvor Ellen bankede hovedet ind i Kåres ryg med næsen forrest. Men ked-af-det-heden forsvandt som dug for solen efter en tur i Mineekspressen. 🙂

Vi var også på Antons Skovtur og Karen lærte hvordan mosebølle- og blåbærbuske ser ud. Åbybro-by-Night nåede vi også og så selvfølgelig bare hyggetid i sommerhuset.

Tirsdag var begge unger tilbage i børnehaven og det var business as usual.

Onsdag var der forældresamtale om Karen – og som forventet så trives hun godt og udvikler sig som hun skal.

Torsdag var der forældrekaffe hos Ellen – skønt vejr, så det foregik ude på terrassen.

Søndag kørte vi alle sammen til Biersted, hvor vi efterlod Karen og Ellen – første gang Karen skulle overnatte uden mor og far.

Bortset fra at hun ikke mente at hun skulle sove i en babyseng, så gik det helt fint – også uden mormælk. 🙂 Det lyder i hvert fald som om både bedsteforældre og børnebørn har hygget sig – god mad og traktorture er ikke at foragte.

Jeg var lidt spændt onsdag morgen – også ganske bogstaveligt – men Karen havde ikke glemt det der amning, så det kører fint igen, selvom der var blevet holdt to dages pause.

Så blev det koldt igen – øv!

Ugen er gået stille og roligt, Karen har været på bustur til Randers Naturskole og var vist blevet fine venner med hønsene. Hun er blevet ret ferm til dyrelyde og kan lyde som en hel bondegård. Hun har også fået styr på farvel. Det hedder godt nok bare veel, mens hun vinker, men det gør hun så til gengæld også når hun bliver puttet. Så det sidste man ser om aftenen er en smilende pige der ligger og vinker, mens hun siger veel. 🙂

Lørdag var vi i Vindum Skov for at cache lidt. Efter succesen på Diagonalbanestien tog vi cyklerne med, men det var ikke noget hit. Det var grusveje og det gad Ellen ikke. Så det endte med at Kåre måtte køre med begge unger i cykelvognen og Ellens cykel bagi. Men det blev da til tre mysteries, heraf en FF.

Søndag var det tid til det traditionelle isspisningsevent i Randers. Karen ville ikke spise sin egen is, men meget gerne fars. Ellen ville ikke have en vaffelis, men en med tyggegumminæse. Jeg ville hellere have en salatpita. Men Kåre spiste for os alle sammen! Det blev ikke til nogle caches – vi gad ikke gå de 500 meter der var til den nærmeste. 🙂

Mandag var der cirkus i Ulstrup, så begge unger var med børnehaven nede og kigge på dyrene. Det var dog kun Karen der fik set elefanten, så da jeg havde hentet ungerne cyklede vi ned for at se om vi kunne se elefanten. Da vi kom gennem skoven gjorde Karen store øjne og sagde “fant” – og der stod elefanten. Vi fik også set zebraer, emuer, heste og kameler.

I dag har vi været på geocachingtur i Rold Skov med Triane – også kendt som mormor og morfar. Vi gik rundt om Store Økssø og spise vores frokost i kulden ved shelterpladsen. Mens vi gik rundt om søen var der en masse mennesker der løb maraton – nogle af dem nåede vi at møde seks gange. Der blæste en stiv pelikan og Karen fik næsten brækket nakken af at falde i søvn i bærestolen.

Så kørte vi op i Den Jyske Skovhave og fandt et par stykker mere – her sagde vi farvel til mormor og morfar. Men vi kørte lige omkring Rebild Bakker efter en enkelt cache mere.

Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur.

Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget.

I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag.

Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet.
“Mor, er det et legetøj?”
“Nej, Ellen.”
“Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!”

Der er sket meget – størst er nok at Karen har lært at gå. Og efter at have prøvet at gå rundt i mine sko har vi købt et par til hende selv. Så nu kommer hun rendende med dem konstant og siger “SKO”.

Her er lidt billeder:

Lørdag var der gymnastikopvisning og Ellen havde inviteret mormor og moster Ane ned for at være med. Morfar blev hjemme og passede butikken.

Ellen havde glædet sig rigtig meget, men da hun så alle de mennesker i hallen fik hun sceneskræk og måtte have far med. Desværre gjorde det, at hun ikke var med til at danse og lege – men da der kom redskaber frem gik det bedre og hun var med igen. Nu skal vi så bare gennem sommeren, så gymnastikken kan starte igen!

Nede i hallen var Karen pludselig væk – hun er hurtig! Jeg så mig omkring og oppe bagved blev døren ind til det ene af herrernes omklædningrum meget hurtigt lukket. Hmm – så mig pænt hen og banke på – en glad grinen afslørede hende og da der ikke var andre der reagerede kunne jeg så smutte ind og hente Karen, der pænt sad under en bruser. Heldigvis havde hun ikke kunnet tænde den!

På vejen hjem skulle moster Ane lige se børnehaven og hjemme fik vi kage!

Ellen fik en bog, en badedragt og et sæt sengetøj – og alle vi tre piger fik blomster.

Søndag stod programmet på mysteryløsningsevent i Paderup. Egentlig slet ikke for børn, men moster Ane havde lovet at kigge lidt efter de to små, så vi tog alle sammen afsted.

