I går aftes sang vi af en eller anden grund “Et barn er født i Bethlehem” mens vi spiste aftensmad. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det var Ellen fik sagt det, men der gik altså lige et par sekunder før jeg opfangede hvad “kransedag” var. Det er naturligvis adventssøndag hvor man synger omkring adventskransen. 🙂

I dag skulle vi tidligt op – for der var nemlig lysfest i børnehaven/vuggestuen – altså forældrekaffe fra klokken 6.15! Vi var der altså nu først lidt over otte. 7.20 da ungerne blev vækket var de stadigvæk langt væk i drømmeland og Ellen var da heller ikke ligefrem interesseret i at stå op – indtil Kåre fortalte at vi jo skulle til lysfest i børnehaven. 🙂

Vi stod ude da kirkeklokkerne ringede og jeg siger til Ellen at nu er klokken otte og kirkeklokkerne ringer fordi det er morgen. Morgensurt lyder det så fra Ellen: “Nej, det er nat!” (Moderen var enig.)

Men vi cyklede alle fire ned i Spiren og var på tur rundt på legepladsen, hvor vi både skulle lugte, tælle, lyse og skyde med vandpistol og så ind i vuggestuen til luciabrød og kaffe. Bagefter gik vi ind i børnehaven til “krydser” og kaffe – Ellen kaldte luciabrødene for krydser. Og ungerne er så stolte når de selv har været med til at bage – det er rigtig hyggeligt.

I aften har vi lavet kalenderdekorationer, så vi er klar til i morgen!

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Karen startede jo i vuggestuen 1. november og det er gået SÅ nemt.

Første dag var hende og far der sammen fra 9.30 til 11.30 og da det var gået godt, foreslog Betina at de puttede Karen og så kunne vi hente hende sammen med Ellen. Og det gjorde vi så. Der var ingen problemer og dagen efter havde hun en fuld dag og det samme dagen efter igen – og så var det ligesom den indkøringsperiode.

Hun er rigtig glad for at være i vuggestuen og vi er glade og trygge ved at aflevere hende. Og de andre børn elsker hende. Hun har sågar fået en tegning fra en af drengene. 🙂

Torsdag blev vi enige om at NU kunne det være nok med natteroderi og natteamning. Så natten til fredag blev hun slet ikke tilbudt noget, men Kåre endte med at gå med hende sammenlagt et par timer. Natten til lørdag var han kun oppe med hende en enkelt gang på et kvarters tid. Natten til søndag hørte vi hende ikke fra klokken 21 til klokken 7.30. Natten til mandag var hun oppe en halv times tid – hun havde nok oplevet for meget søndag. Og i nat har vi heller ikke hørt hende fra 20.30 til 7.30.

I dag er en stor dag – Karen er startet i vuggestuen! Kåre er der sammen med hende i dag og i morgen bliver hun afleveret til en kort dag. Spændende.

Det eneste moderen er lidt ked af, er at hun ikke virker så begejstret for amningen mere. I morges ville hun slet ikke have noget. 🙁 Så jeg skal nok ikke regne med at amme hende til hun bliver halvandet, som jeg gjorde med Ellen. Tror måske også bare det er fordi jeg ved at det er sidste barn jeg får, at jeg er meget ked af det.

Nu er jeg efterhånden kommet så langt bagud, at det er fuldstændig uoverskueligt at følge med. Så jeg dropper bare de sidste par uger og starter forfra. Så kan det godt være at der kommer billeder fra vores ret gode sommerhustur til Ålbæk mellem Frederikshavn og Skagen senere. Burde egentlig lære at skrive ned MENS vi er afsted.

Altså: I uge 41 var vi i sommerhus og sidste lørdag var vi på en lille skovtur. Søndag brugte vi på at gøre haven vinterklar og på at bage lidt snobrød. Uge 42 var det business as usual – altså lige bortset fra at Karen fik brev fra vuggestuen og at hun faktisk har været alene i vuggestuen en lille times tid, mens vi var til møde i børnehaven. Men det gik som forventet helt uden drama. Vi afleverede hende til Elin, som Karen kender fra mødregruppen og gik – og Karen hyggede sig mens vi var væk.

