Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Ellen har været på ferie hos farmor og farfar – hun hyggede sig. Imens var mormor og moster Ane lige forbi med nogle kurve. Vi har også haft sidste besøg af sundhedsplejersken til Karen. Hun er som hun skal være og hun kan både høre og snakke – men det vidste vi jo godt.

Lørdag holdt Ellen kaffedag ude i sandkassen – og så fik vi plukket de sidste æbler på træet og fik bagte æbler til eftermiddagskaffen.

Søndag var sidste åbninsdag i Legoland – så det var vist på tide at bruge de fribilletter vi havde liggende. Så vi pakkede ungerne i bilen og kørte sydpå. Det er altså en lang tur! Men vi havde en rigtig god tur – sådan mine umiddelbare indtryk:

– fantastisk personale ved forlystelserne
– mange gode forlystelser til Ellens alder/størrelse
– hyggelig park med små overraskelser rundt omkring
– dejligt med et sted at amme (omend Karen slet ikke havde ro til det)
– absolut en dårlig ide med deres Express Pas
– meget, meget kedelig mad – en børneburger består af brød, bøf, ristede løg og ketchup!
– lidt trælst at man skal betale for at parkere

Men Ellen var lykkelig – hun havde virkelig en helt fantastisk tur! Og det havde vi andre så også – Karen opførte sig særdeles eksemplarisk. De faldt MEGET hurtigt i søvn, da vi kom hjem og fik dem i seng omkring klokken 21.

Vi var noget stolte af Ellen – hun satte selv sine grænser og turde det hun gerne ville. Det tog lidt tid for hende at få overbevist os om at hun gerne ville prøve Dragen – men hun synes det var sjovt da hun fik lov. Hun stod pænt i kø ved alle forlystelserne og huskede for det meste at takke for turen.

Torsdag spurgte vi Ellen, om hun stadigvæk mente at Karen skulle sove inde hos hende. Svaret var et storsmilende: “Lige nu?” Så Kåre flyttede hospitalssengen ind på Ellens værelse – dog med lidt besvær, fordi Karen satte sig i vejen. Men så længe Karen er forkølet og har skoldkopper bliver hun inde i soveværelset, så flytningen er udskudt lidt endnu.

Fredag morgen kørte vi til Biersted, hvor vi havde lovet at hjælpe mormor og morfar. Vi lavede bål og spillede bold og kiggede på figurerne og Ellen var med på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Og om aftenen tog vi på geocachingtur til Aaby Skoven, hvor vi fandt syv caches.

Lørdag fik Ellen blødkogte æg – for det gør man i Biersted og vi spillede Den Fortryllede Labyrint og moster Ane kom og da vi havde spist aftensmad kørte vi hjem igen – godt trætte.

Ja, det er ikke blevet til meget blogning – har simpelthen ikke kunnet tage mig sammen. Men kort fortalt har vi holdt ferie og haft en del konflikter med Ellen, som VIRKELIG er kommet i trodsalderen. Bl.a. har vi kæmpet for at overbevise hende om at hun skal blive på værelset når hun er blevet puttet – og det lykkedes faktisk i går! Vi prøver også at lære hende at man ikke må spytte. Men sådan alt i alt, så tror jeg bare hun savner børnehaven.

Den anden dag snakkede vi i hvert fald om hvad de andre børn mon havde lavet i ferien. Ellen mente ikke de havde lavet noget. Om de bare havde kedet sig, ville Kåre vide. “Ja – fordi jeg ikke var der!” – var svaret. 🙂

Ellers har vi geocachet, været i Universitarium og Ellen har været på ferie hos mormor og morfar.

Nå ja, og Karen har lært at sidde op og kravle – og foretrækker nu mad med smag i bidder i stedet for grød – de bliver hurtigt store, de unger. I næste uge kommer hun sikkert og beder om bilnøglen.