Det blev en rigtig hyggelig dag. Ellen brugte meget tid på at lege med sin computer sammen med Klara, men nåede også to JFFC’er – ikke så svært eftersom hun var den eneste der kunne tage dem. 🙂

Karen tullede bare rundt. Og det der med angst for fremmede har hun ikke helt fattet, hun gik fra arm til arm og fra hånd til hånd og hyggede sig vældigt.

Men det var et par trætte piger vi havde med hjem – og et par trætte forældre…

Juledag stod vi halvsent op og hyggede med nybagte boller. Jeg havde nemlig lige nået at sætte dej over da vi kom hjem juleaften. Og så åbnede vi gaverne fra Karen: To fine fyrfadsstager.

Så kørte vi nord på op til mormor og morfar. Vi spiste frokost og åbnede flere gaver og hyggede os stille og roligt. Men jeg fik det halvdårligt og halvanden måneds hektisk julesalg havde også sat sit præg på familien, så vi kørte hjem i løbet af eftermiddagen.

Men årets julegave fik Ellen af moster Ane. Se bare her:

Ellens julegave

Anden juledag gik vi tre tøser en tur på kirkegården med en buket til mormor/oldemord og videre op i skoven og så lige en tur ned for at tjekke at børnehavens legeplads stadigvæk havde det godt. Vi fik fanget trolde og lavet mad og snakket om døden og spist lidt birkegrene og alt muligt andet godt. En rigtig hyggelig tur.

Tredje juledag har vi været ude for at geocache lidt i Vorup Enge og så lige et smut i regnskoven. Ellen har været så heldig at vinde i deres julekonkurrence, så hun har allerede styr på årskortet til næste år og det er hun MEGET stolt af.

Her til aften har Ellen og jeg været i Borridsø for at se fyrværkeri – det var rigtig flot, men vi så nu det sidste i bilen, for Ellen er lidt utryg ved det.

Dagene går stille og roligt.

I weekenden var vi i Biersted hos mormor og morfar. Det var egentlig ikke meningen vi skulle have været det før jul, men de har besluttet sig for at lukke butikken i foråret, så hvis jeg skulle have en sidste juletravlhed, så skulle det være nu. De beholder dog webshoppen.

Efter en masse stress og skælden-ud om morgenen er der blevet lavet om på systemet. Nu får ungerne tøj på så snart vi står op og vi kører i børnehave/vuggestue lige efter morgenmaden. Det giver langt færre konflikter til glæde for alle. Og så har vi indført en lettere modificeret udgave af Tokes PlusPlus-metode. Vi bruger LEGO-klodser – de almindelige – og vi starter med 10 om morgenen og tager en fra når det er nødvendigt og så snakker vi om hvorfor. Vi diskuterer ikke om aftenen hvor mange dagen har udløst – det er hun ikke gammel nok til endnu. Men det virker altså – bortset fra at når hun først mister en eller flere, så bliver hun lidt ligeglad med dem, for så er det jo allerede gået galt og så er det “gratis” at slå bagefter.

Ellen var ikke så opsat på Nissebanden i starten og hun har heller ikke 100% ro til at se det hele endnu – men hun glæder sig til det. Til gengæld synes hun at pakkekalendere er sjove!

I går var vi til juleafslutning til gymnastik og mig og Karen kom også til at blive i hallen. Det er altså 300 kroner godt givet ud, sådan en gang gymnastik. Kors, hvor har de dog meget energi, så en flok 3-5 årige! Og Ellen er bestemt ikke nogen kryster – kravler gerne op i toppen af ribberne og hopper ned eller løber hen over balancebommen. Karen synes det var sjovt med luftslangen til Air-tracken, som man kunne klatre frem og tilbage over. 🙂

Ellen har været på ferie hos farmor og farfar – hun hyggede sig. Imens var mormor og moster Ane lige forbi med nogle kurve. Vi har også haft sidste besøg af sundhedsplejersken til Karen. Hun er som hun skal være og hun kan både høre og snakke – men det vidste vi jo godt.

Lørdag holdt Ellen kaffedag ude i sandkassen – og så fik vi plukket de sidste æbler på træet og fik bagte æbler til eftermiddagskaffen.

Søndag var sidste åbninsdag i Legoland – så det var vist på tide at bruge de fribilletter vi havde liggende. Så vi pakkede ungerne i bilen og kørte sydpå. Det er altså en lang tur! Men vi havde en rigtig god tur – sådan mine umiddelbare indtryk:

– fantastisk personale ved forlystelserne
– mange gode forlystelser til Ellens alder/størrelse
– hyggelig park med små overraskelser rundt omkring
– dejligt med et sted at amme (omend Karen slet ikke havde ro til det)
– absolut en dårlig ide med deres Express Pas
– meget, meget kedelig mad – en børneburger består af brød, bøf, ristede løg og ketchup!
– lidt trælst at man skal betale for at parkere

Men Ellen var lykkelig – hun havde virkelig en helt fantastisk tur! Og det havde vi andre så også – Karen opførte sig særdeles eksemplarisk. De faldt MEGET hurtigt i søvn, da vi kom hjem og fik dem i seng omkring klokken 21.

Vi var noget stolte af Ellen – hun satte selv sine grænser og turde det hun gerne ville. Det tog lidt tid for hende at få overbevist os om at hun gerne ville prøve Dragen – men hun synes det var sjovt da hun fik lov. Hun stod pænt i kø ved alle forlystelserne og huskede for det meste at takke for turen.