I denne weekend har vi været i Bilka efter maling og til farmors fødselsdag, hvor vi efterlod Ellen. Karen tog vi med hjem igen. Hverken Karen eller mine bryster synes om at være væk fra hinanden i alt for lang tid af gangen.

Hun var IKKE klar til børnehave – så i stedet tog vi ud og besøgte far, der var til hyggedag med arbejdet og på skovtur.

Lørdag formiddag kørte vi nordpå, hvor vi skulle mødes med mormor i Aalborg Zoo. Jeg havde nemlig vundet en tur i zoo med rundvisning og det hele – og Karen bruger jo ikke billet, så den fik mormor. Vi havde madpakken med og fik set en masse dyr. Ellen havde godt nok ikke en verden af tålmodighed, men vi havde en god tur. Og Toms, som havde lavet konkurrencen, havde endda sørget for en lille goodie bag med lidt lækkert til turen.

Vi kørte alle sammen til Biersted (efter lige at have fundet en cache) og spiste aftensmad og sov. Karen var godt nok noget ulykkelig da vi skulle sove, for hun var så forkølet.

Mandag morgen var Ellen SÅ klar til at skulle i børnehave – at være hjemme i godt halvanden uge er IKKE sjovt!

Og nu – præcist 14 dage efter Ellen – har Karen så fået skoldkopper. Men så er det da overstået. 🙂

Åh ja – og så den helt gode nyhed. Fredag morgen blev vi ringet op om at Karen skal starte i Spirens vuggestue 1. november. Vi er glade!

Nu nærmer sig tiden, da Ellen skal i børnehave! 1. marts bliver hun sommerfugl og vi forudser en flytning uden problemer.

I dag var vi lige nede og snakke med Annette (en af pædagogerne) om skiftet og det lader til at vi ikke rigtig behøver gøre noget – de har nemlig klaret det hele. Ellen har allerede fået sit rum til overtøj, en plads på tavlen og en plads ved spisebordet. Og i morgen skal hun spise i børnehaven. I går hentede vi hende også i børnehaven.

Hun var meget glad og stolt i dag, for hun har fået et rum ved siden af bedste-veninden, der flyttede fra vuggestuen op i børnehaven i oktober. Og de har leget rigtig godt sammen på legepladsen i dag.

Og så tror jeg det bliver rigtig godt for Ellen at komme op og blive “den lille” igen. Der skal være nogle store at se op til og blive trynet lidt af. 🙂

Først var Karen forkølet – så fik jeg brystbetændelse og måtte have penicillin – så blev jeg forkølet og nu er Karen så forkølet igen. Så vi skifter igen sengetøj efter gylpning. 🙂

Weekenden har været noget hård – to forældre uden energi, en 2-årig med alt for meget energi og en baby, der foretrækker fysisk kontakt – det er ikke nogen god kombination.

I sidste uge kom Ellen hjem og sagde at hun gerne ville have kalo med i madpakken. Kalo? – undrede moderen sig. Det viste sig at Bente (yndlingspædagogen) havde haft kalo med i madpakken og Ellen var noget ked af at hun ikke ville dele. Så Bente havde sagt at Ellen måtte bede om at få kalo med selv. Så fredag fandt jeg kaloer i Bilka, så vi fik kalo til frokost søndag og Ellen fik med i madpakken både mandag og tirsdag. Hun var en glad pige. Og for jer der endnu ikke har regnet ud hvad en kalo er, så er det altså en avokado.

Mandag var det en meget stor pige jeg afleverede i vuggestuen – første dag uden ble! Der var et par småuheld mandag, men hun er faktisk god til at stoppe ige og så nå at komme ud på toilettet, så der kun kommer et par dråber i trusserne. Tirsdag gik det kun galt en enkelt gang – og det var fordi Frank (pædagog) lige var ved at skifte et andet barn og ikke kunne hjælpe. Så vores lille pige er ved at være stor – og nu vil hun faktisk lige så gerne bruge toilettet som potten. (Og hun kommer til at hade mig om 10-15 år når hun læser det her!)

I går klokken 17 bestilte jeg en cykelanhænger til ungerne over nettet – den kom klokken 13 i dag og jeg blev meget glad for GLS-manden: “Skal jeg ikke lige bære den ind for dig?” 🙂 Nu har jeg prøvet at samle den, men det har jeg simpelthen ikke krafter til – så må vi se om Kåre kan klare det når han kommer hjem.