Men her er en stak billeder, hvor jeg har prøvet at skrive lidt mere om hvad vi har lavet:

Så er det sommerferie. Vi startede med at hente Ellen tidligt i børnehaven fredag, for vi skulle til fødselsdag hos Christina og Casper i Hadsten. Det var som sædvanligt hyggeligt og selvom Ellen var lidt genert i starten (onkel Henriks forældre var der med onkel Henriks søsters børn) så varmede hun heldigvis op. Karen blev straks taget af Louise, men det gik ikke længe, så snuppede Christina hende og så så vi ikke mere til hende. Faster Katja fik dog lov til at låne hende lidt til sidst. Jeg så hende kun når hun skulle ammes. 🙂

Ellen gik for en gangs skyld i seng i går aftes og BLEV i sengen. Desværre måtte vi så vække hende 23.30, da hun havde skidt i bleen. Så en halvsovende Ellen i bad og i seng igen. Hun var ikke helt tilfreds – og det kan man jo egentlig godt forstå.

I dag kørte mig og Ellen i Randers Regnskov og ud for at handle, mens Kåre og Karen klippede hæk. Ellen lavede et flot styrt i gedernes indhegning og har fået en flot, stor hudafskrabning på ryggen. Hun bliver sikkert blå og gul i morgen.

I aften har vi været en tur i børnehaven, for vi havde glemt Ellens madkasse i køleskabet. Så jeg ringede lige og aftalte, at de satte den på terrassen. Ellen cyklede på sin rigtige cykel. Det går noget langsommere end med løbecyklen. 🙂

Dagen startede stille og roligt med sovende unger. Lige før vi skulle afsted opdagede vi naturligvis en masse ting, som vi liiiige skulle have haft ordnet inden – men vi kom da afsted. Og da vi var nået ud af lågen skulle jeg lige sætte Ellens kjole fast i et eller andet, fordi den gik i hjulet på løbecyklet – og opdagede at ungen ingen underbukser havde på! Så ind efter et par og på ungen og så ellers op i kirken. Men vi nåede det da.

I kirken opførte Karen sig eksemplarisk – og det gjorde alle de andre børn også. Og hun blev døbt og Ellen tørrede hendes hår (og fik vist alle at det altså var rød-stribede trusser hun havde på – jeg ved ikke lige hvad det var der skete der!)

Ved prædikenen begyndte hun at blive noget urolig, så jeg tog hende med ud for at ville give hende noget at spise – men det ville hun ikke have. Da jeg lagde hende i barnevognen vippede hun bare om på siden og sov! Så jeg nåede ind til nadver og sidste salme mens hun sov i våbenhuset.

Efter gudstjenesten fik vi taget billeder og så gik de fleste hjem, mens mor, far, Ane og jeg lige var på de ukendtes med en buket til mormor – det var et år siden hun døde.

Hjemme skulle der lige være styr på maden, men det smagte godt og der var vist nok nok – der var desværre et par tomme skåle, så jeg er ikke helt sikker. Menuen var i øvrigt nakkefilet stegt som vildt med brun sovs, nye kartofler, hvidkålssalat med frugt og sennepsdressing og ribsgele – der skulle have været bønner til, men det kom jeg i tanke om da vi var begyndt at spise… Desserten var gammeldags jordbær-/rabarberkage og det skal jeg love for at Ellen kunne lide – men hun kan jo lide så godt som alting.

Efter maden gik folk lidt i haven og vi fik åbnet gaver. Onkel Henrik havde fået et badebassin, som Ellen skulle have og det fik han sat op med hjælp fra alle drengene og nogle af pigerne. Ellen og Ann-Kathrine hyggede sig for lukket dør på Ellens værelse – de legede rigtig godt sammen og var faktisk helt selvkørende.

Eftermiddagskaffen var frugt, saml-selv-isvafler og de mest mislykkedes chokoladesmåkager jeg nogensinde har bagt – men de smagte fint. Der blev vist også smagt lidt på noget øl og så var det almindelig opbrydningstid.

Kåre var yderst effektiv bagefter, så vi nåede en lille gåtur inden det blev sengetid.

Karen klarede hele dagen så fint – ikke det mindste brok og jeg tror faktisk kun det var de tre fætre og morfaren der ikke nåede at holde hende – hun gik fra arm til arm. Jeg nåede i hvert fald kun at holde hende da hun skulle have noget at spise. 🙂

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

Ellen var frisk nok til at vi tog til Haderup for at holde fødselsdag for hende, fætter Toke og onkel Niels, men ikke frisk nok til at vi ville sende hende på et par dages ferie hos farmor og farfar. Hun havde igen sovet meget dårligt om natten på grund af hoste, men havde ingen feber.

