Torsdag spurgte vi Ellen, om hun stadigvæk mente at Karen skulle sove inde hos hende. Svaret var et storsmilende: “Lige nu?” Så Kåre flyttede hospitalssengen ind på Ellens værelse – dog med lidt besvær, fordi Karen satte sig i vejen. Men så længe Karen er forkølet og har skoldkopper bliver hun inde i soveværelset, så flytningen er udskudt lidt endnu.

Fredag morgen kørte vi til Biersted, hvor vi havde lovet at hjælpe mormor og morfar. Vi lavede bål og spillede bold og kiggede på figurerne og Ellen var med på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Og om aftenen tog vi på geocachingtur til Aaby Skoven, hvor vi fandt syv caches.

Lørdag fik Ellen blødkogte æg – for det gør man i Biersted og vi spillede Den Fortryllede Labyrint og moster Ane kom og da vi havde spist aftensmad kørte vi hjem igen – godt trætte.

Hun var IKKE klar til børnehave – så i stedet tog vi ud og besøgte far, der var til hyggedag med arbejdet og på skovtur.

Lørdag formiddag kørte vi nordpå, hvor vi skulle mødes med mormor i Aalborg Zoo. Jeg havde nemlig vundet en tur i zoo med rundvisning og det hele – og Karen bruger jo ikke billet, så den fik mormor. Vi havde madpakken med og fik set en masse dyr. Ellen havde godt nok ikke en verden af tålmodighed, men vi havde en god tur. Og Toms, som havde lavet konkurrencen, havde endda sørget for en lille goodie bag med lidt lækkert til turen.

Vi kørte alle sammen til Biersted (efter lige at have fundet en cache) og spiste aftensmad og sov. Karen var godt nok noget ulykkelig da vi skulle sove, for hun var så forkølet.

Mandag morgen var Ellen SÅ klar til at skulle i børnehave – at være hjemme i godt halvanden uge er IKKE sjovt!

Og nu – præcist 14 dage efter Ellen – har Karen så fået skoldkopper. Men så er det da overstået. 🙂

Åh ja – og så den helt gode nyhed. Fredag morgen blev vi ringet op om at Karen skal starte i Spirens vuggestue 1. november. Vi er glade!

Ellen har stadigvæk skoldkopper – men jeg regner med at hun er klar til børnehave i morgen. Heldigvis – for det er godt nok lidt belastende at være hjemme alle sammen uden at kunne gøre noget som helst.

Så hun har spillet computer og leget med LEGO og hoppet på trampolin og været ret opmærksomhedskrævende – og det er jo fuldt forståeligt, for hun keeeeder sig jo.

Onsdag kom der dog lidt afveksling i ensformigheden – mormor kom! Hun skulle til læge og kom denne vej forbi for at låne en chauffør, der kunne finde til Viborg. Egentlig havde vi frygtet at Ellen ville blive frygtelig ulykkelig, når mig og mormor kørte og igen når mormor skulle køre hjem igen, men det gik helt uden bøvl. Muligvis fordi de ser hinanden igen på lørdag. Men Ellen blev helt overstadig og mormor skulle se og høre ALT – helst på en gang. 🙂

I dag er Kåre og tøserne taget til Bjergby på besøg – de kørte inden jeg stod op, men jeg antager at de har haft en god dag.

Onsdag aften begyndte Ellen at have nogle små blærer i numsen. Og ganske hurtigt så hun frygteligt ud – skoldkopper – og denne gang var der ingen tvivl…

Så torsdag måtte Kåre ringe i børnehaven og sige at Ellen ikke kom – det var der så godt som heller ikke andre der gjorde. Det var cirka halvdelen af ungerne der havde skoldkopper, så det må have været stille. Men det allerværste for Ellen var, at der var hattefest fredag – og når man er syg må man jo heller ikke komme til hattefest og hun havde SÅDAN glædet sig. Men heldigvis havde børnehaven besluttet, at når alle alligevel var syge, så var skoldkopper også velkomne til hattefesten. Så det første Ellen sagde da jeg stod op tordag var: “MOR – Anja siger at jeg gerne må komme med til hattefesten!”

Natten torsdag/fredag og fredag/lørdag var slemme, for hun har mange skoldkopper i numsen og så er det altså ikke sjovt når man tisser i bleen. Men lørdag/søndag gik det bedre, så vi håber på at det går godt i nat.

