I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

Karen vil op – jo højere op, jo bedre. Om det er reoler, køkkenbordet, håndvasken på badeværelset er lige meget – bare OP.

Det er lidt en udfordring. I går morges tog jeg hende ned fra køkkenbordet 18 gange på halvanden time. Problemet er, at der er en bænk og både bænk og bord sidder fast i væggen og kan ikke flyttes og der er ingen dør mellem stue og køkken.

Hun var også kravlet op i håndvasken på badeværelset – der står en skammel, så Ellen selv kan vaske hænder. Der sad hun så og havde taget proppen op og stoppet 250 små hårelastikker ned i afløbet – og proppet efter med et par andre elastikker, en pincet, et par hårspænder og en saks… Suk.

Så måtte jeg lige have skilt afløbet af, mens jeg med jævne mellemrum måtte ud i køkkenet og tage hende ned fra køkkenbordet.

Det er såmen ikke fordi hun falder ned eller noget – det er mere alt det hun får skubbet ned, når hun kravler op…

Endnu en lille film: Karen kravler op på køkkenbordet

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Jeg stod i kø i H&M i Randers Storcenter i lørdags, da en pige på ca. 5 år spurgte sin mor hvordan babyerne kommer ud af deres mors mave. Moderen rødmede og fremstammede at det gjorde de bare! Pigen spurgte igen og fik svaret at det gør ondt, men det glemmer man bagefter. Og så spurgte pigen ikke mere.

Jeg fik to tanker: Hvorfor fik det barn ikke et fornuftigt svar? Og: Godt Ellen ikke var der, for hun havde forklaret hele forplantningmysteriet for pige – og alle andre i nærheden. Men så havde pigen på den anden side lært noget…

Og så grunden til at Ellen ikke var der:

Hun havde sat sig nede i børnetøjsafdelingen for at hænge Hello Kitty-sko på plads – hun kan slet ikke klare, at sådan noget ikke hænger ordentligt. Så jeg havde givet hende besked på at blive der, indtil jeg havde betalt den cardigan jeg havde fundet til Karen. Men der var lidt kø og da jeg kom tilbage var der ingen Ellen. Hmm. Jeg kaldte på hende og jeg har en ret gennemtrængende stemme når jeg vil, men der kom ingen svar. Jeg ledte butikken igennem. Stadig ingen Ellen. Jeg ledte udenfor og kiggede ned af gangene – jeg gav besked i H&M om at hvis der var nogen der fandt en pige af Ellens beskrivelse, så måtte de gerne lige holde på hende til jeg kom igen. Samme besked i centerinformationen og så ellers ned i legerummet, ned i BR og lidt rundt. Efter en halv times tid begyndte jeg at blive lidt bekymret… Der kom så en mor hen og fortalte mig, at de nede i Kvickly kunne efterlyse hende. Så mig ned i Kvickly og få Ellen kaldt over højtalerne. Og endelig – efter næsten tre kvarter – kom Ellen gående gennem Kvickly med en fra bistoen i hånden. Hun havde leget nede i Bistroens boble-rum og var egentlig noget sur over at være blevet afbrudt… Men kvinde fortalte at det ville have været nemt nok at få fat på os, hvis ikke jeg var kommet, for Ellen havde beredvilligt fortalt hvad hun hed, hvad vi hed, hvor hun bor, hvor gammel hun er og sikkert en hel masse mere.

Så hun var gået gennem det meste af storcentret for at komme ned for at lege – et sted hvor hun sidst var da Karen var nyfødt for ca. et år siden – og hun havde hygget sig med at lege… Nogen der ved hvor man kan købe en GPS-sender der kan indopereres i nakken?

Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!

Far har stadigvæk forladt os til fordel for en flok nørder, men det går nu stille og roligt alligevel.

Ellen kom hjem tirsdag eftermiddag og gik med ned for at hente Karen. Og så har hun faktisk været sød til at hjælpe og ikke være alt for meget på tværs, lige bortset fra i går, hvor hun bare ikke ville tage flyverdragt på i børnehaven.

