Den sidste uge gik med besøg af Tomas, Dina og Ask, en tur til farmor og farfar, en tur til Silkeborg og en tur til høstdag med Dansk Schleswiger Forbund.

Mandag kom Tomas, Dina og Ask på besøg. Karen har jo altid været den mindste, både i familien og i børnehaven, så hun synes det var lidt sjovt med sådan en bette størrelse. Og Ellen snakkede alle et øre af og nød at vise alting frem. Stakkels Tomas fik da i hvert fald bygget et par togbaner…

Onsdag kørte Kåre og pigerne til Bjergby, hvor de hyggede sig med de ældste fætre og kusiner.

Fredag spurgte vi Ellen hvad hun allerhelst ville. Hun ville gerne lege i rørene i Silkeborg. Så vi kørte til Silkeborg og tog på McD… Hun havde slet ikke tid til at spise, men legede. Hun fandt sammen med en anden pige og de hyggede sig sådan at vi blev der 2½ time… Det var lidt kedeligt, men jeg fik handlet lidt og Kåre fandt en mystery.

Bagefter kørte vi ud for at gå en tur om Vejlsø – men kom til at gå forkert og endte med at gå rundt om Vejlbo Mose i stedet for. 🙂 Vi spurgte Ellen hvad hun helst ville – det var hendes dag – og hun valgte at bade i Almindsø i stedet for at tage i Aqua.

Her var det nu kun mor der fik svømmet, Kåre har aldrig været den store vandhund og beholdt tøjet på og ungerne nøjedes med at soppe. Ellen fandt igen sammen med en pige – denne gang en franskmand. De forstod ikke så godt hinanden, men det forhindrede dem ikke i at snakke løs. 🙂

Søndag kørte vi nordpå og var til høstdag med Dansk Schleswiger Forbund. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde madpakke med og så hvordan høsten forgik i Gamle Dage(TM). Ellen har jo redet et par gange i løbet af sommeren, men der har ikke været nogle steder jeg har måtte ride sammen med Karen. Men sådan en schleswiger er altså kraftig nok til at kunne klare selv mit tunge korpus, så Karen fik en ridetur! Jeg kørte i hestevogn med pigerne ned til bilen – Kåre måtte gå med klapvognen.

Pinsedag tog vi til Tranum for at fejre pinsen med hele Kåres familie. Det er en lang tur i sådan en varme, men heldigvis faldt Karen i søvn. Det betød så at hun ikke var særlig social, da de store fætre og kusiner kom og ville holde hende. Men heldigvis tøede hun hurtigt op. Ellen og Ann-Kathrine fandt hurtigt sammen og legede godt.

Vi grillede til frokost og tog så en tur til stranden. Det var Karens første rigtige strandtur. Hun synes det var lidt underligt, det der vand. Men den store sandkasse var et hit. 🙂 Ellen var ikke helt med på vandkamp, men nød at sidde i vandkanten og lege.

Tilbage i sommerhuset var der is og frugt og mere leg.

Det var en hyggelig dag og vi kørte over Aggersund på vejen hjem – en rigtig flot tur. Desværre var det ikke lige til geocaching med to trætte børn i bilen…

Der er sket meget – størst er nok at Karen har lært at gå. Og efter at have prøvet at gå rundt i mine sko har vi købt et par til hende selv. Så nu kommer hun rendende med dem konstant og siger “SKO”.

Her er lidt billeder:

Lørdag kom Kåres side af familien på besøg for at fejre Ellen og Tokes fødselsdage. På et tidspunkt blev det lidt meget for Ellen, men egentlig klarede hun dagen fint. Hun var dog noget mere interesseret i at vise sit hjem frem end i at få gaver. Hun fik en kjole, et løbehjul, et smykkeskrin, et armbånd og en Hr. Skæg-bog og -DVD.

Vi fik en gryderet med ris/pasta og salat og islagkage til frokost og boller, kagemænd og marengs til kaffen. Og så var vi en tur nede på skolens legeplads.

Hjemme igen legede ungerne lidt i haven og Christina satte Karen op på en almindelig gynge og gyngede hende. Der var jo ikke nogen der havde sagt at hun ikke kunne – så det kunne hun… 🙂

Da gæsterne var taget hjem var vi alle sammen godt trætte – specielt Ellen! Men det havde været en god dag.

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Karen fik også et julebad og vi var på en lang tur i skoven med Siri, som jo gerne skulle være lidt træt, når hun nu skulle være længe alene hjemme.

Efter frokosten fik vi det pæne tøj på og kørte til Nr. Galten Kirke, hvor vi mødtes med resten af familien. Ungerne opførte sig pænt – Ellen moslede lidt frem og tilbage over bænken mellem farmor og far, men det var da også det. Og vi skulle synge den med Bethlehem!

Hjemme hos faster Katja og onkel Henrik blev maden sat over mens ungerne legede – og så Disneys Juleshow. 🙂 Vi så også sidste afsnit af julekalenderen på TV2 – det var samtidig det første afsnit vi så af den.

Middagen var lækker – både Ellen og Karen startede med rødkålen, så alt var som det plejede. Ellen var ikke interesseret i risalamande, men Karen synes det var godt. Det blev far og farmor der fik mandlerne, men ungerne der legede med det spil Angry Birds vi havde købt i mandelgave.