Tordag var vi på gåtur i Bidstrup Skov og fredag var vi hjemme indtil hattefesten. Lørdag var mig og Ellen i skoven ved Bjerringbro for at finde en sø (og et sted at lægge en cache og for at give Kåre lidt ro). I dag har vi været i Bilka efter flyverdragt og vinterstøvler.

Sidste år til sommerfesten var Ellen slet ikke med til noget, men i år var hun klar på næsten det hele. Hun var dog lige lidt genert, da der skulle synges velkomstsang. Og Karen var fint med til det hele – og spiste, så der næsten ikke var noget til alle andre: Fiskefrikadeller, kartoffelsalat med rygeost, frikadeller, pastasalat, ost, hvidløgsbrød og tærte.

Men kors hvor er der meget energi i sådan en unge, når man hverken rigtig kan tage hende med nogle steder eller sende hende i børnehave. Hun keeeder sig!

Dagens grin: Hun havde skabt sig i Bilka og var røget ud i bilen. Så hun måtte naturligvis heller ikke få en pakke rosiner. “Jeg siger det bare (og her var vi spændte på hvad der kom, for vi var der begge to) til MORFAR!”

Tirsdag tog vi Karen og cykelvognen med en tur på Diagonalbanestien for at geocache. På vejen mødte vi en legeplads og Karen fik sin første tur i en babygynge (vi har kun en fugleredegynge). Det var noget ungen kunne lide. Så jeg tror vi skal have skiftet fugleredegyngen ud med en babygynge og en “rigtig” gynge.

I går skulle vi mig og Karen først i mødregruppe. Nu begynder ungerne rigtigt at interagere: Karen tager Es røde ring og stopper i munden. E ser fornærmet ud og tager den tilbage. Så hiver Karen den igen ud af hånden/munden på E og sådan går det lidt frem og tilbage. 🙂

Og så skulle vi til møde i Aalborg, så mor og far havde lovet at passe Ellen og Karen. Ellen er jo vant til det og nyder at være i Biersted, så ingen problemer der. Men det var trods alt første gang vi afleverede Karen. Men ganske som forventet gik det også uden noget som helst. Hun havde været en anelse sur en enkelt gang, men det havde morfar klaret helt selv. 🙂

I aften har vi bare leget lidt i haven – dagen har været meget præget af at Siri har været tæt på at dø og at vi stadigvæk slet ikke er sikre på at hun overlever. Så der skulle også tages en svær snak med Ellen om døden og at Siri måske dør fra os. Vi forklarede at Siri var meget, meget syg og at hun måske døde af det. “Ligesom mor?” – spurgte Ellen. Og så måtte vi jo lige forklare at nok er mor syg inde i kroppen (det er sådan vi har forklaret hende min gigt), men det er IKKE noget hun dør af. Men så spurgte Ellen ikke rigtigt om mere og vi valgte at stoppe der – det skal jo heller ikke være sådan at vi presser noget ned over hovedet på hende.

Ja, det er ikke blevet til meget blogning – har simpelthen ikke kunnet tage mig sammen. Men kort fortalt har vi holdt ferie og haft en del konflikter med Ellen, som VIRKELIG er kommet i trodsalderen. Bl.a. har vi kæmpet for at overbevise hende om at hun skal blive på værelset når hun er blevet puttet – og det lykkedes faktisk i går! Vi prøver også at lære hende at man ikke må spytte. Men sådan alt i alt, så tror jeg bare hun savner børnehaven.

Den anden dag snakkede vi i hvert fald om hvad de andre børn mon havde lavet i ferien. Ellen mente ikke de havde lavet noget. Om de bare havde kedet sig, ville Kåre vide. “Ja – fordi jeg ikke var der!” – var svaret. 🙂

Ellers har vi geocachet, været i Universitarium og Ellen har været på ferie hos mormor og morfar.

Nå ja, og Karen har lært at sidde op og kravle – og foretrækker nu mad med smag i bidder i stedet for grød – de bliver hurtigt store, de unger. I næste uge kommer hun sikkert og beder om bilnøglen.

Men her er en stak billeder, hvor jeg har prøvet at skrive lidt mere om hvad vi har lavet:

Karen havde en frygtelig nat og det havde vi andre så også. Hun var vågen (grædende) mange gange og det eneste der hjalp var mælk.

Men klokken 7.20 blev Ellen vækket og reaktionen var noget i retningen af at vende sig om og liiiige skulle hvile lidt. 🙂 Men løftet om blødkogte æg hjalp lidt på stå-op-viljen.