Hun var nem nok at have med til fødselsdag. Da de andre børn blev for meget, gik hun bare ovenpå og satte sig med en bog. Og hun legede rigtig godt med Ann Kathrine, så det var bare hyggeligt. Men spise ville hun ikke – ikke engang slik!

Vi blev enige om at ringe til lægevagten på vejen hjem for at få noget hostestillende, så hun kunne sove om natten. De ville gerne se hende og efter ca. en times ventetid kunne lægen meget hurtigt konkludere at hun slet ikke skulle have noget hostestillende, men en gang penicillin: Lungebetændelse. Se – det havde vi ikke lige overvejet. Når man har lungebetændelse har man feber og er godt og grundigt syg – man løber ikke rundt og hopper i sengene og leger!

Så natten i nat var bedre efter en halv panodil og en gang penicillin. Men det var nu ikke så nemt at skulle sluge en pille når man ikke har prøvet det før. 🙂

Over middag var vi bare nødt til at gøre noget! Der var simpelthen ALT for meget energi i hende – så vi kørte til Fussingø for at finde et par geocaches. Det gjorde vi så ikke, for den første var væk og de to siste prøvede vi slet ikke, for da trængte vi alligevel til at komme hjem igen. (Nok mest moderen, som var blevet væltet af en hund undervejs.)

I morgen ryger hun så i børnehave igen. Lægen siger at hun ikke smitter og når hun så ellers godt kan følge med i legen og ikke kræver særlige hensyn, så må hun gerne komme. Og jeg har aftalt med dem at de giver hende middagspenicillinen. 🙂

Ellen har holdt os vågen hele natten og insisterede på at stå MEGET tidligt op i dag. Men til gengæld har hun mindre feber i dag.

Mormor har været nede for at hente deres computer, så Ellen har fået sin tilbage – den har virkelig været savnet! Det blev også til en lille, bitte geocachingtur sammen med mormor – og Ellen fortalte stolt, at hun havde tisset på bladene ved parkeringspladsen. 🙂

Ellen har været noget af en prøvelse de sidste dage, men har haft et rigtig hyggeligt bad med far i aften. Så der blev grinet lidt af følgende ordveksling:

Far: Du er sød.
Ellen: Nej, jeg er en møgunge.

Det er da selverkendelse der vil noget! Og det er altså ikke fordi vi kalder hende en møgunge – i hvert fald absolut ikke når hun hører det! (Men jeg indrømmer at det af og til sker når hun er gået i seng eller over Google Talk.)

I dag har vi for første gang rigtig oplevet lidt jalousi – Karen måtte i hvert fald IKKE låne noget af Ellens legetøj – en lille kaninrangle som Ellen for længst er blevet alt for stor til. Så vi snakkede lidt om at dele, men mon det bliver sidste gang? 🙂

Og Karen er begyndt at “lege” med ting – hun synes det er sjovt at skubbe til noget der siger lyde. Så det var godt jeg fik købt noget legetøj til hende.

Efter en spændende uge i børnehaven med udflugter og en tur i hallen skulle vi have en afslappende weekend – troede vi!

Lørdag morgen ringede mormor og var lidt ved siden af sig selv. Deres computer var i stykker – og så bliver morfar altså helt ulogisk. Så mormor kom ned med computeren og det synes Ellen var hyggeligt. Mig og Ellen skulle i mødregruppe om eftermiddagen – så vi kørte til Hvorslev for at blive mødt af en noget forvirret anden mor – det var da først søndag! Så vi kørte hjem igen og nu havde Ellen ellers lige glædet sig til at skulle ud og lege.

Søndag formiddag kom Bolette og Mads på besøg og det blev lidt for meget for Ellen, så hun trak sig tilbage til kontoret hvor hun legede med computer.

Og da det så blev eftermiddag kørte vi i mødregruppe – igen. 🙂 Denne gang var det mere rigtigt, men Ellen startede med at stå ude på gårdspladsen 10 minutter, hvorefter hun kom ind i gangen og sad og legede med hunden et kvarters tid. Så kom hun endelig ind og legede glad lige indtil vi skulle hjem – og så ville hun naturligvis IKKE med hjem.

Da klokken blev 19 – en halv time før normal puttetid – bad hun om ikke godt hun måtte komme i seng. Det måtte hun gerne. 🙂