Så blev ungerne smidt ind på et værelse, mens der lige blev ryddet af bordet og fundet pakker frem. Og med fem børn og tre familier, så er der altså MANGE pakker. Ellen var så glad, for nu skulle vi endelig synge! Og det vigtigste var ikke at få pakker selv, men at give os den pakke hun havde lavet til os.

Ellen startede med at vælge sang – det blev den med Bethlehem. Gad vide om Grundtvig havde regnet med at det skulle være en af ungernes yndlingsjulesange? Dejlig er jorden nåede vi vist et par gange. Karen var også med rundt – først på fars arm og da han blev træt tog farfar over.

Og så var det gavetid!

Karen fik først, for hun var SÅ træt. Så efter et par gaver kom hun altså i seng.

Efter gaverne var der almindelig hygge, leg og lidt slik og omkring 22.45 vendte vi næsen mod Ulstrup. Ellen nåede at få en godnathistorie og en godnatsang i bilen inden hun faldt i søvn omkring Langå.

Det var en rigtig hyggelig juleaften, hvor ungerne som sædvanligt legede godt sammen og hvor der ikke var nogle sure og skuffede børn. Alle var glade og i godt humør. Dejligt!

Ugen gik stille og rolig – ingen vilde ting.

Fredag eftermiddag blev ungerne hentet tidligt og vi tog til julehygge på Statsbiblioteket – Ellen havde godt nok været ved at bilde de voksne i børnehaven ind at Kåre arbejdede i Langå, men det er jo bare der vi sommetider henter ham ved toget. Da vi nåede SB var der ingen parkeringspladser, men heldigvis kom en af Kåres kollegaer gående med en barnevogn og der kunne sagtens lige være en mere i. Så Karen ud af bilen og med Toke ind og mig og Ellen ned på kemi for at parkere.

Ellen var lidt genert til at starte med, men det gik da over og heldigvis var der flere af de andre børn der var søde og tog hende lidt med.

På vejen hjem var vi lige i Storcenter Nord for at købe et par julegaver og jeg skal love for at der er sket noget siden jeg var der sidst for mange år siden. Bl.a. har de lige fået bygget et kæmpe legeland som Ellen i hvert fald syntes var HELT fantastisk. Og hun kaster sig bare ud i det uden bekymringer – moderen er lidt stolt.

Lørdag var vi til adventshygge i Bjergby og ALLE var med. Der er otte børn mellem 11 måneder og 13 år og de leger simpelthen så godt sammen, så det er altid rigtig hyggeligt. Og som sædvanligt så vi ikke meget til Karen. 🙂

I dag har vi været lidt ude for at geocache og så i Randers Storcenter for at handle julegaver og så der kan smøres en madpakke i morgen.

Fredag morgen vågnede Ellen skrigende – hun var så bange for vinden og regnen, der slog ind mod hendes rude. Så der måtte lige puttehygges lidt og fortælles en historie inden dagen rigtig startede.

Fredag aften skulle Kåre til julefrokost på arbejdet og det faldt i moderens lod at underholde begge unger fredag eftermiddag og aften. Ellen startede med at blive dybt ulykkelig over at have skrevet et N spejlvendt og derefter gik det hastigt ned af bakke. Det var ikke et par glade piger.

Og moderen blev ikke glad, da hun skulle i seng og opdagede at Ellen sov i hendes seng. Det er altså ikke sådan lige til at flytte 19 kilo sovende Ellen – og det er heller ikke sådan lige til at vække hende! Så jeg måtte tage til takke med Kåres seng indtil han kunne komme hjem og flytte hende.

Lørdag gik ikke meget bedre med Ellen – hun er simpelthen bare noget så udfordrende lige i tiden!

Søndag var vi alle sammen til julefrokost i Mellerup – Kallehaugerne havde inviteret til julefrokostevent. Ellen satte sig sammen med farmor og Karen sad mellem os og guffede sild og rejer – hvad mere kan man ønske sig?

Ellen nåede at blive JFF på en af cachene og hun var meget lykkelig! Så nu må vi hellere sørge for at hun får dem når hun er med og der er et.

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Med to piger var det måske ikke helt passende med blå vægge og blå gardiner… Så NU skulle det være.

Ellen blev sendt på ferie hos farmor og farfar og da vi kom hjem søndag aften efter at have været til fødselsdag hos farmor gik vi ellers i gang. Kåre fik flyttet sengene og der ventede os så noget af en overraskelse: Skimmel. SH*T! Så vi gjorde ikke mere før mandag og brugte søndag aften på at finde ud af hvad man gjorde ved den slags.

Mandag startede vi med at ringe til ISS, som sagde, at de ville få den lokale mand til at ringe til os. Han ringede og sagde, at han havde bedt en anden om at ringe til os. Og så ringede den tredje til os og sagde, at han ville komme om 20 minutter.

Han kom, han kiggede på hele huset og fortalte os at vi har et fugtproblem, men IKKE et skimmelproblem. Pyyyh – det var dejligt!

Så Kåre kunne “nøjes” med at fjerne noget tapet, rense muren, mure lidt op igen, sætte nyt tapet på og male.

I mens Kåre klarede alt det hårde, var jeg i fuld sving ved symaskinen, for nye gardiner skulle der også til.

Så det blev ikke til meget hygge næsten uden børn – bare hårdt arbejde. Men det ser nu fint ud.