Ellen har endelig fået styr på forskellen på bibliotek og apotek – bøger på biblioteket og medicin på apoteket. Så hun blev helt forvirret i går, da vi skulle gå fra biblioteket for at hente medicin – så skulle vi jo på apoteket. Men vi skulle bare ned til købmanden…

Karen er stoppet med at gylpe – nu er hun nemlig ikke forkølet længere. Så hun holder maden i maven – det er rart. 🙂

Mandag startede Kåre på arbejdet igen og jeg var på sygehuset med Karen. Denne gang lykkedes det at få nok blod og de resultater der er kommet indtil videre ser fine ud. Karen var 19 dage i mandags og da Ellen var 19 dage blev jeg opereret på Randers Sygehus. Da Karen havde fået taget blod trængte hun til noget at spise, så jeg fandt et venteværelse med nogle lidt blødere stole og spurgte sygeplejersken om jeg måtte amme der – der var ikke andre i venteværelset. Det måtte jeg gerne – og da jeg så sad der kom jeg til at se at det var præcist samme sted jeg havde ammet Ellen lige inden operationen.

Vi kørte ud i storcenteret og handlede – og alle spurgte om det var en dreng eller en pige. Måske skulle man give hende en sut hvorpå der står: Jeg er en PIGE! – eller bare give hende lyserødt tøj på…

Jeg fik det sådan lidt underligt og nogle spændinger i brystet, så vi kørte hjem igen – og det blev ikke bedre – heller ikke i løbet af tirsdagen, hvor jeg godt kunne mærke at jeg nok ikke skulle have gået over på skolen med Ellen. Men de skulle se film og det var Ellens sidste filmdag med vuggestuen inden hun skal i børnehave – og jeg kunne altså ikke nå at have dem klar til klokken 9. Så vi gik over på skolen og hun blev afleveret i salen – og hun var særdeles glad – hun elsker at se film.

Men det blev bare ved med at udvikle sig, så da jeg klokken 18 havde feber og hævede, varme og røde områder på brysterne ringede jeg til vagtlægen: Brystbetændelse – penicillin og udmalkning! Så vi måtte en tur til Randers efter en elektrisk brystpumpe og nogle piller.

Nu er feberen ved at være væk, men jeg har det bestemt ikke godt endnu. Men det bliver forhåbentligt bedre snart.

Men det hjælper gevaldigt at Karen er begyndt at smile – nogle ret skæve smil – men hun smiler rigtig til os nu – det er dejligt. 🙂

Ellen er stadigvæk lige glad for Karen – hun trøster og aer og vil gerne sidde med hende – også selvom Karen skriger. Den anden dag lå Karen på puslebordet og sagde lidt lyde – Ellen har åbenbart ment at hun trængte til noget at lege med, så da jeg kom ind igen lå der er toiletsvupper på Karens hoved – og Karen var IKKE tilfreds! Det kan jeg egentlig godt forstå. 🙂

Men det er meget vigtigt for Ellen at Karen også er med, så vi er faktisk lidt stolte af vores store pige. Hun har taget så godt imod Karen – over ALT forventning. Og samtidig er hun så godt som renlig her hjemme. Hun vil ikke af med bleen i vuggestuen, men hjemme har hun faktisk kun ble på om natten – og det var da heldigt i nat, for der var pludselig lort helt op i nakken på hende! Så vidt jeg hørte fra min halvsovende febertilstand, så var hun faktisk i bad i nat. (Om natten er Ellen Kåres og Karen min.)

Ellen sidder inde ved min computer og snakker om kort og breve med far. Jeg hører så nogenlunde følgende ordveksling:

E: Det er et kort til min bedste ven.
F: Hvem er din bedste ven?
E: Det er mor.

Så smelter hjertet lidt, ikke?

I øvrigt var det mit visakort hun sad med.

Hun har fået læst Sigurds Godnathistorier højt og en af favoritterne er den hvor bjørnen Bjørn klæder sig ud – bl.a. som postbud. Så hun har haft et brev med i vuggestuen i dag – en tom kuvert fra et julekort. 🙂