Klokken 8.20 kørte vi mod Hirtshals. Der lå en løst mystery lige tæt på færgen, så vi smuttede lige ind på Oceanariets parkeringsplads og Kåre og Ellen smuttede hen efter cachen – det tog lige lidt tid, så vi kom faktisk lidt for sent til indtjekning. Det var heldigvis ikke noget problem og mange kom senere end os. Karen skulle lige skiftes i køen og mig og Ellen legede med at hun løb frem og tilbage mellem bestemte bogstaver i opmarchsbåsene til Bergens-færgen. Vores kø var den første der blev sat i gang, men så blev den naturligvis stoppet lige før os og så kom vi ombord som nogle af de sidste. Ulempen (ud over en brokkende Ellen på bagsædet) var at vi kom sidst ombord til at finde en siddeplads – fordelen var at vi var nogle af de første fra borde.

Men vi fandt da et bord – vi havde betalt for comfort-pladser. Færgen mindede mest af alt om en bus – altså et offentligt transportmiddel uden nogen egentlig comfort og det var desværre meget begrænset hvor meget dæksplads der var. Men vi fik da set vand og blev rusket igennem. Og så måtte man ikke spise/drikke medbragte ting og en kop kaffe kostede 20 kroner og en hotdog 39 – norske, ganske vist, men alligevel! (Vi spiste nu gulerødder alligevel.) Tiden gik med at gå på dækket og Kåre lærte Ellen at spille Gris. Det var lidt af en udfordring, fordi Kåre faktisk ikke kunne huske reglerne til Gris, men der blev spillet to forskellige forkerte variationer, men Ellen havde det sjovt og vidste jo ikke at der var noget forkert i reglerne. Karen sad i sin skråstol og charmede en del børn. Selvom der var så godt som havblik var det jo en katamaran og dermed var der nok bevægelse til at jeg ikke havde det helt optimalt.

Da vi kørte fra borde var planen at parkere i den bydel i Kristiansand der hedder Kvadraturet. Vi fandt også hurtigt og nemt et parkeringshus og der var endda plads. Da vi så så priserne forklarede det den gode plads. 18 kroner for første time, 22 kroner for næste time og 25 kroner (tror jeg nok det var) for yderligere timer! Men jeg satte da pænt mastercardet i og betalte 40 kroner for to timers parkering. Imens pakkede Kåre klapvognen ud – vi havde ikke tænkt på at den skulle bruges inden Gautefall – og det kostede en øl livet.

Da vi gik ud fra parkeringskælderen kom vi til at snakke om at Kåre mente at det koster en formue at bruge mastercardet som betalingsmiddel i udlandet. Jeg mener nu at det er nogenlunde det samme som visa, men vi bruger nu alligevel visa’et resten af turen – der er jo ingen grund til at risikere noget.

Vi skulle finde noget frokost og gik i en Coop MEGA der lå overfor parkeringshuset. MEGA? Tja, på størrelse med Rema1000 i Langå… Men vi fandt da lidt og blev enige om at finde en fastfood-joint på vejen. Så vi gik op mod skoven og forsøgte at finde et indkøbscenter med en sportsbutik på vejen – det havde jeg nemlig set at der skulle være. Vi fandt også et indkøbscenter for enden af gågaden, men der var ikke meget andet end en bager/cafe (uden priser – og så er det normalt for dyrt) og en H&M (som så ud til at have samme priser som hjemme – altså lidt billigere på grund af kursforskellen). Vi købte dog lige et par boller for at lukke munden på Ellen.

Og så gik vi op mod skoven. Vi fandt en Rema1000 på vejen og købte lidt pålæg og et par juicer – og de havde endda en kaffeautomat! De tog IKKE dansk-udstedte visakort, så det var godt jeg havde kontanter.

Vi gik den forkerte vej op mod skoven, men fandt et bord/bænke-sæt for enden af en vej og en anelse op af en sti. Om det var komunalt eller privat ved vi ikke, men vi satte os der og spiste. Karen småsov, men nåede også at komme ud og nyde de første fjelde. Mig og Ellen gik lidt op af stien og fandt blåbær – oppe for enden af stien efterlod jeg Ellen og gik ned og overtog Karen og så gik Kåre op. Ellen synes det var sjovt med fjeld og blåbær, men kunne godt undvære de mange myrer.

