I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

Dagene går stille og roligt.

I weekenden var vi i Biersted hos mormor og morfar. Det var egentlig ikke meningen vi skulle have været det før jul, men de har besluttet sig for at lukke butikken i foråret, så hvis jeg skulle have en sidste juletravlhed, så skulle det være nu. De beholder dog webshoppen.

Efter en masse stress og skælden-ud om morgenen er der blevet lavet om på systemet. Nu får ungerne tøj på så snart vi står op og vi kører i børnehave/vuggestue lige efter morgenmaden. Det giver langt færre konflikter til glæde for alle. Og så har vi indført en lettere modificeret udgave af Tokes PlusPlus-metode. Vi bruger LEGO-klodser – de almindelige – og vi starter med 10 om morgenen og tager en fra når det er nødvendigt og så snakker vi om hvorfor. Vi diskuterer ikke om aftenen hvor mange dagen har udløst – det er hun ikke gammel nok til endnu. Men det virker altså – bortset fra at når hun først mister en eller flere, så bliver hun lidt ligeglad med dem, for så er det jo allerede gået galt og så er det “gratis” at slå bagefter.

Ellen var ikke så opsat på Nissebanden i starten og hun har heller ikke 100% ro til at se det hele endnu – men hun glæder sig til det. Til gengæld synes hun at pakkekalendere er sjove!

I går var vi til juleafslutning til gymnastik og mig og Karen kom også til at blive i hallen. Det er altså 300 kroner godt givet ud, sådan en gang gymnastik. Kors, hvor har de dog meget energi, så en flok 3-5 årige! Og Ellen er bestemt ikke nogen kryster – kravler gerne op i toppen af ribberne og hopper ned eller løber hen over balancebommen. Karen synes det var sjovt med luftslangen til Air-tracken, som man kunne klatre frem og tilbage over. 🙂

Jeg har ikke lige været så god til at få opdateret, men der er såmen heller ikke sket så meget.

Gymnastik er startet igen og Ellen ville næsten være med til noget af det fælles i mandags. Men da hun kom hjem bad hun om at komme i seng, så hun sov sødt 18.45 – og vågnede klokken 9 tirsdag morgen. Så hun har godt nok også været træt.

Hun har nu lært at bruge piletasterne på computeren, så nu kan hun spille flere spil. Det er altså godt vi har Oline. Ulempen ved f.eks. YouTube er jo, at selvom man starter med en gang Maisy Mouse, så kan hun pludselig sidde og se ganske voldsomme ting hvis man ikke lige er 100% opmærksom. Men på Oline sker der nu ikke så meget farligt. Hun har endda lært selv at tænde computeren og starte en Firefox, som så starter op på Oline.

En sjov ting ved hende, er at hun jo har lært at sige “nej tak” og ikke bare nej. Så selv når hun i trods vil sige nej, så råber hun surt “nej tak!”

Hun har også fået styr på den trehjulede Winther-cykel nu – i hvert fald så længe det ikke går op af bakke.

Jeg har strikket et par benvarmere til hende. Da den første blev færdig sov hun med den på og i dag blev den anden også færdig (jeg er ikke så sej med et par strikkepinde!). Hun løb ind i sofaen og tog dem begge to på og tog dem først af da de skulle på hænderne i stedet for. Hun er meget glad for dem – og så er det værd at lave noget til ungen.

Hun er også vokset ud af sin autostol. Hun har længe brokket sig over at den strammer og da vi kom til at se efter stak hovedet da egentlig også ovenud. Så vi var i Bilka og købe en Concord Transformer T til hende. Som en geocacher sagde: Den ligner et katapultsæde fra en F16! Den er lidt futuristisk, men Ellen er glad for den. Desværre er det noget hårdt for min ryg at skulle spænde hende fast i den. Men en drejbar i hendes størrelse koster over 10.000 kroner og det er altså i overkanten af hvad vi vil give!

Ellen kom hjem fra ferie hos mormor og morfar i går eftermiddags. Hun havde bare brug for at være hjemme og mormor og morfar havde vist også lidt brug for fred og ro. 🙂 Men hun har vist rigtig hygget sig til trods for visse uoverensstemmelser om hvorvidt man f.eks. må hoppe i sofaen. 🙂

Her til morgen vækkede Siri os alle sammen 7.20 og der gik ikke længe før Ellen stod inde i soveværelset med fåret og Panda. Hun kravlede op i sengen og gjorde straks anstød til at hoppe på min mave. Den slags er vi naturligvis lidt paranoide over i øjeblikket, så hun blev flyttet. Og det var rigtig synd, for hun ville bare ligge hovedet til min mave for at høre og mærke baby.

Det er lidt svært at finde den rette balance, for selvfølgelig skal hun også være en del af det, men på den anden side skal det jo helst heller ikke skade hverken mig eller Ny.

Men hun synes det var rigtig sjovt, da jeg hentede hende og Kåre ved hallen på handicapscooter. 🙂

Ellen er nu en meget stolt hesteejer. Hun har nemlig fået en gyngehest i jule- og fødselsdagsgave af mormor og morfar. Og her snakker vi altså en gyngehest der er højere end en shetlandspony!

Hun er meget glad for den og har allerede været ved at prøve at stå på ryggen af den – men hun kan hverken komme op eller ned fra den selv. 🙂

At vi så er nødt til at finde et større hus er vel en mindre detalje, når nu ungen er glad.