I går aftes endte lidt i et mareridt. Hun nåede ikke på toilettet og tissede ud over hele badeværelset og i alt sit tøj. Så ungen i bad, gulvet vasket og vasketøj sat over. Og da jeg så kom ind til hende efter hun var faldet i søvn – hun sover i Kåres seng – kunne jeg godt lugte at den var gal – hun havde skidt i bleen.

Når Ellen først sover, så er hun simpelthen ikke til at vække igen – hun er HELT væk. Og det er altså ikke nemt at skifte ble på en sovende Ellen, der prøver at trække dynen over sig og i øvrigt ikke vil vaskes. Suk.

Karen er blevet rigtig god til at hjælpe med at få tøj på og kommer nu når man beder hende om det (når det lige passer hende) – det er dejligt. Hun prøver også selv at tage strømper, sko og hue på, men det går ikke helt så godt endnu. Hun har også lært en lille sangleg og det er et par gange lykkedes hende at få spiddet mad på gaflen.

Vi prøvede lige at optage en lille film til far i går – det gik ikke så godt:

Film til far

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Der sker en masse med Karen i øjeblikket. Hun er begyndt at få en forståelse af kroppen og hvad der hænger sammen. F.eks. rækker hun en hånd frem, når man kommer med en vante og en fod, når man kommer med en strømpe. Hun har også selv prøvet at komme en strømpe på foden – liggende ovenpå. 🙂

Hun er også helt vild med klodskasser og puslespil – når hun lige koncentrerer sig, så kan hun faktisk godt få formerne til at passe sammen.

Hun prøver også at spidde mad på gaflen – men det går knap så godt endnu. Men hun prøver og vil gerne – og det er jo bestemt en start.

For nogle uger siden stod hun selv for første gang – men det var vist en fejl, for hun har ikke gjort det siden. 🙂

Torsdag var det Karens første fødselsdag.

Kåre havde møder på arbejdet, så vi startede dagen med pigehygge og havregrød. Der var naturligvis flag på bordet, et lille trætog med lys og Ellens gave til Karen.

For halvanden uge siden var vi i Randers Regnskov, hvor Ellen valgte to krokodillepuslespil til Karen – det skulle være to ens!

Ellen var ovenud lykkelig – Karen var bare som hun plejer, men hun synes det var sjovt at åbne pakken, så Ellen var glad.

De blev afleveret i børnehaven som de plejer, men jeg kørte (det blæste så meget at jeg ikke turde cykle med dem) hjem og bagte pølsebrød og tog ned for at spise frokost med dem. Og i dagens anledning havde Ellen fået lov til at spise i vuggestuen.

Da jeg kom ned – medbringende to madkasser – havde Ellen allerede spist sin madpakke. Altså lige bortset fra at det ikke var Ellens madpakke, men Cs madpakke… Nå, vi tog mad fra Ellens og Karens madpakker og et pølsebrød og stoppede i Cs madpakke og lagde den tilbage i det rigtige køleskab… 🙂

Der blev sunget fødselsdagssang og givet gave. N havde malet en delfin til Karen og han var meget stolt af at give den til Karen – man kunne også se at han havde gjort sig rigtig umage med den.

Så var det sengetid for de små, så jeg kørte hjem igen.

Det var jo en torsdag, så der var gymnastik. Begge unger bliver rigtig glade når vi kommer ned i hallen – vi kommer altid i hvert fald et kvarter før, så der er tid til at de kan kravle/spæne lidt rundt. Og Karen var rigtig dygtig – for første gang stod hun et par sekunder HELT SELV! 🙂

Karen og Kåre tog hjem for at lave aftensmad, mens jeg blev nede ved Ellen.

Efter aftensmaden var det tid til flere gaver. Hun fik et stabletårn fra os først – og så havde hun ikke rigtig tid til mere. 🙂 Hun fik også en Tottebog og penge – så må vi se hvad vi finder på for dem. Kåre havde endda været nede for at købe kager, så vi kunne få fødselsdagskage. 🙂

Vi sang også fødselsdagssang – og så var det igen ved at være puttetid for fødselsdagsbarnet. 🙂