Nu var der ikke så længe til vi skulle være ved bilen og vi havde jo set en parkeringsvagt – men vi havde jo ikke nået at finde cachen endnu… Så vi tog chancen. Vi gik forbi en dejlig fritidsplads med klatrevæg, beachvolley, basket, skateboardramper osv og så var det op i baneheia, som det hedder. Dejligt sted – men vi måtte efterlade klapvognen for neden, for den er ikke så god til trapper. Vi kom op til den gamle brandpost og der var en fantastisk udsigt – vejret var i øvrigt smukt. Lunt og solrigt. Cachen blev fundet ved en lille dam og så var det ellers ned mod bilen!

Kåre og Karen gik ind efter bilen og mig og Ellen ledte efter støvler. Vi fandt en skobutik, men de havde kun et enkelt par og de var alt for smalle. Og så gik vi igen med et “bare hygligt” med på vejen.

Og så kørte vi mod Gautefall – af et par små omveje, fordi skiltningen i rundkørsler ikke er helt som i Danmark og fordi Google Maps ikke er helt enige med vores GPS. Det første stykke var meget svingende og man kunne sjældent komme over 50 – men flot – det var det. Når vi kører hjem tager vi den vej GPSen foreslår…

Vi holdt kun en kort tissepause, for Karen sov dejlig og det var kun de allersidste kilometer Ellen var rigtig træls. Det var nu ellers en dejlig og pæn plads ved tissepausestedet. Fint og rent toilet, borde og bænke med udsigt over elven og en lille badeplads. (Jeg nåede lige ned for at dyppe tæerne mens Kåre og Ellen tissede – Ellen skulle bare ikke opdage det, for ellers var det blevet til noget af en lang pause.

Så nåede vi hotellet og vi fik nøglen (og opdagede at der lige kom en ekstraregning på 800 kroner – 600 for rengøring og 20 kroner pr. overnatning for strøm – det vidste vi nu godt, men alligevel!) Jeg blev så glad da vi blev sendt ud for at køre – det betød jo store lejligheder. Og da vi så nåede frem blev jeg rigtig ked af det – for de så MEGET små ud udefra.Men da vi kom ind var der faktisk to værelser, badeværelse og stue/køkken. Ikke at der er så meget plads, men det er da bedre end 30 kvadratmeter med to køjer. I Ellens værelse er der to køjesenge og hun ligger øverst.:) I vores værelse er der norsk køje, med dobbeltseng i bunden. Og så er der lige præcist plads til Karens seng mellem dobbeltsengen og væggen. Åh ja – og både opvaskemaskine og mikrobølgeovn og tørreskab. 🙂

Men jeg fik hurtigt sat noget mad over for klokken var 18 og vi var sultne. Det blev til pulverkartoffelmos og stroganoff. Ellen var dog i HVERT fald ikke sulten – men Karen fik lidt af maden. Hun havde kun spist en lille smule fra mig på færgen og ellers havde hun ikke spist siden natten – men hun var glad.

Efter aftensmaden tog vi Karen i klapvognen og gik ud for at finde den nærmeste cache. Den fandt vi nemt – sammen med en masse blåbær. Ellen ville gerne se en sø, så vi gik hen og rundt om den kunstige sø der ligger ved hotellet. Hun var simpelthen superglad – det var så dejligt. Hun fik soppet lidt og blev først rigtig ked af det, da vi var næsten hjemme og hun skulle prøve en rutchebane – den stoppede nemlig i noget af et brat fald og hun blev forskrækket.

Og så var det ellers hjem og få redt senge og i seng.

Karen vågnede snottet og med feber – ØV!

Bilen og traileren blev pakket og vi kørte til Biersted så vi var der lige ved lukketid. På vejen så vi et gammelt damplokomotiv og føreren vinkede til os. Da vi kom til Biersted gik Ellen med mormor op efter skiltet og Kåre pakkede traileren om i bilen. Og selvom vi havde ladet mikrobølgeovnen stå i Ulstrup på grund af pladsmangel så var der masser af plads. Aftensmaden stod på koteletter i fad og grøntsager og kartofler – Karen fik kartofler og gulerødder og synes det smagte dejligt. Ellen og morfar kørte aftentur på traktoren og morfar så helt bange ud, da Ellen proklamerede, at det var ham der skulle putte hende. 🙂 (Mormor klarede det.)

Nu er det jo ved at være så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvad der er sket. Men jeg kan røbe at det ikke er nemt at skifte en godt fyldt ble på et barn der næsten har lært at vende sig mens man har højre arm i gips.