Ellers har hun gået meget op i at “vorse” bil er i stykker og vi har lånt en bil. Men nu har vi altså fået vores egen tilbage med en ny bagrude og et nylakeret tag (godt man har en kasko!).

Hun er begyndt at lege meget med ord – både rim og ord der lyder som hinanden. Hun er begyndt at sidde lidt på potte og der har nu været gevinst to aftner i træk. Ugens ord er “selv” og hun er nu begyndt at fortælle hvad der er sket tidligere og hun snakker meget gerne i telefon. Men ellers sker der vist ikke så meget.

I går gik dagen bare med at slappe af efter et par dages ferie hos farmor og farfar – det var også tiltrængt.

I dag skulle vi tidligt op, fordi jeg skulle starte i praktik klokken 9. Så der var ikke så meget energi tilbage, da Ellen og Kåre skulle til gymnastik og aftenen gik nu også bedst, når man kunne sidde på mors skød og lege med Kaj og Andrea.

Dagens gode udtryk: Pantan på bantan! (Ellen ville gerne have tandpasta på sin tandbørste.)

I dag tog Kåre til Oxford, så det har været pigedag i Ulstrup. Ellen synes det er rigtig sjovt at komme hjem og finde en pakke under julekalenderen i gangen. Og i dag var det ekstra sjovt fordi hun havde været på biblioteket med vuggestuen for at se film om Cirkeline – og i pakken var der et Cirkeline-glas. Et meget stort hit. Ballonerne fra forleden er heller ikke at foragte, men det gør lidt ondt i maven når man ligger sig på den og den så sprænger.

Det var juleafslutning til gymnastik, men fordi jeg stadigvæk er noget syg, så tog vi først afsted til anden halvdel – nemlig fri leg med redskaber. Og så var der slikposer til sidst! Sådan noget har Ellen ikke prøvet før, men hun fandt da ud af det. 🙂

Nu har vi fået et godt bad og Ellen er blevet puttet. Hun kan godt nok ikke helt forstå hvor far er og det bliver nok værre i morgen. Men han kommer hjem onsdag, så mon ikke vi piger klarer os?

I går var der gymnastik. Så snart vi kom, kom en af de andre fra vuggestuen løbende op og sagde “Hej Ellen”. Hun blev pænt stående til Ellen have fået skiftet tøj og så løb de ellers sammen ned for at indtage gulvet. Det var rigtig hyggeligt.

I dag har Ellen oversvømmet hele vuggestuen. Eller i hvert fald næsten. 🙂 Frank (en af pædagogerne) havde været ved at skifte et barn og skulle ud og havde de store med i skoven. Men han havde glemt at hejse bordet igen. Så pludselig lød der et skrig ude fra puslerummet. Alle kom løbende til, fordi de troede der var noget galt. Det var der ikke. Det var bare Ingrid (også en pædagog) der havde opdaget at Ellen sad oppe på bordet og havde åbnet på fuld blus for det varme vand – så der var vand OVERALT! Men jeg er sikker på at Ellen har hygget sig. 🙂

Onsdag var der gråvejr, så personalet i vuggestuen blev enige om at der vist var tid til boller og kakao. Så en ganske almindelig onsdag uden nogen former for planlægning blev der spist boller og drukket varm kakao i stearinlysenes skær i vuggestuen. Er der noget at sige til at vi er glade for den vuggestue?

Torsdag formiddag har børnehaven den lille hal i hallen et par timer. Og I kan tro de hyggede sig med bolde og forhindringsbane – og de var vist lidt trætte da de kom hjem. Da vi hentede Ellen fik vi et mindre chok – hun havde ikke rigtig spist noget af sin madpakke! Men hun var nu også lidt jamsig og da hun skulle i seng havde hun lidt feber – 38 grader.

Så i dag har hun været hjemme sammen med sin far. Hun hoster noget og er måske en anelse mere pyldret, men jeg er sikker på at hun er helt klar igen i morgen.

I går fik hun øje på en reklame med et par bare bryster på min skærm. Hun pegede og sagde: Mor! Og så måtte man jo forklare lidt om forskellen på piger og drenge. 🙂

Det har været en lang dag for Ellen. Først skulle hun tidligt op, fordi jeg skulle til eksamen. Så Kåre cyklede hende ned i vuggestuen, hvor der var lidt panik, fordi de skulle på bustur – men det var der ingen der havde husket. Men de kom da en tur ind på Randers Bibliotek, hvor de legede med udklædningstøj og kiggede i bøger.

Da Ellen så blev hentet, så var det direkte til gymnastik, hvor de bl.a. legede med balloner og lommelygter. Og den store hoppe-/løbepude blev pustet op!

Aftenen er gået med dukkeputning og bad. Ellen puttede sin dukke, hev sutten ud af munden af hende, hev hende op, rakte begge dele til mig med ordet “sut” og når jeg så havde sat sutten i munden på dukken blev den puttet igen – og det kunne vi gøre lææænge. Sjovest var det da Ellen puttede dukken med ordene “det var godt!”. Og når dukken bliver puttet sætter Ellen fingeren op på næsen og siger “shhh”.

Den lille gøj snakker mere og mere – og det meste af det forståeligt. Tre ord sætter hun sammen nu og hun går og synger “sover du, sover du”. Det er godt nok det eneste af den sang hun kan, men det er sødt når hun synger.