Ellen har været på ferie hos mormor og morfar og det tror jeg alle hyggede sig med. Vi udnyttede chancen og fik geocachet lidt og søndag var vi i Biersted for at hente Ellen igen.

Karen og jeg har været i mødregruppe og det er sjovt at se hvordan de reagerer på hinanden nu. Vi er spændt på at se om det lykkedes at få nogle skoldkopper med hjem.

Ellen er stadig ligeså glad for Karen og viste hende stolt frem i børnehaven til kaffedag, hvor vi fik chokoladekage med jordbær på græsset foran. Det var hyggeligt.

Vi holdt Skt. Hans-aften her hjemme med snobrød over bål – Ellen var rigtig dygtig og havde masser af tålmodighed, så hun fik et fint snobrød, hvor hun kun havde fået meget lidt hjælp fra mig.

Fredag fik jeg gipsen af – det var godt!

Karen er begyndt at få noget mere fast føde. Grød er godt, men i dag hvor jeg havde kogt mos til hende tog hun det i munden, så helt forkert ud i hovedet og spyttede det ud samtidig med at hun kastede morgenmaden op… Nå, hun lærer det vel på et tidspunkt.

Lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at handle om formiddagen og om eftermiddagen tog jeg en lur mens Kåre tog på gåtur med de tre små. De hyggede sig rigtig med legepladsbesøg og bananer på torvet.

I går var vi i Havreballe Skov sammen med Tomas og Dina og tog hjem til dem til boller og kaffe bagefter. Begge unger opførte sig eksemplarisk, så det er ikke deres skyld hvis Tomas og Dina har fået kolde fødder. 🙂

Dagen startede stille og roligt med sovende unger. Lige før vi skulle afsted opdagede vi naturligvis en masse ting, som vi liiiige skulle have haft ordnet inden – men vi kom da afsted. Og da vi var nået ud af lågen skulle jeg lige sætte Ellens kjole fast i et eller andet, fordi den gik i hjulet på løbecyklet – og opdagede at ungen ingen underbukser havde på! Så ind efter et par og på ungen og så ellers op i kirken. Men vi nåede det da.

I kirken opførte Karen sig eksemplarisk – og det gjorde alle de andre børn også. Og hun blev døbt og Ellen tørrede hendes hår (og fik vist alle at det altså var rød-stribede trusser hun havde på – jeg ved ikke lige hvad det var der skete der!)

Ved prædikenen begyndte hun at blive noget urolig, så jeg tog hende med ud for at ville give hende noget at spise – men det ville hun ikke have. Da jeg lagde hende i barnevognen vippede hun bare om på siden og sov! Så jeg nåede ind til nadver og sidste salme mens hun sov i våbenhuset.

Efter gudstjenesten fik vi taget billeder og så gik de fleste hjem, mens mor, far, Ane og jeg lige var på de ukendtes med en buket til mormor – det var et år siden hun døde.

Hjemme skulle der lige være styr på maden, men det smagte godt og der var vist nok nok – der var desværre et par tomme skåle, så jeg er ikke helt sikker. Menuen var i øvrigt nakkefilet stegt som vildt med brun sovs, nye kartofler, hvidkålssalat med frugt og sennepsdressing og ribsgele – der skulle have været bønner til, men det kom jeg i tanke om da vi var begyndt at spise… Desserten var gammeldags jordbær-/rabarberkage og det skal jeg love for at Ellen kunne lide – men hun kan jo lide så godt som alting.

Efter maden gik folk lidt i haven og vi fik åbnet gaver. Onkel Henrik havde fået et badebassin, som Ellen skulle have og det fik han sat op med hjælp fra alle drengene og nogle af pigerne. Ellen og Ann-Kathrine hyggede sig for lukket dør på Ellens værelse – de legede rigtig godt sammen og var faktisk helt selvkørende.

Eftermiddagskaffen var frugt, saml-selv-isvafler og de mest mislykkedes chokoladesmåkager jeg nogensinde har bagt – men de smagte fint. Der blev vist også smagt lidt på noget øl og så var det almindelig opbrydningstid.

Kåre var yderst effektiv bagefter, så vi nåede en lille gåtur inden det blev sengetid.

Karen klarede hele dagen så fint – ikke det mindste brok og jeg tror faktisk kun det var de tre fætre og morfaren der ikke nåede at holde hende – hun gik fra arm til arm. Jeg nåede i hvert fald kun at holde hende da hun skulle have noget at spise. 🙂